Gå til hovedindhold

Mobile menu

UNICEF-formand fylder rundt

Bestyrelsesformand for UNICEF Danmark i 11 år (siden 2006) og fhv. admin. direktør for supermarkedskæden Irma, Alfred Josefsen, Gentoftefylder 60 torsdag d. 3. august 2017.

simple

Alfred Josefsen


UNICEF

I tilsammen 15 år har fødselaren bidraget til UNICEF Danmarks udvikling.

Engagementet begyndte i 2002 som medlem af UNICEF Danmarks præsidium, hvor Alfred Josefsen stillede sin ekspertise til rådighed inden for bl.a. fundraising.

I 2004 blev Josefsen en del af UNICEF Danmarks bestyrelse, hvor han var næstformand og i 2006 valgtes han som organisationens formand efter Ole Kyed. Mere om Kyed på https://globalnyt.dk/content/ole-kyed-blir-70

Både bestyrelses- og præsidiemedlemmer arbejder ulønnet.

”Det er meningsfyldt på den store klinge at arbejde for UNICEFs sag", anfører den samfundsengagerede fødselar i en pressemeddelelse.

"Der er enormt behov for UNICEFs indsats, kompetencer og ressourcer i forhold til de millioner af børn, som er truet af fattigdom, sygdom, katastrofer, krige og en utryg barndom", lægger Josefsen til. 

Bestyrelsesformanden har store ambitioner på UNICEF Danmarks vegne og er stolt af, at organisationen i 2015 opnåede sit bedste resultat nogensinde med 218 millioner kr. i omsætning.

Seneste regnskab for 2016 viser et næsten lige så godt resultat på 216 millioner. Mere end 80 procent gik til formålet.

Støtten fra store danske virksomheder som f.eks. LEGO, BESTSELLER og TDC har spillet en væsentlig rolle og gjort UNICEF Danmark i stand til at hjælpe flere børn.

Mange støtter - og en million til "generalen"

Samtidig har der aldrig været så mange danske privatpersoner, der har støttet UNICEF fast hver måned, hedder det. På verdensplan støtter danskerne UNICEFs arbejde med det femtestørste beløb per indbygger.

”Der er brug for UNICEFs internationale indsats mere end nogensinde. Derfor er den positive udvikling i Danmark og danskernes store opbakning vigtig,” gør fødselaren gældende.

Og så mener Josefsen, at hvis en person på en vigtig post som f.eks. generalsekretær er pengene værd, er det småligt at skele til årslønnen.

Det kom frem med eftertryk og temperament fra den engagerede mand med rødder oppe i Thy, da Globalnyts forgænger, U-landsnyt.dk, for nogle år tilbage gennemgik generalsekretær-lønningerne i u-landsmiljøet og nåede frem til, at UNICEF Danmarks mangeårige "general", Steen M. Andersen, var topscorer med en årsløn på over en million. Se også

https://globalnyt.dk/content/336000-kr-det-er-lonforskellen-mellem-u-lan...

Udover sit formandskab i UNICEF Danmark er Alfred Josefsen aktiv i flere andre bestyrelser, herunder som formand for bestyrelserne på Krogerup Højskole og i Sport One Danmark – Team Danmarks og Danmarks Idrætsforbunds kommercielle selskab.

Se om hvervet i Krogerup på

https://globalnyt.dk/content/irmas-tidl-chef-i-spidsen-krogerup 

For nylig blev han også medlem af regeringens ledelseskommission, som i løbet af 2017 skal fremlægge sine synspunkter om, hvordan den offentlige sektor får både bedre ledere og bedre ledelse.

Alfred Josefsen blev ansat som admin. direktør for Irma i 1999, hvor han var indtil 2012. Af anerkendelser har han bl.a. modtaget prisen som Årets leder i 2003 – en pris, der uddeles af Ledernes Hovedorganisation.

Men også blandt sine egne i Coop-familien har han fået hæder. Uddelerforeningen gav ham i 2003 således prisen Årets Skulderklap for hans enestående arbejde med at vende udviklingen for Irma, der i 1999 havde underskud og lukkede butikker, men som senere har ekspanderet og opnået fine resultater.

Se også vor omtale af ham, da Josefsen blev 50, på

https://globalnyt.dk/content/unicef-formand-fylder-50

Se tillige om hans omfattende foredrags- og forfattervirksomhed på

http://alfred.as