Voldtægtsanklagede FN-soldater for retten

Laurits Holdt

Tre soldater fra Den demokratiske Republik Congo (DR Congo) er stillet for retten ved en militærdomstol i deres hjemland. De er tiltalt for seksuelle overgreb mod civile mens de var udstationeret ved FN-styrken MINUSCA i Den centralafrikanske Republik.

To af dem er tiltalt for voldtægt af mindreårige mens den tredje er tiltalt for voldtægtsforsøg. Alle tre nægter sig skyldige, skriver BBC.

I alt er 21 soldater fra DR Congo tiltalt sigtet for seksuelle overgreb i CAR og de bliver stillet for retten tre ad gangen. Dette er den anden af retsagerne.

Soldater fra flere lande er blevet beskyldt for seksuelle overgreb i CAR. Det gælder både soldater fra FN-styrken og fra den franske styrke, der opererer uafhængigt af FN. Flere end 100 personer er kommet med beskyldninger mod de udenlandske soldater i landet og FN efterforsker 108 sager.

En fransk officer er blevet beskyldt for at tvinge mindreårige piger til at dyrke sex en hund.

Fn og ledelsen af missionen i CAR i særdeleshed er blevet beskyld for at tage let på anklagerne mod de fredsbevarende soldater. Men efter at sagerne er kommet til offentlighedens kendskab er der blevet skruet op for indsatsen.

For eksempel blev den daværende leder af FN-missionen i CAR fyret i august og generalsekretær Ban Ki-moon har i flere omgange udtalt sig om sagerne.