Gå til hovedindhold

Mobile menu

Venezuelas økonomi kørt i sænk

Præsident Nicolas Maduros og hans styre holder fast trods massive protester og en økonomi i frit fald. I 2001 var Venezuela det rigeste land i Sydamerika. I dag er det blandt kontinentets fattigste.
Venezuelanere har i gennem lang tid demonstreret mod Maduros styre.

Venezuelanere har i gennem lang tid demonstreret mod Maduros styre.

Jamez42/wikimedia (arkiv)

Venezuelas økonomi skrumpede med 18,6 procent sidste år, viser en vurdering fra centralbanken ifølge tidsskriftet The Economist.

Samtidig var inflationen på svimlende 800 procent i 2016. Den Internationale Valutafond, IMF, forventer imidlertid endnu voldsommere prisstigninger i år, hvor IMF's prognoser peger i retning af en inflation på ikke mindre end 2200 procent.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, beskylder både oppositionen og såvel hjemlige som udenlandske ”mafiaer” i at være skyld i den økonomiske misere.

Men almindelige venezuelanere har for længst mistet tiltroen til manden, der skulle videreføre den afdøde forgænger Hugo Chavez' socialistiske projekt.

Kun 24 procent af befolkningen bakker op om Maduros styre, viser meningsmålinger ifølge The Economist.

Læs artiklen i The Economist (kræver evt. login)