Det digitale garn strammer om demokratiet

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med Youth4Parliament i Zambia, der lykkedes med at mobilisere unge vælgere til valget i august 2021.
Foto: Youth4Parliament/Mellemfolkeligt Samvirke
Forfatter billede

18. november 2021

I Danmark har vi i de seneste uger alle været en del af en demokratisk fest i forbindelse med kommunalvalget. Det virker absurd at forestille sig at leve et sted, hvor demokratiet ikke er en grundpræmis i samfundet. Men det er virkeligheden i alt for mange lande. 

Regeringer verden over bruger nemlig i stigende grad nedlukning af internettet som et effektivt værktøj til at slå ned på aktivister og forhindre fair og frie demokratiske valg

Tal fra organisationen Access Now viser, at internettet på tværs af Afrika blev lukket ned helt eller delvist 17 gange i 2017, mens det skete hele 25 gange 2019. Indtil videre har der i 2021 været mindst 50 nedlukninger af internettet i 21 lande på verdensplan  – blandt andet som effektivt middel for militæret i Myanmar under kuppet tidligere på året – og i Etiopien som værktøj for Abiy Ahmed til at tøjle protester. Desværre ser det ud til, at det tal vil stige støt i de kommende år. Medmindre vi gør noget. 

Vi har et ansvar

Det er en foruroligende indskrænkning i civilsamfundets råderum, når regeringer samtidig også bruger restriktiv ngo-lovgivning, valgsvindel, chikane og endda drab af demokratiforkæmpere til at holde demokratiet nede. Disse tendenser er øget under Covid-19-pandemien, hvor regeringer mange steder har brugt krisen til at stramme grebene yderligere.

I en undersøgelse, som Mellemfolkeligt Samvirke har lavet blandt 4.600 unge i Kenya, Zambia Etiopien, Nigeria, Palæstina og Bangladesh, fortæller 27 procent af de unge, at der mangler ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i deres hjemlande, og næsten en tredjedel rapporterer om øget politivold. Alene i 2020 blev 331 menneskerettighedsforkæmpere dræbt, viser en opgørelse foretaget af ngo’en Front Line Defenders.  

Derfor pålægger der verdenssamfundet et kæmpe ansvar for at vende de uhyggelige tendenser, vi ser. Internettet og teknologiske platforme kan og skal styrke vores demokratiske samtale. Som eksempelvis når unge drøfter klimaudfordringer på tværs at lande, regioner og sociale skel som i forbindelse med klimatopmødet i Glasgow.

Eller som vi så det i Zambia, hvor vores partner Youth4Parliament med stor succes mobiliserede unge vælgere til at deltage i det nyligt overståede valg. Resultat var øget valgdeltagelse på 21 procent og et regeringsskifte, hvor flere unge blev valgt ind i parlamentet og som borgmestre.  

Men omvendt har vi også set de ubehagelige konsekvenser tidligere på året i Uganda, hvor internettet blev lukket ned under og efter valget, og de unges fortrukne kandidat Bobi Wine blev sat under husarrest, mens andre oppositionskandidater fik ransaget deres kontorer eller blev fænglet – med det resultat, at præsident Museveni blev siddende på magten på 35. år.  

Læs også: Taktisk brug af vold giver Museveni valgsejr efter valgsejr 

Unge bør være omdrejningspunkt

Derfor er det kærkomment, at Udenrigsministeriet torsdag 18. november blandt andet sætter fokus på dette på konferencen Tech for Democracy. Et vigtigt omdrejningspunkt for konferencen bør være unge. For netop unge spiller en afgørende rolle i at sikre demokratiet, og det må ikke sættes over styr, ved at magthavere med et fingerknips kan lukke internettet ned eller på anden måde chikanere de unge, når det passer dem.  

Hvis vi vil demokratiet, skal vi sikre, at den demokratiske debat og dialog kan fortsætte. Vi må sammen tage ansvaret for at støtte unge mennesker i at udvikle nye redskaber til at mobilisere sig med, værktøjer til at indgå i dialoger på tværs af sociale, politisk og økonomiske skel samt måde at lave effektive online-kampagner, der holder magthavere ansvarlige.

Dermed kan vi understøtte en bredere, dybere og mere mangfoldig demokratisk udvikling.

Samtidig må vi styrke unges evne til at stå imod, når de oplever forsøg på infiltration, forfølgelse eller internetlukninger, og sørge for, at der er tilgængelige online- og offlineredskaber, der gør, at de kan fortsætte deres organisering på trods.

Vi har et ansvar – også fra dansk side – for at sikre videst mulig indflydelse til unge og deres muligheder for at presse verden i en mere demokratisk retning. Vi skal støtte de unge og fordømme de magthavere, der misbruger deres position. 

For hvis vi ikke sammen tager fælles ansvar for denne opgave, så bliver det blot værre fremover. Det tyder alt på. Den digitale kamp for demokrati synes vigtigere end nogensinde før.  

Julie Koch er international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke.