Gå til hovedindhold

Mobile menu

Vietnam åbner arbejdsmarkedet op for udlændinge

Vietnam løfter nu restriktioner på udenlandsk arbejdskraft så det fremover bliver muligt for udlændinge at bestride ikke-specialiserede stillinger, herunder manuelt arbejde. Undervisere og forskere vil ikke længere behøve at søge om arbejdstilladelse.
Hanoi, Vietnam

Hanoi, Vietnam

watchsmart/Flickr

Vietnam har med den nye lov taget et stort skridt mod at åbne sit arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft.

Alle former for jobs vil fremover kunne søges af udlændinge. Hidtil har udgangspunktet været, at det kun var stillinger, der krævede særlige høje eller specialiserde kvalifikationer, der var åbne for udenlandske kandidater. Nu skal virksomhederne søge en vietnamesisk kandidat i op til 30 dage og derefter må de gerne ansætte en udlænding.

Undervisere og forskere vil ikke længere være nødsaget til at søge om arbejdstilladelser og behandlingstiden på ansøgninger vil blive betragteligt reduceret.

Det skriver det vietnamesiske medie Thanh Nien.

De nye tiltag signalerer et markant skift fra en restriktiv politik, der siden 2003, helt har forment udlændinge adgang til de jobs, der i udgangspunktet kunne bestrides af vietnamesiske statsborgere.