WFP: Vi har mad, lad den komme ind i Gaza

Redaktionen

RAFAH, fredag den 9. januar 2009: Admin. direktør for FNs Verdensfødevareprogram (WFP), Josette Sheeran, udtrykte fredag bekymring over den alvorlige mangel på fødevareforsyninger i Gaza og sagde at organisationen vil optrappe sine aktiviteter for at imødekomme de presserende behov.

WFP har planer om at udvide fødevarehjælpen til ca. 360.000 personer i den del af befolkningen som ikke er flygtninge i Gaza, mens FNs Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtinge (UNRWA) vil møde fødevarebehovet hos dem, der er flygtninge. Det drejer sig om ca. 1,1 millioner mennesker.

– Situationen i Gaza er sørgelig med mindst 80 procent af befolkningen som har akut behov for fødevarer bistand, sagde Sheeran ved Rafah på den egyptiske grænse til Gaza, hvor hun var rejst til for med egne øjne at se de humanitære udfordringer.

Sheeran har sendt et ekspert hold fra WFP til Jerusalem for at mødes med de israelske myndigheder og opfordre dem til at give fri adgang til Gaza, så WFP kan imødekomme de umiddelbare behov for fødevarer.

– Det er afgørende, at WFP og alle humanitære hjælpearbejdere har fri og uhindret adgang til befolkningen i Gaza i denne vanskelige tid, sagde Sheeran, og tilføjede, at fødevareforsyninger, der skal distribueres til de sultne, venter på lagre.

Trods den stadige usikkerhed er WFP nået ud til flere end 70.000 i Gaza i løbet af de sidste to uger, og distribuerer fødevarer i pauserne i konflikten. Organisationen leverer også mad til hospitaler, og hvedemel til bagerier, så de kan forblive åbne.

Civile finder det stadigt sværere at finde fødevarer i Gaza, med få råvarer til rådighed på de lokale markeder og mange er alt for bange til at forlade deres hjem.

Bagerier er også løbet tør for hvedemel, som er nødvendig for at producere brød, og som igen er hovedernæringsmidlet til mange, som bor i Gaza.

WFP har 3500 tons fødevarer placeret i lagre i Gaza – nok til at hjælpe op til 360.000 i mindst 3 uger. Men WFPs muligheder for at dele fødevarehjælp ud er blevet stærkt begrænset af den store usikkerhed.

Mange lastbilchauffører har vægret sig ved at arbejde på grund af bekymring for deres sikkerhed, og dette har alvorligt hæmmet WFPs muligheder for at få mad ud, til hvor behovet er størst.

130 lastbiler er klar til levere omkring 4.000 tons mad i Gaza via Kerem Shalom, men kun en begrænset del af fødevarerne er kommet igennem.

WFP appellerer til at alle grænseovergangene i Gaza-striben åbnes for at lette strømmen af fødevarer bistand..

WFP om WFP

WFP er verdens største humanitære organisation. I 2009 har WFP som mål at dele mad ud til omkring 100 millioner i 77 lande.

Yderligere oplysninger hos Erika Jørgensen, WFP/ København, mobil 28 84 82 66