Efter 44 år i udenrigstjenesten gik ambassadør Mads Sandau-Jensen på pension i oktober i fjor, hvorfra han kan se tilbage på adskillige udfordrende opgaver på flere kontinenter indenfor diplomatiet.
Som en slags “terrængående problemknuser” har karrieren været koncentreret om udenrigstjenestens mere fordringsfulde poster. Han udsendtes således i 1977 til det ny-selvstændige Angola, der dengang var præget af en blodig borgerkrig og samtidig var en storpolitisk kastebold som en af Afrikas potentielt rigeste nationer.
Efter flere andre poster blev vor ambassade i Bagdad hans arbejdsplads i 1990-91 i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait og den efterfølgende Golf-krig. Han var diplomaten, der fik det sidste danske gidsel ud af Saddam Husseins kløer.
Efter et hverv som generalkonsul i Sankt Petersborg var han 1997-2003 ambassadør i kobberlandet Zambia i det sydlige Afrika, hvor Danmark havde et stort bistandsprogram. Vi har siden trukket os ud af landet.
Mads Sandau-Jensen var tillige akkrediteret i nabolandene Zimbabwe og Malawi. Det var i hans tid, der indløb rapport om et voldsomt overfald på den danske landmand, Wolle Kirk, i Zimbabwe.
Han har desuden været ambassadør i Mozambique. Karrieren sluttede på ambassadørposten i Albanien i det kaotiske Balkan.
