Danmarks kvinde i Sikkerhedsrådet: “Det er en meget, meget vanskelig tid lige nu geopolitisk”

Søren Steensig

4. februar 2025

Efter en lille måned ved verdens måske vigtigste bord er Christina Markus Lassen godt tilfreds.

“Vi er stolte af vores første måned,” lyder evalueringen fra Danmarks ambassadør til FN over for Globalnyt.

“Jeg synes virkelig, vi har været på bolden og været klar. Det har været en kæmpe holdindsats.”


Den anden januar trådte Danmark officielt ind i FN’s Sikkerhedsråd for en toårig periode.

Her skal 54-årige Christina Markus Lassen, der tidligere har været politisk direktør i Udenrigsministeriet, dansk ambassadør til Syrien og Jordan samt EU-ambassadør til Libanon, nu forhandle og tale på Danmarks vegne i det internationale systems mest magtfulde mødelokale.

Og der er nok at se til. Ud over de planlagte møder har der været ekstraordinære møder nærmest hver dag, fortæller ambassadøren over en telefonforbindelse fra New York.

“Men det kan ikke blive meget større end det her,” lyder det fra Christina Markus Lassen.

“Det er virkelig udenrigs- og sikkerhedspolitik i sin helt rene form, og at sidde med ved lige præcis dét bord og være med til de lukkede konsultationer er ekstremt spændende.”

Det er en meget, meget vanskelig tid lige nu geopolitisk

Christina Markus Lassen

Ambassadøren regner dog med, at der også kommer perioder, hvor det bliver frustrerende og hårdt – Ikke mindst på grund af Sikkerhedsrådets interne splittelse og den konstante kritik udefra.

Danmark skal bygge bro mellem stormagterne

Danmark blev sidste år valgt ind i Sikkerhedsrådet på en række mærkesager, der blandt andet er kvinders rolle i fredsprocesser og sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikter.

Hele 184 af FN’s 190 medlemslande stemte for det danske kandidatur, mens Grækenland, Pakistan, Somalia og Panama også vandt to år i Rådet.

Sidste gang Danmark sad med om det betydningsfulde bord var i 2005 og 2006, men det nuværende medlemskab kommer højst sandsynligt til at blive mere udfordrende.

“Det er en meget, meget vanskelig tid lige nu geopolitisk,” medgiver Christina Markus Lassen og uddyber:

“Men det her er vores mulighed for at sidde med ved bordet. Lige nu er det internationale samarbejde meget udfordret, men Sikkerhedsrådet er det eneste forum, hvor stormagterne rent faktisk sidder ved det samme bord og taler sammen – og gør det i timevis hver dag.”

De historisk mange konflikter og krige gør ifølge ambassadøren kun arbejdet endnu mere vigtigt, samtidig med at de fem permanente medlemmers (P5) rivaliseren betyder mere ansvar og flere muligheder til de ti midlertidige medlemmer.

“For bare ti år siden var det meget P5, der sad på det hele. Men de seneste år har de valgte medlemmer fået en anden rolle og er løbet mere med bolden,” påpeger Christina Markus Lassen. Som eksempel nævner hun nogle af sidste års resolutioner om Gaza-krigen, der blev fremsat af Rådets midlertidige medlemmer.

“Nogle gange er det måske lettere for stormagterne at sluge et forslag, hvis det ikke er en af deres modstandere, så at sige, der lægger det frem. Det kan godt gå lidt nemmere, hvis det kommer fra en gruppe af ikke-faste medlemmer,” forklarer ambassadøren.

At skabe den slags kompromisser mellem verdensordenens sværvægtere bliver en af de vigtigste opgaver for et lille land som Danmark i Sikkerhedsrådet, påpeger hun.

“Vi håber, vi kan nå til nogle resultater på nogle af de konflikter, hvor der er mindre på spil for stormagterne, for eksempel i Sudan,” fortæller Christina Markus Lassen, der sammen med Storbritannien har indkaldt til et møde om konflikten i det østafrikanske land, der har skabt verdens største fordrivelses- og sultkrise.

I november nedlagde Rusland veto mod et forslag, der skulle sikre mere beskyttelse til landets civile og forpligte krigens to parter, landets regulære hær (SAF) og de paramilitære Rapid Support Forces (RSF), på at leve op til en tidligere fredsaftale.

“Der håber vi, at vi ved at samarbejde med de valgte medlemmer, og særligt de tre afrikanske lande, kan få noget igennem, der ligner forslaget fra november. Vi snakker for eksempel med de afrikanske lande om at komme med et forslag til en resolutionstekst, fordi det er klart, de har en anden legitimitet,” siger Danmarks FN-ambassadør.

Stemningen er “fin nok” i splittet Sikkerhedsråd

Den første måned er i høj grad gået med at tale med de andre valgte medlemmer, og her har hun mødt en særlig solidaritet og et ærligt ønske om at levere på nogle af de sager, hvor der ikke er for dyb splittelse mellem stormagterne.

