Gå til hovedindhold

Mobile menu

Verdens Skove får 4,5 mio af Den Interamerikanske Udviklingsbank

Den danske miljøorganisation Verdens Skove har sammen med en lokal partner fået bevilget 4,5 millioner danske kroner til et projekt, der skal støtte oprindelige folk i at bruge skovene til at værne mod klimaforandringernes hærgen. 

Satoru Kikuchi (CC BY 2.0)

Det fremgår af det seneste nyhedsbrev fra den grønne organisation. 

Verdens Skove har sammen med vores partner, turismekammeret i La Ceiba, fået bevilget 4,5 mil. kroner af Den Interamerikanske Udviklingsbank til et stort, nyt klima- og skovprojekt i Honduras.

Over de næste 18 måneder skal pengene bruges til at støtte oprindelige folk i at blive mere modstandsdygtige overfor klimaforandringer, blandt andet via bæredygtig skovforvaltning og skovlandbrug.

Når skoven bevares og bruges bæredygtigt, kan det mindske de negative effekter af klimaforandringer, og give landsbyerne en bedre produktion og større variation af afgrøder.           

Skovene holder på vandet

At bevare skovene er ikke bare vigtigt for dyre- og plantelivet i dem, men også for vandforsyningen for både natur og mennesker i områder, og det er en problematik, der bliver ekstra vigtig i lyset af klimaforandringerne forklarer Jakob Ryding:

”Det er helt essentielt at bevare især skoven omkring floderne, fordi de holder på vandet, og mangel på vand kan gøre områderne ubeboelige. Skovrydning og ekstreme vejrforhold gør både tørke og oversvømmelser langt værre, så vi har brug for skoven for at beskytte vandet og mindske effekten af ekstremt vejr på vandresurserne,” understreger han.

I det hele taget er arbejdet med skovforvaltning vigtigt når klimaforandringernes effekter rammer. Det har man i de seneste år især mærket i Honduras’ fyrretræsskove:

”Fyrretræsskovene i Honduras er i de seneste år blevet meget skadet af en barkbille, som har efterladt gigantiske områder døde. Angreb af denne type kommer typisk i kølvandet på tørke eller lignende, som svækker træerne. Derfor hænger det også sammen med klimaforandringer. Problemet kan godt håndteres, men det kræver specialviden og tekniske færdigheder, som Verdens Skove kan hjælpe med.”

Økonomisk sikkerhed fra skoven

Desuden kan skoven være en vigtig brik i at gøre de oprindelige folks samfund mere økonomisk modstandsdygtig når klimaforandringer påvirker vilkårene for landbrug, som mange lever af, uddyber Jakob Ryding:

”Skovlandbrug gør lokalsamfundene mere modstandsdygtige mod klimaforandringer, fordi det øger produktiviteten, forbedrer jorden, stabiliserer mikroklimaet og mindsker erosion. Det modvirker også effekterne af tørke og oversvømmelser. Og så betyder en større variaton af afgrøder og tømmertræer som i skovlandbrug at der er mere økonomisk sikkerhed.”

Projektet skal også støtte de oprindelige folk i indbyrdes at dele deres traditionelle kultur og viden, der kan rumme vigtige løsninger. ”Vi arranger udvekslinger mellem unge og gamle og mellem forskellige stammer, så de kan lære af hinanden og så vi også selv kan blive klogere i processen,” fortæller Jakob Ryding. 

Traditionel kultur kan rumme glemte løsninger

Han forklarer at det er også kan have helt lavpraktisk betydning for oprindelige folk at kende til deres traditionelle kultur. Det kan for eksempel være, at man tidligere har brugt andre afgrøder eller dyrkningssystemer, som er bedre egnet til territoriet.

I lenca folkenes tilfælde har FN’s skov- og fødevareorganisation FAO opdaget et traditionelt system kaldet Quesungual, som øger produktiviteten af jordbrug ved at bevare gamle træer på jordene.

”Hos tolupanerne bruger man i dag de sorter og arter, som staten har introduceret, men de er ikke nødvendigvis optimale på de tørre og næringsfattige jorder de har i deres territorie. Så vi vil gerne undersøge, om der er nogle traditionelle afgrøder eller sorter, som kunne være bedre,” forklarer Ryding.