Gå til hovedindhold

Mobile menu

Globalnyt præsenterer:
Ugens tre oprindelige befolkningsgrupper fra Colombia

I næste måned fejres dette års International Day of the World’s Indigenous Peoples. I Colombia udgør disse grupper 3,4 procent af befolkningen – 1,5 millioner mennesker. Vi tager et kig på tre udvalgte folk, når Globalnyt præsenterer: Ugens tre.

Foto: Tanenhaus/CC by 2.0

Wayuú

Klanfolk med de kvindelige ledere

I et område på godt 11.000 km2 i det nordlige Colombia og det nordvestlige Venezuela lever Wayuú-folket, der udgør den største gruppe i Colombia. De lever i enklaver af små hytter, ofte med adskillige familier i hver enklave.

Historisk set har de levet af jagt, fiskeri og kvæghold, men handel er siden blevet en afgørende faktor for erhvervelse af effekter og ejendele, samt en base for relation mellem folket og andre befolkningsgrupper i landet.

"Chinchorros" kaldes de farvestrålende hængekøjer, som kendetegner Wayuú-folkets håndværk. En tung og kompakt sag i tykt strikket stof med mønstre i adskillige farver og frynsedække langs siderne. For Wayuúerne er arbejdet med tekstiler er ikke kun en kulturel og kommerciel praksis, men også en måde at formidle tanker og spirituelle fornemmelser.

Deres religion er baseret på myter og sagn. Maleiwa, den centrale figur, skabte Wayuú-folket og deres samfundsstruktur, som består af en række klaner. I klanen har kvinden en vigtig rolle som leder, organisator og politisk aktiv som repræsentant for hendes folk i det offentlige rum. Den højeste myndighed ligger hos moderens onkel, mens moderens bror har ansvaret for opdragelse af børnene.

Andoque

La gente de la hacha

… eller ”øksens folk” bor i den sydlige del af den colombianske Amazonas. På grund af gummiudvinding i området de seneste årtier, er befolkningen kraftigt reduceret fra næsten 10.000 til kun knap 600 tilbage i dag.

For Andoque-folket er øksen det centrale redskab. Økserne er lavet af sten indsamlet gennem religiøse udgravningsritualer, som er en central begivenhed i deres kulturelle identitetsdannelse.

Brugen af "hellige planter" er desuden en afgørende faktor i deres verdensanskuelse og sociale liv, hvor ritualet Yurupari er det mest betydningsfulde. Gennem dette ritual genkalder Andoque-folket mindet om oprindelsen og genlever de fundamentale elementer af deres livssyn.

Folket lever hovedsagligt af jagt, indsamling af råvarer og landbrug, herunder produktion af rodknolden yuca samt madbananer og ananas. Som resultat af kolonisering er sukkerør og majs i dag også en del af fødevareproduktionen.



Schrimpff, Sebastián/Banco de la República, Colombia

Zenú

Hydro-ingeniørerne fra nord

Vandteknisk kunnen er det stærke karakteristiske træk hos denne befolkningsgruppe, der tæller godt en kvart million. Med opførelsen af omfattende kunstige kanalsystemer har de kunnet kontrollere flodernes vandstande i store områder i Córdoba-regionen i det nordlige Colombia.

Dette folk har gennem årtier haft stærk tilknytning til deres territorier, der ofte også har haft betydning i en hellig og forhekset kontekst. Deres tro bygger på synkretisme, en blanding af traditionel religion med fokus på overtro og naturens kræfter, og den kristne tro fra katolicismen der kom under koloniseringen.

Både den kristne gud og et panteon for adskillige guder tilbedes, og begivenheder med hyldest og ofringer er en måde hvorpå der bedes til en kommende indbringende høst.

Lige som for både Wayuúerne og Andoque-folket er kunsthåndværk en afgørende indtægtskilde for Zenúerne. Deres arbejde omfatter adskillige håndværkstyper og teknikker – blandt andet udvinding af fibre fra sukkerør, som flettes og farves med naturlige stoffer fra mudder og planter.