Den globale bistand satte i 2023 atter rekord, men mørke skyer lurer

Volodymyr Zelenskyjs Ukraine er det land, der modtog mest udviklingsbistand i 2023. Her ses han sammen med den danske statsminister, Mette Frederiksen, i Kyiv i november 2023.


Foto: Andriy Zhyhaylo/Obozrevatel/Global Images Ukraine via Getty Images
Laurits Holdt

20. januar 2025

Den samlede bistand fra de 31 donorlande i OECD’s Udviklingskomité, DAC, satte i 2023 rekord for femte år i træk. Det bekræfter de endelige tal for 2023-bistanden fra OECD DAC. 223,3 milliarder dollar landede DAC-landenes totale bistand på, og selv om det er en mindre nedjustering på 400 millioner dollar i forhold til de foreløbige tal, der blev offentliggjort i april sidste år, er det immervæk en pæn fremgang på 12 milliarder dollar fra 211 milliarder i 2022.

Det var da også noget af det, danske Carsten Staur, der siden marts 2023 har været formand for DAC, hæftede sig allermest ved. Han noterede også, at bistanden på 10 år er steget med 50 procent.

”Det er sket i en periode, hvor mange lande har været hårdt pressede af øgede udgifter til militær og energi på grund af Ukraine-krigen, konflikt i Mellemøsten og et par år med COVID. Det viser en stor opbakning til og tro på udviklingsbistand,” fremhævede Carsten Staur, der dog også tilføjede, at ”vi kan og skal gøre det bedre”.

For eksempel ligger DAC-landene under ét med 0,37 procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) fortsat langt under FN’s anbefaling på 0,7 procent.

De 0,37 procent er samme niveau som året før, hvor det faktisk var det højeste niveau siden 1969. DAC-landene var tæt på i 1982 med 0,36 procent, men nåede så bunden i 2001, hvor det kun blev til 0,21 procent af BNI i bistand.

De mørke skyer

At donorerne kan og skal gøre det bedre, var Inger Ashing, den svenske direktør for Save the Children International, enig med Carsten Staur i:

”Selv om den samlede humanitære bistand steg fra 2022 til 2023, så dækker den langt fra behovet. I en tid med flere og flere kriser og katastrofer ser vi en stigende kløft mellem behovet og den humanitære bistand, der er til rådighed. Stigningen i den humanitære bistand de seneste år er i høj grad drevet af krigene i Ukraine og Syrien, mens andre kriser og konflikter – for eksempel i Afghanistan og Den Demokratiske Republik Congo – slet ikke får den samme opmærksomhed.”

Og selv om Inger Ashing hilser den øgede humanitære bistand velkommen, så er det med et vigtigt forbehold:

”Når den humanitære bistand stiger, uden at den samlede bistand gør det, så betyder det færre penge til den langsigtede udviklingsbistand, der er så vigtig for at forebygge kriser og konflikter og for at nå verdensmålene. Det er en kortsigtet og uholdbar strategi,” advarede hun og tilføjede, at hun ser adskillige foruroligende tegn på, at flere donorlande forbereder besparelser på deres bistand.

Både Inger Ashing og Carsten Staur gjorde opmærksom på, at der kommer alvorlige emner på dagsordenen, når FN i slutningen af juni kalder til den fjerde internationale konference om finansiering af udvikling. Den foregår i Spanien.

Ukraine igen topscorer

18,198 milliarder dollar. Så meget modtog Ukraine i 2023 fra de 31 DAC-lande, og det er nogenlunde på niveau med 2022-bistanden. Men det er noget lavere end de 20 milliarder dollar, Ukraine-bistanden blev opgjort til i de foreløbige 2023-tal i april 2024.

Det er helt usædvanligt, men andet år i træk, at et europæisk land, Ukraine, topper listen over lande, der har modtaget mest udviklingsbistand fra DAC-landene. Og Ukraine sidder suverænt på førstepladsen. Mere end fire gange mere bistand modtog landet end nummer to på listen, Indien, med 3,9 milliarder dollar.

Kun to afrikanske lande er på top ti. Det er Etiopien som nummer 4 med 3,1 milliarder dollar, mens Den Demokratiske Republik Congo er på 8. pladsen med næsten 2 milliarder dollar. De øvrige lande på top ti er: Bangladesh, Syrien, Afghanistan, Jordan, Irak og Filippinerne.

Faktisk modtog Ukraine i 2023, hvad der svarer til næsten en tredjedel af DAC-landenes samlede bistand til landene i Afrika syd for Sahara. Og også tæt på en tredjedel af den samlede bistand til verdens mindst udviklede lande.

Mere til flygtningemodtagelse end til humanitær bistand

Selv om den samlede humanitære bistand steg med næsten seks procent fra 2022 til 2023, og DAC-landenes samlede udgifter til at modtage flygtninge faldt lidt i samme periode, så brugte DAC-landene i 2023 flere penge på flygtninge hjemme – 30,5 milliarder dollar – end på humanitære kriser ude i verden – 25,3 milliarder.

Samlet bistand fra landene i OECD DAC 2023:

Global bistand223,3
Humanitær bistand25,32
Flygtningemodtagelse30,52
Ukraine18,2
Afrika Syd for Sahara59,42
De mindst udviklede lande59,67
Alle tal er milliarder US dollar

USA og Norge topper hver sin liste

USA blev igen i 2023 verdens absolut største donor i totale tal. 64,7 milliarder dollar blev det til. Det svarer imidlertid kun til 0,24 procent af USA’s BNI så på listen over donorer i forhold til BNI, indtager USA en beskeden plads som nummer 25.

Den liste toppes også i 2023 af Norge med 1,09 procent. Blot fem lande var i 2023 med i den såkaldte 0,7 procentklub, der lever op til FN-anbefalingen om at yde mindst 0,7 procent i bistand. Danmark på en 5-plads med 0,73 procent i den endelige opgørelse for 2023. Det er en mindre nedjustering fra 0,74 procent i den foreløbige opgørelse fra april 2024.

Danmark var i øvrigt blandt de i alt 14 DAC-lande, hvis bistand steg fra 2022 til 2023. 17 DAC-landes bistand faldt i samme periode.

Top-5 donorer i forhold til BNI:

LandProcent af BNIBistand i milliarder dollars
Norge1,095,55
Luxemburg0,990,58
Sverige0,935,62
Tyskland0,8237,9
Danmark0,733,06

Øvrige udvalgte:

LandProcent af BNIBistand i milliarder dollars
USA0,2464,69
Total DAC-lande0,37223,3

De samlede 2023-tal fra DAC kan ses her.