WWF i Danmark inviterer unge på tur med kendisser i Kenya

c_naturepl
Thomas Jazrawi

WWF Verdensnaturfonden har i år oprustet deres populære WildSchool koncept med tre kendte ambassadører, der brænder for sagen, og som gerne vil gøre en forskel for Afrikas dyr, mennesker og natur, som er under et massivt pres.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra WWF tirsdag. 

Problemerne vokser gradvist lige nu i det østafrikanske land, Kenya. Krybskytteri, konflikter mellem lokale masaier og de vilde dyr samt klimaforandringer, er nogle af de problemer som WWF Verdensnaturfonden i fællesskab med Ree Park Safari skal sætte fokus på i kampagnen ’Join the Fight’.

Jagten på at finde de sejeste Wildlife Fighters, der skal med WWF, Ree Park Safari, Joey Moe, Wafande og Oh land til Kenya, for at sætte fokus på problemerne, er netop sat i gang!

Udvælgelse af 3 wildlife fighters

De 3 populære musikeres opgave i denne kampagne er at udvælge de sejeste Wildlife fighters, som brænder ligeså meget for at få budskabet om Afrikas kriser ud. De 3 fighters får hver deres ambassadør og hver deres sag, der skal sættes fokus på, når de rejser til Kenya til juli.

Udvælgelsen af de 3 unge reportere foregår i Ree Park Safari den 26. – 27. maj 2018.

I Kenya er klimaforandringerne ikke længere en fjern fremtid, men allerede en realitet. Alligevel fortsætter mange af lokalbefolkningerne med skovafbrændinger og overgræsning af kvæg, som er med til at forstærke klimaforandringerne.

I Kenya er der også alvorlige konflikter mellem masaier og løver. Løvernes naturlige byttedyr er langsomt forsvundet fra deres levesteder, hvad der har ført til flere løveangreb på de lokale masaiers kvæg.

Kvæg er masaiernes rigdom og statussymbol, så de er naturligvis ikke tilfredse med at løverne angriber deres kvæg, så de ser derfor ikke andre muligheder end at tage sagen i egen hånd for at slippe af med plageånderne.

Krybskytter

De vilde dyr i Afrika er også truet af krybskytteri. Krybskytterne dræber vilde dyr for at sælge produkter fra dem videre på det sorte marked.

Myter fortæller, at løvens knogler, elefantens stødtænder samt næsehornets horn har helbredende egenskaber, og det er blandt andet grunden til, at de er efterspurgte varer, driver fattige mennesker til at begå krybskytteri.  

Ree Park Safari, der ejer Karen Blixen Camp i Kenya, byder på fantastiske naturoplevelser og har naturbevarelsesprojekter for truede dyr og natur i hjertet af Afrika.

Er du en Wildlife Fighter?  Så meld dig til!

Har du passion og power, lyst til eventyr og brænder du for at gøre en forskel? Er du mellem 14-18 år og har du lyst til at kæmpe for Afrikas truede dyr og natur? Så er det måske lige DIG, vi søger.

Vi har brug for fighters på vores hold, der sammen med WWF Verdensnaturfonden, Ree Park Safari, Joey Moe, Wafande og Oh Land skal med til Kenya for at handle og gøre en forskel.

Tilmeldingen er nu åben på www.wildschool.dk. Her kan du læse meget mere om kampagnen og ekspeditionen.

WILDSCHOOL 2018

  • WWF’s kampagne sætter fokus på Afrikas truede dyr og natur herunder tre cases:

Climate Change, Human-Wildlife conflicts og Wildlife Crime.

  • WildSchool er for unge mellem 14 og 18 år fra hele landet.
  • Tilmeldingen er åben nu på www.wildschool.dk
  • De 30 udvalgte aspiranter skal på BaseCamp i Ree Park 26.-27. maj.
  • Ekspeditionen til Kenya finder sted 30. juli til 6. august 2018 – som Wildlife Fighter skal man afsætte tid til pressearbejde og lign. både før og efter rejsen.

Læs mere om konceptet i nedenstående link.