Verdens flygtningekrise kan sende fremtidige generationer ud i fattigdom

un0211460
En teltskole uden for Jalalabad i Afghanistan. Pigerne har for de flestes vedkommende været fordrevet mindst én gang og nogle er vendt tilbage fra flygtningelivet i Pakistan.
Foto: Toby Fricker / UNICEF
Laurits Holdt

Op imod 30 millioner børn er verden over sendt på flugt, viser nyt materiale fra UNICEF. Det er det største antal siden 2. verdenskrig. Udover behov for akut beskyttelse, er det helt essentielt, at børnene hurtigst muligt kommer i skole igen. Ellers vil verdens flygtningekrise kaste skygger, der rækker langt ind i tiden, efter de akutte kriser er overstået. Det skriver UNICEF i en pressemeddelelse.

Uden skolegang ender fremtidige generationer samfundets bund. For hvert år et barn står uden skolegang, mister det 7-10 procent af sin livsindkomst. Og når børnene vokser til og selv får børn, er der høj risiko for, at fattigdommen går i arv til dem.

”Den sociale arv gælder også for flygtninge. Er ens mor og far uuddannede og fattige, er der høj risiko for, at man selv bliver det,” fortæller Steen M. Andersen, der er generalsekretær for UNICEF Danmark. 

”Det er ulykkeligt for det enkelte barn, men også for det samfund, det gerne skulle være med til at genopbygge, når konflikter og krige er overstået.”

Dårlige udsigter for rohingyabørn

Rohingya-børnene er en af de flygtningegrupper, der har de ringeste muligheder for at uddanne sig. Bangladesh, som lægger jord til flertallet af flygtningene fra Myanmar, opfatter i vid udstrækning flygtningelejrene som midlertidige, og derfor er de formelle uddannelsesmuligheder meget sparsomme. Det er katastrofalt for børnene. 

”De fremtidsperspektiver og den struktur på hverdagen, som skolegang kan give flygtningebørnene, er helt afgørende for, at de kommer sig over de traumer, de har pådraget sig under flugten, hvor mange af dem har været udsat for eller været vidne til voldsomme overgreb,” siger Steen M. Andersen.

UNICEF og regeringen i Bangladesh diskuterer i øjeblikket muligheden for at skabe et uddannelsessystem, der lever op til globale standarder, men foreløbig må rohingyaerne nøjes med mere uformelle tilbud. 

”Uddannelsescentrene i lejrene har fungeret godt som overgangsløsninger, men nu glæder det om at løfte tilbuddenes kvalitet, så børnene kan få en formel uddannelse,” siger Steen M. Andersen. En væsentlig hindring er, at UNICEF mangler op imod en tre fjerdedele af de penge, som indsatsen vil kræve. 

Flere barnebrude

Også flygtningene fra Mellemøstens krige har enorme huller i deres skolegang. I Yemen står ca. to millioner børn uden skolegang, og blandt de syriske flygtninge i Syriens nærområde er 731.000 uden skolegang. 

Når børnene ikke går i skole mister de ikke alene økonomiske muligheder i voksenlivet, de har også større risiko for at blive en del af kamphandlingerne eller for at blive giftet bort, mens de endnu er børn. UNICEF har registeret en stigende tendens til barnebrude blandt flygtningefamilierne. 

Samtidig er uddannelsesmuligheder for børnene helt afgørende for at sikre ro i Syriens nærområde. 

Skoler for flygtninge – og lokale

I Jordan har UNICEF og organisationens partnere med penge fra blandt andet Novo Nordisk Fonden skabt de såkaldte MAKANI-centre. hvor flygtningebørn, der ikke har fået plads i Jordans almindelige skoler, kan uddanne sig. Centrene er også åbne for lokale børn, der står uden skolegang. 

”Det betyder, at lokalbefolkningen oplever, at flygtningestrømmen bidrager til også at give dem bedre fremtidsudsigter. Resultatet er en større tolerance over for de nytilkomne,” forklarer Steen M. Andersen. 

”Børnenes muligheder for at skabe sig en fremtid, er afgørende for, at deres forældre kan se en fremtid for sig. Hvis Europa skal realisere sin drøm om at gøre nærområder til et leveområder, er det bl.a. her man skal sætte massivt ind.”