Flere fremtrædende sydafrikanere mener ikke, at den helgenlignende fortælling om Nelson Mandelas forsoningsindsats er tilstrækkelig, fordi den undlader at tage højde for de uindfriede løfter fra 1994, da han blev landets første demokratisk valgte præsident.
Det siger Adam Habib, som er vicerektor på Wits Universitet i Johannesburg og fremtrædende debattør, mandag til dagbladet Information.
“Forsoning lå Madiba dybt på sinde, men det var blot en platform til at sikre økonomisk inklusion og demokratisk deltagelse – i længden kan forsoning ikke holde et samfund sammen uden politisk og økonomisk lighed”, siger han til avisen.
Uligheden i Sydafrika er steget hvert år siden 1994. “Hvis vi ikke tager hånd om dét, kan vi ikke gøre noget ved de sociale svøber i vores samfund: korruption, voldtægt af kvinder og børn, bandekultur og voldelige protester”, gør Adam Habib gældende.
“Ulighed er farligere end fattigdom. Sydafrika såvel som Indien og Kina er eksempler på, at man kun har bekæmpet fattigdom, ikke ulighed, hvorimod Danmark og andre europæiske velfærdssamfund historisk viser, at man kan håndtere begge dele samtidig”, siger Habib til Information.
