Annoncør: Verdens Skove

Ansøgningsfrist: 28/08/2018

Job: Verdens Skove søger en engageret rejsekoordinator – studentermedhjælper



Engageret rejsekoordinator/studentermedhjælper

Er du selvstændig, organiseret og god til mennesker? Har du lyst til at arbejde med at arrangere bæredygtige rejser? Så søg denne stilling som rejsekoordinator

Om stillingen:

Som rejsekoordinator i Verdens Skove er du ansvarlig for Nature Tours, der er vores non-profit rejseudbud og specialiseret i at skræddersy individuelle sprogskoleophold og frivilligt arbejde i Syd- og Mellemamerika samt Malaysia. Du følger kunden fra første henvendelse, rådgiver og planlægger kundens rejse, administrerer fakturaer, reservationer og bekræftelser, samt støtter kunden undervejs og evaluerer med kunden efter endt rejse. Det inkluderer afholdelse af månedlige inspirationsmøder på skift i Aarhus og København. Møderne foregår hver måned en lørdag i Aarhus fra kl. 12 til ca. 15 og en hverdagsaften i København kl. 19 til ca. 21.

Du formidler og vedligeholder også kontakt til latinamerikanske samarbejdspartnere, plejer det frivillige miljø i Danmark vedrørende turisme og opdaterer Nature Tours’ hjemmeside og sociale medier samt andre ad hoc opgaver. Du arbejder sammen med Verdens Skoves internationale afdeling vedrørende synergi med turismeudviklingsprojekter i Syd, med kommunikationsafdeling i forhold til marketingsinitiativer og med bogholderiet i forhold til fakturaer og økonomi. Du vil referere til sekretariatschefen.   

 

Der er tale om 1 rejsekoordinatorstilling på 7 timer ugentligt, som kan planlægges fleksibelt omend i tæt samarbejde med den anden rejsekoordinator i Aarhus. Stillingen er desuden udvidet med 3 timer ugentligt (i alt 10 timer ugentligt), hvor man også skal varetage løbende opgaver som indkøb, mødeplanlægning, udredningsopgaver for sekretariatet og andet forefaldende på kontoret. 
 

Vi ønsker en person med godt humør som kan arbejde sammen i et team, og som er klar på, at der vil være meget kommunikation med hinanden, især i starten.
  

 

Om dig:

– Du kan tale, skrive og læse dansk, engelsk og spansk (spansk på begynderniveau er tilstrækkeligt)

– Du er selvstændig og har mod på et job med masser af ansvar

– Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver- og arbejdstider

– Du er god til at bevare overblikket og koordinere

– Du er service-minded

– Du er en god formidler – både skriftligt og mundtligt

– Du har kendskab til Latinamerika og gerne Malaysia fra rejser dertil

– Du har interesse i udviklingsarbejde og bæredygtig turisme

– Du er godt i gang med dit studie, min. 1,5-2 år tilbage

 

Det er et plus, hvis:

– Du har tidligere erfaring fra rejsebureauer og/eller turismestudier

– Du har tidligere været frivillig i en lignende organisation

Om os:

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for at bevare skovene i verden og bruge dem ansvarligt. Vi arbejder med udviklingsprojekter i Latinamerika, kampagner i Danmark og lobby på internationalt plan. Vi søger at give skoven en værdi gennem bæredygtig skovforvaltning, skovlandbrug og turisme med fokus på oprindelige folks og lokalbefolkningens rettigheder. Vi tilbyder et spændende arbejdsmiljø med variation på kontoret og samarbejde på tværs af ansatte og frivillige.         

Oplæring vil finde sted i september måned, og ansvaret forventes overtaget fra 1. oktober 2018. Det vil være muligt at få støtte og hjælp af nuværende rejsekoordinator, Louise, i starten, til man er helt inde i arbejdsgangene.

Arbejdsstedet er til dagligt i Vestergade 12, 3. sal, København K. Engang imellem også i Klostergade 34, 3. sal, 8000 Aarhus C.

 

I tilfælde af spørgsmål kontakt nuværende rejsekoordinator i København, Louise Elmholt Andersen [email protected]

 

Ansøgning, CV mm. sendes til [email protected] med emnet ”Rejsekoordinator og studentermedhjælper” senest tirsdag den 28. august 2018.

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.