Gå til hovedindhold

Mobile menu

UNLEASH - Festival for Verdensmålene

Kom til festival for FN’s 17 Verdensmål. Over to dage vil vi på plænen foran Aarhus Musikhus stille skarpt på, hvordan vi alle – borgere, virksomheder og organisationer – kan tage del i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Rammen omkring UNLEASH Festival – Be the Change er 12 flygtninge-shelters, doneret af EverShelter, som efter arrangementet vil blive sat op i en flygtningelejr et sted ude i verden.

Tid

Søndag, 20. august 2017 - 11:00 til Mandag, 21. august 2017 - 15:00

Sted

Musikhusparken, Aarhus

Tag din ven, din kæreste eller dit barn i hånden, og byg en fremtidsby i LEGO® klodser, gå på opdagelse i virtual reality universer, smag fremtidens mad, og meget mere. I og imellem 12 aktivitets-shelters kan du også møde bud på fremtidens bæredygtige løsninger fra fremtrædende virksomheder og organisationer som FN, BESTSELLER, Grundfos, Vestas, Arla, Novozymes, Microsoft, LEGO koncernen, Social Foodies, Plastic Change, Turning Tables, GoGreenWithAarhus m.fl.

Gratis éntre.

Søndag d. 20. august 11-15: Festivallen er åben for alle.

Mandag d. 21. august 8-12: Festivallen er åben for skoleelever i Aarhus. Fra kl. 12-15 er pladsen åben for alle. 

Mandag eftermiddag kl. 13-13.45 vil der være en faglig paneldebat, hvor virksomheder, organisationer, entreprenører og globale talenter vil diskutere, hvordan man bedst kan arbejde med verdensmålene, både internationalt og lokalt. 

Panelet består af følgende profiler: 

  • Udviklingsminister Ulla Tørnæs
  • Borgmester Jacob Bundsgaard
  • Chargé d’Affaires for USA’s Ambassade i Danmark Laura Lochman
  • Prorektor på Københavns Universitet Lykke Friis
  • CEO hos Reshopper Aja Guldhammer
  • Head of Corporate Sustainability hos Novozymes Claus Stig Pedersen
  • Talsperson hos UNHCR Nordeuropa Elisabeth Haslund
  • Deputy Permanent Secretary in Tanzania, Ambassador Hassan Simba Yahya
  • UNLEASH talenter

Festival for Verdensmålene er en del af UNLEASH Innovation Lab 2017, hvor 1.000 internationale talenter samles i Danmark for at udvikle stærke løsninger for en bæredygtig fremtid.

Festivalen på Facebook