Gå til hovedindhold

Mobile menu

Valg splitter Iran

Valget i Iran er i bund og grund et valg mellem den siddende præsident, Hassan Rouhani, og den konservative Ebrahim Raisi. De to andre kandidater vil kun spille en marginal rolle - eller de kan ryge ud af præsidentvalget i sidste øjeblik, skriver tænketank.
Irans siddende præsident, Hassan Rouhani, udfordres af præstestyrets mand.

Irans siddende præsident, Hassan Rouhani, udfordres af præstestyrets mand.

Kremls pressetjeneste (arkiv)

De iranske vælgere har et reelt valg ved, når de fredag stemmer på deres foretrukne kandidat til præsidentposten i Den Islamiske Republik.

Den ene kandidat lover at fortsætte dialogen med Vesten, mens den anden er fokuseret på at bevare Den Islamiske Revolutions renhed.

Det skriver senioranalytiker Ali Vaez fra Interntional Crisis Group i en analyse af fredagens præsidentvalg i Iran.

Aldrig før har en siddende iransk præsident oplevet en så alvorlig udfordring for genvalg. Det nærmeste, en udfordrer kom på at vælte en præsident efter første embedsperiode, var i 2009, da den daværende præsident Mahmood Ahmadinejad stod over for Mir Hossein Mousavi - et valg, der endte med et meget omstridt resultat og et efterfølgende folkeligt oprør mod, hvad mange betragtede som tvivlsomme valgresultater.

Men denne gang er det præstestyrets kandidat, Raisi, der udfordrer den siddende præsident og tvinger sidstnævnte til at indtage en anti-establishment retorik, som man ville forvente af en dissident, ikke en siddende præsident for Den Islamiske Republik.

Find analysen fra International Crisis Group her.