Ugens tre uhyggelige højtider

At ære de døde er et centralt element for mange kulturer verden over. For nogle er det endda en stor fest.
Foto: CC0 Creative Commons
Forfatter billede

Globalnyt præsenterer: Ugens tre

“Globalnyt præsenterer: Ugens tre” er en tilbagevendende artikelserie.

Her giver vi vores læsere mulighed for at stifte bekendtskab med (måske) ukendte kunstnere, ferieperler, egnsretter, kulturpersonligheder, musikgenrer, sportsgrene, forfatterskaber, film mm.

Det bliver med skiftende fokus, når vi afslutter arbejdsugen med en ny omgang ”Globalnyt præsenterer: Ugens tre”.

Læs flere Ugens tre

De dødes dag
Mexico

En af de mere velkendte alternativer til Halloween er de dødes dag, der fejres i Mexico omkring d. 1. november hvert år.

Traditionen, der markerer de dødes tilbagevenden til jorden, er en festdag, hvor mexicanerne ærer de døde og mindes dem med glæde i stedet for sorg.

I Mexico ærer man de døde med glæde i stedet for sorg. Blandt andet ved overdådig oppyntning af gravsteder.


Foto: © Tomas Castelazo, www.tomascastelazo.com / Wikimedia Commons / CC BY-SA 3.0

Gravsteder og kirkegårde bliver pyntet og udsmykket med blomster og altre med billeder af de afdøde, og pårørende tager betydningsfulde ejendele, mad og drikke med til de afdøde slægtninge. Skeletter pyntes og klædes ud i farverigt tøj, og slik kommer i kranie-format for at markere festlighederne.

De dødes dag er en over tusind år gammel højtid, der stammer fra aztekernes tradition for at ære de afdøde. Oprindeligt blev dagen fejret i august, men med tiden (og sandsynligvis efter indflydelse fra katolicismen) er højtiden flyttet, så den nu falder sammen med Allehelgensdag.

Dagen markerer samtidig slutningen på majshøsten, der er den vigtigste afgrøde i Mexico. De dødes dag har oplevet en stigende popularitet og fra at være begrænset til det sydlige Mexico, bliver dagen nu markeret over hele Mexico og i dele af USA.
 

Vending af knogler
Madagaskar

En lidt mindre kendt højtid er Famadihana, der holdes i hævd af Merina-folket i Madagaskar for at vise omsorg og respekt for afdøde familiemedlemmer.

Famadihana betyder ”vending af knogler” (på engelsk ”turning of bones”), og det er bogstaveligt talt, hvad traditionen går ud på. Merina-folket ser en begravelsen af et familiemedlem som noget midlertidigt, og hver femte eller syvende år bliver de dødes kroppe gravet op for at blive gen-begravet under store festligheder.

På Madagaskar bliver de afdøde hvert femte eller syvende år gravet op og genbegravet under store festligheder.


Foto: Saveoursmile (Hery Zo Rakotondramanana), via Wikimedia Commons
Ifølge Merina-folket vil den afdøde vise sig i et levende familiemedlems drøm og på den måde selv give udtryk for, at det er tid til Famadihana. Oftest afholdes festen dog i løbet af høstsæsonen, hvor familierne er mest velhavende.  

Selve ceremonien varer to dage, og folk kommer langvejs fra for at deltage i festlighederne. Gæsterne medbringer penge og alkohol som donationer til festlighederne. Den første dag bruges på forberedelser, og ved solopgang på andendagen bliver krypten til de døde kroppe åbnet. Familiemedlemmer pakker de døde kroppen ind i nye silkeklæder, og der er levende musik og dans med kroppene.

Ved solnedgang bliver de døde igen begravet, og krypten lukkes inden solen går helt ned.

 

Sultne ånder
Malaysia 

Hungry Ghost Festival fejres over dele af Asien hvert år i den syvende måned af den kinesiske månekalender – i år var det 22. august til 19. september. Traditionen er oprindeligt fra Kina (hvor den stadig fejres hvert år), men fejres i dag også i blandt andet Indonesien, Thailand, Singapore og Malaysia.

Åndernes bord. Flere steder i Asien formilder man ånderne ved at tilbyde dem mad og gaver. Her er der dækket op i Thailand.


Foto: Sampuna, via Wikimedia Commons

Ifølge taoistisk tro er portene til helvede åbne i løbet af den syvende måned, og afdøde ånder kan derfor let strejfe omkring på jorden. For at undgå skade og ulykke, bliver der opsat altre, hvor man beder og viser sin respekt ved at ofre mad og gaver, der skal berolige og formildne de omstrejfende ånder.

Beboerne i hvert lokalområde samler penge sammen til at opstille en scene, hvor sangere og dansere underholder ånderne. Her er første række reserveret til ånderne, og overtro siger, at enhver der sætter sig på første række vil blive ramt af ulykke.

Festivalen varer typisk flere dage og kulminerer med en rituel afbrænding af offergaver, kulørt papir og papirpenge.