Annoncør: Mellemfolkeligt Samvirke (MS)

Ansøgningsfrist: 03/04/2018

Job: Underviser og projektleder på Mellemfolkeligt Samvirkes skoleindsats



 

Underviser og projektleder  – skoleindsats

 

 

Er du en stærk underviser og projektleder, og vil du være med til at videreudvikle Mellemfolkeligt Samvirkes skoleindsats for lærere og elever i udskolingen og på gymnasier? Brænder du for at udvikle og afholde kurser i fx globalt medborgerskab, elevmotivation og kulturforståelse samtidig med, at du sikrer projektets fremdrift?  

 

I de kommende år vil Mellemfolkeligt Samvirke (MS) vokse betydeligt som organisation. I 2022 vil vi være 30.000 medlemmer, flere frivillige og interessenter, som aktivt vil engagere sig i vores arbejde for en retfærdig og bæredygtig verden.  

 

Vi er en ambitiøs organisation, og du bliver en del af en af de stærkeste civilsamfundsorganisationer i Danmark: Udenrigsministeriet har for nyligt givet os topkarakterer for vores evne til at skabe resultater for fattige og sårbare mennesker over hele verden. Det er vi stolte af. Du kan blive en del af dette.  

 

Som underviser og projektleder bliver du en del af Mellemfolkeligt Samvirkes National Programme and Policy, som er et team på 15 ansatte. Vi mener, at undervisning og uddannelse er et vigtigt redskab til, at skabe positive forandringer i verden, og det er derfor en vigtig del af alle vores indsatser. Pr. 1. januar 2018 er globale skolepartnerskaber blevet en del af Mellemfolkeligt Samvirke, og vi har startet skolenetværket Verdensklasse.dk. Den primære målgruppe er gymnasier og udskolingen, både lærere og elever.  

 

Som underviser og projektleder vil du blive ansvarlig for:  

 

Projektledelse:  

  • Projektledelse af vores skoleindsats (se mere på www.verdensklasse.dk), herunder sikre målopfyldelse sammen med en intern styregruppe og et eksternt advisory board bestående af kapaciteter tilknyttet undervisningsverdenen; 
  • Økonomi og budgetstyring; 
  • Udarbejde fondsansøgninger samt samarbejde med og afrapportere til fonde. 

 

Undervisning:   

  • Udvikling og afholdelse af kurser for lærere i fx elevmotivation og kulturforståelse; 
  • Koordinering og udvikling af kurser for elever i globalt medborgerskab, kulturforståelse, FN’s Verdensmål m.v.;  
  • Oplæring og uddannelse af frivillige og praktikanter i afholdelse af kurser; 
  • Kursusadministration, herunder booking, registrering, fakturering mv.; 
  • Evaluering og kvalitetssikring af kurser og uddannelsesforløb. 

 

Netværk og kommunikation:   

  • Indgå i eksisterende samarbejde med NGO’er og andre aktører i uddannelsessektoren fx Verdenstimen; 
  • Opdyrke nye samarbejder og indgå partnerskaber; 
  • Udarbejde nyhedsbreve; 
  • Administration og vedligeholdelse af website; 
  • Medlemsstrategi og kommunikation.  

 

Jobbet kræver, at du har:

   

  • En relevant videregående uddannelse inden for fx pædagogik eller uddannelsesvidenskab eller en læreruddannelse evt. suppleret med en overbygning; 
  • Minimum 2 års erfaring som folkeskolelærer, gymnasielærer eller højskolelærer;  
  • Minimum 2 års dokumenteret erfaring med projektledelse, herunder facilitering af samarbejde, projektkoordinering, kommunikation, afrapportering og økonomistyring; 
  • Solid pædagogisk og didaktisk forståelse samt erfaring med at designe, udføre og evaluere kreativ, inddragende og aktionsbaseret undervisning; 
  • Viden om og erfaring med undervisning i globalt medborgerskab, kulturforståelse og gerne kendskab til verdensmålene; Og som underviser brænder du igennem! 
  • Et optimistisk mindset, hvor du ser muligheder fremfor begrænsninger og tror på, at man kan skabe positive forandringer igennem uddannelse og undervisning;   
  • Erfaring med at samarbejde med fonde og/eller kommuner;
  • Flydende i mundtlig og skriftlig dansk. 

Og det er godt hvis du har:   

  • Erfaring fra en politisk og/eller rettighedsbaseret organisation; 
  • Et kreativt mindset og kulturforståelse; 
  • Erfaring med at arbejde i et internationalt miljø; 
  • Erfaring med oplæring og uddannelse af frivillige; 

 

Vi tilbyder dig:  

  • 8 års åremålsansættelse med fleksibel arbejdstid, således at der skabes sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv; 
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i overenskomsten mellem Mellemfolkeligt Samvirke og AC-organisationerne; 
  • Arbejdstid på 32 timer ugentligt; 
  • Der er tilknyttet en obligatorisk firmapensionsordning og tillæg for åremålsansættelse; 
  • En bred international omgangskreds af stærkt engagerede kolleger og medarbejdere; 
  • Et ungt, uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af en moderne ledelseskultur og samarbejde på tværs. 

 

Ansøgning: 

 

Ansøgningsfrist: 3. april 2018 midnat dansk tid (CET) 

Den første interviewrunde forventes afholdt mandag den 9. april 2018 og en potentiel anden runde fredag den 13. april 2018. 

Start: 1. juni 2018 eller snarest muligt. 

Lokation: Fælledvej 12, 2200 København N. 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Head of National Programmes and Policy, Helle Gerber, [email protected]. Du kan også høre mere om arbejdsvilkår eller rekvirere organisatoriske dokumenter hos HR Konsulent, Cecilia Højstrøm, [email protected]

 

Se mere om at være ansat i MS på: www.ms.dk/job. 

Læs mere om vores nye strategi ”Fællesskaber for en bæredygtig og retfærdig verden” 

her: https://www.ms.dk/dokumenter/strategier 

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores online rekrutteringssystem. Benyt venligst linket “søg stillingen” nedenfor. 

 

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=354&ProjectId=181435&MediaId=5

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.