Verdens 62 rigeste ejer det samme som de 3,6 milliarder fattigste

Forfatter billede

, som IBIS og Oxfam har udgivet op til det årlige World Economic Forum i Davos i Schweiz fra den 20. til 23. januar.

Disse 62 mangemilliardærers rigdom er steget med 44 procent siden 2010, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning er blevet 41 procent fattigere i samme periode, viser rapporten.

Skatteunddragelse er hastigt voksende problem

Et verdensomspændende netværk af skattely og en voksende skattetænkningsindustri har givet store selskaber og meget rige mennesker mulighed for at skjule deres milliardoverskud og har dermed været drivkraften i, at uligheden er accelereret i en hidtil uset grad.

Huller i de offentlige budgetter

94 procent af de 201 største virksomheder i verden er til stede i et eller flere af klodens skattely, herunder alle de 118 selskaber, der er partnere i Davos.

30 procent af de rigeste afrikaneres formue, cirka 500 milliarder dollars, er gemt af vejen i udlandet.

Det betyder 14 milliarder dollars i manglende skatteindtægter i Afrika om året.

Skatteunddragelse efterlader med andre ord store huller i de offentlige budgetter og forhindrer de enkelte lande i at få de nødvendige skatteindtægter, der kan gøre underværker for at udrydde fattigdom og sikre en lige adgang til skolegang og uddannelse for alle.

Rammer de fattigste

Når skatterne ikke bliver betalt på grund af udbredt skatteunddragelse, kan det mærkes i regeringernes budgetter, og det fører så til nedskæringer på vigtige offentlige ydelser.

Oxfam og IBIS anerkender i rapporten, at der er sket store fremskridt i retning af at løfte 500 millioner af mennesker ud af fattigdom i de seneste årtier. Men hvis der var sat mere effektivt ind for at modarbejde den globale fattigdom, kunne yderligere 200 millioner mennesker være hjulpet ud af fattigdom i perioden fra 1990 til 2010, påpeger rapporten.