Ved det mexicanske præsidentvalg i 2006 lå spidskandidaten for det venstreorienterede/socialdemokratiske PRD (Partido de la Revolución Democrática), Andrés Manuel López Obrador – AMLO – længe i vinderposition. I valgets sidste timer gik tusindvis af stemmer dog i stedet til modstanderen – den konservative kandidat for PAN (Partido Acción Nacional), Felipe Calderón.
Med et officielt resultat på 35,9 procent til Calderón måtte AMLO med 35,3 procent se sig overhalet med en hårsbredde på målstregen. Uretfærdigt og grundet valgfusk, mente hans støtter. Store demonstrationer spredte sig i Mexico i ugerne derefter og kulminerede på Mexico Citys centrale plads, zócaloen, med et sted mellem 500.000 og 3 millioner demonstranter og månedlange barrikader.
I 2012 forsøgte han sig igen – og tabte igen. PRD og AMLO blev denne gang slået af partiet PRI (Partido Revolucionario Institucional) og deres kandidat Enrique Peña Nieto, og førte igen sag med anklage om svindel ved stemmeoptællingerne og køb af stemmer. Valgresultatet blev stående, og AMLO fik seks år mere i opposition.
Taberen stiller på nyt hold
I meningsmålingerne her tre uger før det mexicanske valg står AMLO igen til en sejr, som han gjorde det i 2006. Markant endda. Ifølge en meningsmåling af analyseinstituttet Oraculus foretaget primo juni står AMLO til at få 49,6 procent af stemmerne, mens de to nærmeste kandidater, Ricardo Anaya (PAN) og José Meade (PRI) står til henholdsvis 27,4 og 20,2 procent af stemmerne.
Mens AMLO i både 2006 og 2012 stillede op for PRD, sker det denne gang med det nye parti MORENA (Movimiento Regeneración Nacional). Partiet er stiftet som en koalition mellem det venstreorienterede arbejderparti PT (Partido del Trabajo) og det kristent-konservative PES (Partido Encuentro Social). Det var PES, der støttede AMLOs modkandidat Calderón i 2006, men i sit tredje forsøg på at vinde valget favner AMLO bredt.
Der er rystet pose på den politiske scene i Mexico. MORENA kan blive det første parti til at bryde med PAN og PRIs dominans siden 1929. Med PRIs kandidater på præsidentposten har partiet ledt Mexico uafbrudt fra det blev stiftet i 1929 til år 2000, hvor Vicente Fox fra det nationalkonservative PAN kom til magten.
PAN genvandt som nævnt kun snævert præsidentposten i 2006, mens PRI tilbageerobrede embedet i 2012. Præsident Peña Nieto fra PRI har dog generelt været upopulær, og korruption og vold har præget landet i voldsom grad i perioden fra 2012.
Et rent image
Et af de store omdrejningspunkter i den mexicanske valgkamp, og noget af det, der har bragt AMLO i front, er hans kamp mod korruption.
Han har brandet sig på et image af beskedenhed med markante udtalelser som for eksempel ikke at ville flyve i det private præsidentfly og ikke at ville bebo det mexicanske præsidentpalads, men i stedet omdanne det til en offentlig park. Han kan pege på resultater som borgmester for Mexico City (2000-2005), hvor korruptionen om ikke andet blev holdt i skak.
Kritikere mener omvendt ikke, at han har præsenteret noget reelt udspil mod den grundlæggende institutionelle korruption, men da de øvrige partier har været involveret så voldsomt i korruptionsskandaler, kan AMLO lukrere på at være selve personificeringen af ’en ren mand’.
Alene i den nuværende præsident Peña Nietos regeringsperiode er Mexico faldet 30 pladser på Transparency Internationals liste over korrupte stater, og ligger nu bag lande som Sierra Leone og Burma, skriver Washington Post.
Andrés Manuel López Obrador kommer fra beskedne kår i delstaten Tabasco, og har kunnet benytte sin middelklasseidentitet til at appellere til en bred vælgerskare i et kontrastfuldt land med stor fattigdom.
Politiske modstandere skyder ham derimod i skoene, at han er en populist. PAN har blandt andet offentliggjort en video, der direkte sammenligner AMLO med venezuelanske Hugo Chávez og mistænker ham for at ville bedrage det mexicanske folk og på diktatorisk vis blive siddende på magten så længe han kan, skriver El Universal.
Amnesti til narkobosser
Udover kampen mod korruption går AMLO til valg på særligt nationaløkonomien, hvor MORENA blandt andet proklamerer at tage kontrol med olieindustrien og føre en hårdere linje overfor USA. MORENA har høstet popularitet på en nationalistisk retorik om at ville fravriste amerikanske selskaber deres lukrative aftaler på energiområdet.
Et andet markant udspil er et muligt amnesti til en række højtprofilerede narko-jefes i forsøget på at skabe dialog og standse den desperate narkokrig i Mexico. Over 200.000 mennesker menes at have mistet livet siden ekspræsident Calderón satte militæret ind mod kartellerne i december 2006 (blot 8 dage efter sin indsættelse – og mens AMLO fortsat anklagede ham for valgfusk).
Voldelig valgkamp
1. juli vælges udover ny præsident også ny kongres samt en lang række kommunale og regionale politikere, og kandidatlisterne er lange.
Siden valgkampen officielt gik i gang i efteråret, er listerne dog gradvist blevet kortere, som et uhyggeligt vidnesbyrd om de høje drabsrater i det mexicanske samfund. Da den lokale kandidat Fernando Purón fredag d. 8. juni blev dræbt i staten Coahuila, mens han var i gang med at tage en selfie med en vælger, blev han den 112. kandidat, der er blevet dræbt siden september 2017, skriver analyseinstituttet Etellekt og The Guardian.
Mange af drabene formodes at hænge sammen med narkokrigen og de magtfulde karteller, og indgår således også i én af Mexicos andre negative statistikker: I 2017 blev der i Mexico begået over 29000 drab – det største antal nogensinde.
Håb om forandring
AMLO fører komfortabelt i meningsmålingerne (hos betting-firmaerne er han nu 92 procent favorit), mens modstanderne Anaya (PAN) og Meade (PRI) kæmper for at begrænse deres tab.
Udviklingen i de seneste præsidentperioder har bragt de traditionelle partier i knæ og banet vejen for, at et nyt parti med en gammel kending i front har den måske bedste mulighed nogensinde for at vinde.
Den mexicanske befolkning er påvirket af årtiers økonomisk rutsjetur, politiske intriger, gentagne korruptionsanklager og udbredt vold. De ønsker en forandring, de kan tro på.
Den 1. juli vil det vise sig, om AMLO i sit tredje forsøg bliver den, der skal forsøge at ændre udviklingen i Mexico.
