Var aktiv i Kina

Forfatter billede

Fødselaren, der stammer fra Skive, er uddannet cand.odont. fra Århus Tandlægehøjskole i 1967 og blev dr.odont. sammesteds i 1973.

Ole Fejerskov var 1967-1993 ansat ved Tandlægeskolen i Aarhus, heraf 20 år som professor i faget tandsygdomslære. Han var videre rektor for Tandlægehøjskolen i otte år. I 1993 blev han rektor for Forskerakademiet, og fra 1998 blev han direktør for Danmarks Grundforskningsfond indtil 2006.

Fra 2007 var han institutleder for Anatomisk institut ved Aarhus Universitet samt i en periode udpeget af forskningsministeren samt Danske Universiteter med ansvar for at udvikle rammerne for Danmarks samarbejde indenfor forskning med Kina.

Han stod for opbygningen af Sino-Danish Center for Research and Higher Education (SDC) i hovedstaden Beijing i samarbejde med Chinese Academy of Science og var den første danske direktør 2009-2010.

Har siden 2014 været emeritus professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, hvor han fortsat er forskningsaktiv og skriver internationale lærebøger samt holder forelæsninger ved universiteter rundt i verden; senest i april, hvor han i Chile modtog sin ottende æresdoktorgrad.

Fejerskov har været gæsteprofessor i Japan, Singapore, Australien og Frankrig samt modtaget adskillige nationale og internationale æresbevisninger. Se også LinkedIn