“Så på den måde er stemningen sådan set fin nok,” fortæller hun. “Men det er klart, man godt kan mærke, det er noget helt andet, når vi snakker Ukraine eller Gaza. Der er det nogle skarpere indlæg, fordi vi er noget mere splittet i, hvor vi står.”

Meget af kritikken af Sikkerhedsrådet er de seneste år gået på netop håndteringen af krigene i Gaza, Libanon og Ukraine. Splittelsen mellem særligt USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden gør det svært at nå til enighed om resolutioner.

Kritikere peger på Sikkerhedrådets handlingslammelse som et argument for, at kronjuvelen i det internationale samarbejde har overlevet sig selv.

Det kan da også være tungt at danse med de fem permanente medlemmer – USA, Rusland, Kina, Frankrig og Storbritannien – medgiver Christina Markus Lassen. Ikke mindst fordi de sidder med veto-kortet og i sidste ende dikterer, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.

“Det kan godt være frustrerende, når der er noget, der bare er ude af vores hænder, selvom vi gerne vil være med til at skabe kompromisser,” fortæller hun.

“Men der har vi i den her måned (januar red.) haft nogle ret gode oplevelser med, at der rent faktisk bliver truffet nogle beslutninger. Vi har allerede været med til at vedtage to resolutioner og lave nogle udtalelser fra formandskabet, som ellers er noget af det, der har været rigtigt svært de seneste år, fordi rådet er så splittet.”

Danmark har blandt andet været med til at vedtage en udtalelse, der hilser både våbenhvilen mellem Israel og Libanon samt landets nye præsident og premierminister velkommen. Derudover er det indtil videre blevet til udtalelser om terror-situationen i Afrika og det internationale samfunds ansvar for at sikre bedre fredsopbyggelse.

Sidste år vedtog Rådet i alt syv formandskabsudtalelser og 46 resolutioner, mens det indtil videre er blevet til tre i 2025.

To års chance for at gøre en forskel

Med til historien om det splittede Sikkerhedsråd hører også de anklager om dobbeltmoral og hykleri, der fyger mellem stormagterne.

USA, Vesten og herunder Danmark, der historisk har gjort sig til folkerettens forkæmpere, har siden Gaza-krigens udbrud haft et forklaringsproblem. At kritikken af Israels krig i Gaza ikke har været lige så øredøvende kategorisk som af Ruslands invasion i Ukraine, er mange steder i det Globale Syd blevet tolket som hykleri.

“Debatten om dobbeltmoral foregår herovre hele tiden, men det er også, fordi der er nogen, der har lyst til at puste liv i den debat,” lyder det fra ambassadøren.

Læs også: Fire internationale iagttagere: Sådan har Ukraine-krigen ændret forholdet mellem Vesten og Det Globale Syd

Hun understreger, at det er vigtigt for Danmark at bevare integriteten over for international lov, når der skal stemmes i Sikkerhedsrådet. Ikke mindst fordi FN-pagten og forsvaret for den internationale retsorden er nogle af de mærkesager, Danmark er valgt ind på.

“Hvis man taler dobbeltmoral, kan man også se på noget af det, som Rusland siger om, hvor Vesten står, og hvad de så selv laver i Ukraine. Det hænger jo ikke helt sammen, og det siger vi også, når vi taler med lande fra det Globale Syd. Det kan de fleste også sagtens se,” fortæller hun.

Det kan selvfølgelig godt være, vi ikke får succes, men det skal ikke være, fordi vi ikke prøver. Nu har vi chancen

Christina Markus Lassen

“Men det er klart, det har været meget debatteret, fordi der har været en kæmpe frustration, især i det Globale Syd, men jo også mere generelt omkring, hvad der sker i Gaza. Men når man ser på de indlæg, vi giver i Sikkerhedsrådet og de resolutioner, vi har stemt for i løbet af de sidste års tid, så synes jeg, det er svært at sige meget om dobbeltmoral.”

Du er heller ikke nervøs for at skulle gå imod USA på et eller andet tidspunkt?

“I Generalforsamlingen har vi jo ikke stemt sammen med USA på alle resolutioner (om Gaza red.). Der har vi ligget et andet sted, faktisk alle gange. Så det er ikke noget nyt på den måde.”

Et lille land som Danmark er selv “dybt afhængig af den internationale retsorden,” påpeger hun, og derfor er de næste to år også en vigtig mulighed for at slå et slag for den ved verdens vigtigste bord.

“Vi kan være med til at skubbe på nogle af de her meget fastlåste processer. Det lyder måske meget proces-agtigt, men hvis vi kan være med til at gøre bare lidt for de mange mennesker, som lider under forskellige konflikter, så det betyder det virkelig meget,” forklarer Christina Markus Lassen.

“Det kan selvfølgelig godt være, vi ikke får succes, men det skal ikke være, fordi vi ikke prøver. Nu har vi chancen.”