Vietnam indleder historisk retssag mod topfolk

chris-goldberg
Forfatter billede

Blandt de 22 anklagede er den tidligere chef for Vietnams statslige olieselskab PetroVietnam, Trinh Xuan Thanh, og Dinh La Than, som er tidligere medlem af landets politbureau og det mest højtstående medlem af Vietnams kommunistparti, der har været på anklagebænken i årtier.

Trinh Xuan Thanh er anklaget for korruption og risikerer dødsstraf, hvis han findes skyldig.

Dinh La Thang er anklaget for dårlig ledelse og embedssvigt og risikerer op mod 20 års fængsel, hvis han findes skyldig.

De vietnamesiske anklagemyndigheder har de seneste år ført en række store korruptionsretssager mod topfolk i landets energi- og banksektorer.

I september 2017 blev den tidligere formand for PetroVietnam, Nguyen Xuan Son, dømt til døden i en sag om økonomisk bedrag og magtmisbrug.

Læs også Vietnam kræver dødsstraf til topchef