Danmark giver mere udviklingsbistand til Tyrkiet end til nøglelandet Uganda

tyrkisk_skib
Restaurantskib i Istanbul, Tyrkiet.
Foto: Smith Collection/Gado/Getty
Peter Tygesen

16. april 2019

Siden Venstre-regeringen tog over i 2015 er den samlede danske udviklingsbistand ikke bare blevet betydeligt mindre, men dens sammensætning er også ændret dramatisk, viser et nyt papir fra Danmarks Institut for Internationale Studier, DIIS.

Det har blandt andet fået som konsekvens, at NATO-landet Tyrkiet sidste år modtog 248 millioner kroner i dansk udviklingsbistand, mens   udviklingslandet Uganda fik 236 millioner kr.

Det centralafrikanske land er ellers en af Danmarks nøglepartnere i Afrika: ”Som et dansk prioritetsland er Uganda blandt en gruppe fattige men stabile lande, der har potentiale til at udvikle sig til robuste økonomier,” skriver Udenrigsministeriet i sin strategi for samarbejdet med det centralafrikanske land.

Dansk bistand hjælper Uganda til at håndtere store aktuelle udfordringer som ”høj befolkningstilvækst, regional ustabilitet med massiv tilstrømning  af flygtning, udbredt korruption og stor ulighed.”

Globalnyt beskrev for nylig, hvordan en dansk bistandssucces, der har skaffet rent vand til mere end 10 millioner fattige ugandare, er truet, fordi Danmark har lukket for denne del af udviklingsbistanden til landet.

Brudte løfter
Da Venstre i 2015 gik til valg med et kampråb om at mindske dansk bistand, lovede partiet samtidig, at det på trods af nedskæringer ville øge bistanden til Afrika. Det er ikke sket, skriver DIIS-forskeren Helle Munk Ravnborg i sin DIIS kommentar – tværtimod er midler øremærket til projekter og programmer på det fattige kontinent faldet.

Dermed fortsatte Venstre-regeringen imidlertid blot en tendens, der blev iværksat af den forgående S-regering.

Sammenlagt er projekt- og programbistanden til Afrika på bare fem år, fra 2013 til 2018 mindsket med næsten 40%. Samtidig er store pengestrømme dirigeret væk fra Afrika og blandt andet overført til lande, som hjælper Europa med at holde flygtninge og migranter ude, herunder Tyrkiet.

Drevet af indenrigspolitiske ambitioner
Ravnborg peger desuden på, at dansk udviklingsbistand anno 2018 ”er dramatisk ændret i sin målsætning fra den, der var gældende i årene frem til 2013. Dengang tog den udviklingspolitiske strategi udgangspunkt i ambitionen om at give ”svar på centrale udfordringer i udviklingslandene de kommende år”. I dag retter Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi sig mod hele verden og det, der beskrives som #VoresDKaid, er ”drevet af at fremme danske indenrigs- og udenrigspolitiske ambitioner på samme tid”, noget som nu to år inde i den nye strategi synes at afspejle sig i tallene.”

Helle Munk Ravnborg advarede under valgkampen i sommeren 2015 i en radiodebat både Socialdemokratiet og Venstre om, at ”vigtige udviklingsaktiviteter kommer til at holde for, hvis Danmark sænker udviklingsbistanden.”

Dette afviste de to partirepræsentanter, daværende udviklingsminister Mogens Jensen (S) og udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) imidlertid dengang.