Annoncør: CARE Danmark

Ansøgningsfrist: 11/04/2017

Job: Visionær og erfaren fundraiser til CARE Danmark



 

Visionær og erfaren fundraiser

 

 

Vi søger en ambitiøs fundraiser, som skal være med til at skaffe økonomisk støtte til vores arbejde for verdens fattige. Vi har et stort

fokus på den private fundraising og du skal være med til udvikle og teste nye aktiviteter overfor privatmarkedet.

Om dig

Du skal være initiativrig og handlekraftig og kunne arbejde selvstændigt. Du skal trives med et stort ansvar og være ansvarlig overfor egne opgaver. Samtidig skal du være udadvendt og en stærk og motiverende team-player, der har lyst til at dele, bidrage og inddrage dine kollegaer.

Vi har brug for en kollega, der har en relevant uddannelse og erfaring med fundraising og marketing over for privatmarkedet. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med projektledelse og har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.

Du skal have lyst til at samarbejde tæt med dine kolleger i organisationen og specielt med kommunikationsafdelingen om at udvikle medlemskommunikation og digitale fundraising-aktiviteter.

Om arbejdet

Du bliver en del af et lille fundraising team og en organisation og arbejdsplads, der er midt i en spændende udvikling – både lokalt her i Danmark og globalt gennem vores internationale CARE samarbejde. I CARE Danmark har vi et solidt grundlag af faste medlemmer og bidragydere, og det bliver din første prioritet at være med til at fasthold og hverve nye medlemmer.

Du får ansvar for vores medlemshvervning og medlemsflow og vil blive ansvarlig for projektledelse, koordinering og udvikling af CARE Danmarks fundraising aktiviteter overfor privatpersoner.

Med afsæt i vores fundraising-strategi vil dine primære arbejdsområder blive: 
– Hvervning af nye medlemmer og bidragydere, blandt andet gennem F2F (Face to Face), telemarketing og digital fundraising.

– Fastholdelse af medlemmer og bidragydere gennem udvikling og koordinering af medlemskommunikationen og flow samt loyalitetsskabende aktiviteter. Både analogt og digitalt. 

Om CARE Danmark
CARE Danmark arbejder internationalt med langsigtet humanitær hjælp. Vores projekter giver mad på bordet til tusindvis af fattige familier i Afrika og Asien. Særligt klimatilpasning, retten til jord samt adgang til markeder er vigtige fokusområder for vores projekter. Vi arbejder med hjælp til selvhjælp og er internationalt tilstede i 95 lande.

Vi kan tilbyde

En fast fuldtidsstilling i et lille engageret fundraising team, hvor dit arbejdsområde er højt prioriteret. Du vil have stor mulighed for at udvikle og påvirke arbejdet og deltage aktivt i udviklingen af CARE Danmarks fundraising.

Du får en travl og varieret dagligdag sammen med omkring 30 engagerede kolleger i et gammelt, renoveret pakhus tæt på Amagerbro Metrostation.

Sådan ansøger du
Stillingen ønskes besat den 1. juni 2017 eller snarest herefter. Stillingen er en fast stilling og på fuld tid. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at ringe til fundraisingchef Sisan Bove – telefon 53727242.

Ansøgningsfrist: Den 11. april 2017 kl. 12.00 – Send ansøgning og CV via link til stillingen på www.care.dk/job.

Tryk på "Ansøg online" i annoncen for at komme ind i ansøgningsskemaet.

Samtaler vil finde sted i uge 16 og 17.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.