Gå til hovedindhold

Mobile menu

Unge politikere i Burma mobiliserer før valg

I Burma har de unge svært ved at komme igennem med deres politiske budskab, og mange kvinder er stadig bange for at deltage i politik, siger deltager i studiebesøg i Danmark.

Det kommende valg i Burma – også kaldet Myanmar - optager særligt de unge i landet, som forventes at bruge deres ret til at stemme ved det kommende valg i november 2015.

Men det er ikke nemt for unge at få ørenlyd i de politiske partier i Burma, og de ungdomspolitiske organisationer er først nu under opbygning.

Derfor er en tværpolitisk ungdomsdelegation på studiebesøg i Danmark, inviteret af Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), som har et program i Burma for at støtte den demokratiske reformproces.

Fejrede kvinders stemmeret i Danmark

 

Da 9 kvindelige byrådsmedlemmer samledes omkring Kvindeegen i Roskilde på Grundlovsdag fik de selskab af 12 unge parlamentarikere og partirepræsentanter fra Burma.

 

Kvinder har stemmeret i Burma, men meget få kvinder har poster i de politiske partier eller i parlamentet.

Efter årtiers militærdiktatur er de ikke vant til tværpolitisk samarbejde, så det var en stor oplevelse at se ni danske kvindelige politiker fra forskellige partier stå sammen side om side ved Kvindeegen – alle klædt i hvidt med røde bånd.

”Det er allerførste gang i mit liv at jeg deltager i et politisk arrangement for kvinders rettigheder – i Burma er mange kvinder stadig bange for at deltage i politik,” siger Htoi Bawk, Kachin Democratic Party.

burma.jpg

-->
Borgmester Joy Mogensen ved Kvindeegen, Roskilde, her sammen med Htoi Bawk, Burma.

Borgmester Joy Mogensen ved Kvindeegen, Roskilde, her sammen med Htoi Bawk, Burma.

DIPD

Delegationen tæller repræsentanter fra det regerende parti, USDP, som har stærk militær opbakning, og fra det største oppositionsparti, National League for Democracy, som ledes af demokratiforkæmperen Aung San Suu Kyi.

Lykketoft opmuntrer de unge til at gå ind i politik

Delegationen mødtes også med Folketingets formand Mogens Lykketoft, som beskrev de forskellige institutioner og mekanismer som folketinget har til at holde opsyn med regeringsførelsen og pointerede vigtigheden af check og balances – herunder ministerloven om at give fuldstændige og sandfærdige oplysninger til Folketinget, hvilket interesserede delegationen meget.

Lykketoft understregede ”at unge bør opfatte sig selv som en afgørende inspirerende og kritisk kraft i de politiske partier og at unge altid skal insistere på at de politiske partier har en åben og fri debat og dialog om partiets og landets fremtid.”

burma2.jpg

-->

DIPD

Delegationen ankom den 3. juni og bliver her til på lørdag.

Se øvrige nyheder om Burma hos DIPD.