To af Danmarks største fonde mærker virkningerne fra Donald Trumps massive barbering af den amerikanske udviklingsstøtte. Ikke på egen krop, men fordi fondenes samarbejdspartnere tvinges til at fyre medarbejdere, og projekter kæmper for at kunne levere det lovede.
De, der mærker virkningerne af USAIDS implosion allermest, er selvsagt de mange mennesker rundt omkring i verden, som er afhængig af hjælpen på grund af sygdom, fordrivelse, klimaforandringer eller fattigdom.
“Det er klart, at det rammer os. Og vi er nødt til at lave et reality check i forhold til, hvad vi kan forvente af en partner, når den samtidig bliver hårdt ramt og er nødt til at skære en stor procentdel af sine ansatte ud af programmerne med utrolig kort varsel,” siger Flemming Konradsen, der er senior vicedirektør for global sundhed og sociale indsatser i Novo Nordisk Fonden.
Det er klart, at det rammer os. Og vi er nødt til at lave et reality check i forhold til, hvad vi kan forvente af en partner, når den samtidig bliver hårdt ramt
Flemming Konradsen
Novo Nordisk Fonden, som er en af verdens største filantropiske fonde, uddelte i 2024 omkring 700 millioner støttekroner til humanitære og nødhjælpsrelaterede projekter ude i verden, anslår Flemming Konradsen.
Han fortæller, at kun få af disse projekter er fælles finansieret med det amerikanske agentur for udviklingsbistand (USAID).
Læs også: USAID har fået dødsstødet: “Det her er et ideologisk projekt, som handler om at afskaffe bistanden”
Ikke desto mindre får Novo Nordisk Fonden ifølge Flemming Konradsen i disse dage mange henvendelser fra organisationer. Ofte inde for områder, “der er for langt fra skiven” for fonden, som primært arbejder med at fremme menneskers sundhed.
Hvem skal fylde hullet?
Den humanitære branche befinder sig stadig i en form for chok, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev et dekret om midlertidigt at standse alle udbetalinger fra USAID.
Siden er medarbejderstaben i USAID skåret fra omkring 10.000 til godt 300 mennesker, og mandag meldte udenrigsminister, Marco Rubio, ud, at 83 procent af alle agenturets projekter er blevet lukket.
Også de største danske organisationer er hårdt ramt af afskedigelser. Folkekirkens Nødhjælp skal afskedige 150 medarbejdere som konsekvens af nedskæringerne i USAID.
Og Dansk Flygtningehjælp skal fyre helt op til 2.000 medarbejdere svarende til en fjerdedel af organisationens samlede medarbejderstand.
Organisationerne arbejder lige nu på højtryk for at finde nye donorer. Flere nævner specifikt fonde som en mulighed for at dække nogle af de manglende indtægter fra USAID.
Det gjorde Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente, blandt andet i et nyligt interview med Globalnyt.
Dog ser Novo Nordisk Fonden ikke sig selv som del af en større lappeløsning, selvom man forventer at øge bevillingerne i 2025.
“Men vi gør det ikke med udgangspunkt i at lukke huller,” siger Flemming Konradsen, og tilføjer så:
Helt generelt kan vi jo ikke fylde det der hul. Altså, det er jo kæmpestort.
Kim Nøhr Skibsted
“Det er ikke umuligt, at der kommer nogle specifikke og relativt begrænsede finansieringer i lyset af, hvad der nu sker, for at hjælpe en nøglepartner igennem med nogle nødvendige reorganiseringer, introduktion af nye teknologier eller effektivisering på energiforbrug.”
Nogenlunde samme svar kommer fra Grundfos Fonden. Fonden har i 2024 uddelt 295 millioner kroner, hvoraf godt 42 procent gik til vand- og udviklingsprojekter i verden. Fonden øger bevillingerne i 2025 med 50 millioner kroner.
Læs også: Disse otte lande rammes hårdest af Trumps bistandsstop
“Ved nogle af de igangværende projekter overvejer vi, om vi skal give en særbevilling for at få dem i mål. Men det bliver et fåtal. Og helt generelt kan vi jo ikke fylde det der hul. Altså, det er jo kæmpestort,” siger Grundfos Fondens direktør Kim Nøhr Skibsted.
Det vi kan give er fleksibilitet
I stedet peger både Flemming Konradsen og Kim Nøhr Skibsted på en anden ting, fondene kan tilbyde deres partnere lige nu. Fleksibilitet.
“Det gjorde vi også under coronaen. Det var noget af det, vi var bedst til. At være fleksible og pragmatiske og sige, ‘hvad kan vi så få for pengene i stedet for?’,” forklarer Kim Nøhr Skibsted.
Spørger man de to fondsdirektører, hvorvidt udviklingen i USA ændrer noget for fondenes internationale strategi, svarer de nej. I første omgang. For der er alligevel ét sted, hvor begge nævner, at de godt kunne forestille sig at dække det hul, som Trump har slået i støtten.
“Det er klart, at vi er ekstra opmærksomme på situationen i Ukraine. For der mener vi simpelthen, at der er brug for humanitær indsats. Den har vi ydet lige siden krigens start. Det kan være, at det bliver endnu mere påtrængende med det, der sker lige nu,” siger Kim Nøhr Skibsted.
Også Flemming Konradsen ser Ukraine som et område, hvor behovene stiger, mens støtten fra ikke-europæiske aktører ser ud til at dale.
“Så det er ikke umuligt, at der sker en refokusering på visse indsatser og geografier. Og jeg siger ikke, at vi vil trække os for Afrika. Men der vil nok ske en yderligere prioritering, og vi bliver nok endnu mere opmærksomme på at indgå i alliancer og støtte op om større eksisterende initiativer.”
Flemming Konradsen minder om, at ikke kun USA skærer kraftigt i udviklingsstøtten for tiden.
Sverige, Holland og Norge har alle inden for det sidste år varslet store milliardnedskæringer deres udviklingsbistand. Senest har Storbritannien annonceret, at man skærer udviklingsstøtten fra 0,5 til 0,3 procent af BNI.
“Det er nok også tidspunkt, hvor man rykker sammen i bussen og finder ud af, hvor man kan levere sin bistand endnu mere effektivt, endnu mere impact-orienteret og hvor man kan gøre det med udgangspunkt i at styrke partnerne inden for deres klart definerede mandater,” siger Flemming Konradsen.
Læs også: Danmark, Kenya og tre filantropiske fonde i nyt flygtningesamarbejde
“Jeg kan se, at der i Danmark bliver flere og flere samarbejder med andre filantropiske aktører. Vi har selv et samarbejde med Lego og Grundfos, og med danske statslige midler, fordi vi kan samprogrammere for at gøre det mere effektivt og opnå større impact. Alle de her ting bliver der nu sat yderligere sat kul på.”
Globalnyt har også forsøgt at få fat på Lego Fonden, men de har ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
