Kjeld Juul er født på Lolland. Han var blot to år, da hans far døde og efterlod sin enke en gård på 100 tønder land og en børneflok på syv i alderen mellem 1 og 14 år.
Trods vanskelige kår fik Kjeld som den yngste søn lov at komme i gymnasiet, noget han valgte skulle ske på Sorø Akademi. Her blev han mødt af en streng og utidssvarende pædagogik, men stiftede samtidig bekendtskaber, som fik betydning for ham resten af livet – nemlig den senere kirkehistoriker og dr. theol. Jakob Balling, og skolemanden Erik Thastum, der var nevø til Hal og Bodil Koch.
Sine første erfaringer med verden uden for Danmark fik Kjeld Juul efter studentereksamen, hvor han med 50 kr. på lommen drog på tommelfingeren til Frankrig.
En kort overgang var han guide for et af Danmarks første charterselskaber, Lillys Rejsebureau, et åbenbart noget kaotisk foretagende, eftersom han langt senere i livet kunne vågne op med sved på panden om natten og råbe, at han altså havde bestilt hotelværelser.
Mødet med Thastum og Balling inspirerede ham til at læse, først klassisk filologi, og senere teologi, bl.a. hos Hal Koch og han blev cand.theol. i 1954.
Teologi, næstekærlighed og u-landsvirke
Det var således gennem teologien, at han kom til u-landsarbejdet. Hal Koch dyrkede en inklusiv undervisningsform, hvor diskussionerne ofte blev forflyttet til familiens køkken og Kjeld Juul fik et nært forhold til mange af familiens medlemmer.
Den dav. socialdemokratiske kirkeminister Bodil Koch (1903-1972) var på udkig efter en rejsesekretær, der kunne tage ud i landet og holde foredrag om mellemfolkelige perspektiver og behovet for en dansk indsats mod fattigdom i u-landene. Derfor opfordrede hun i 1954 Kjeld Juul til at påtage sig opgaven.
Det blev til en lang og spændende vinter i folkeoplysningens navn med foredrag på skoler, højskoler og forsamlingshuse over hele landet.
Efter et års studieophold i USA kom han ind i Mellemfolkelig Samvirke og bestred her posten som daglig leder i seks år.
Den store landsindsamling til u-landene
Bl.a. var han 1961-63 med til at organisere en af de første TV- transmitterede indsamlingskampagner ”Landsindsamlingen Danmarks U-landshjælp”, en omfattende og hvad man i dag ville kalde, græsrodbaseret, kampagne, baseret på frivilligt arbejde i 463 lokalkomiteer.
Kampagnen omfattede bl.a. plakatkonkurrencer, vandreudstillinger, skolemateriale, husstandsomdelte foldere, adskillige radio- og fjernsynsudsendelser og sågar en fem minutters biograffilm. Indsatsen resulterede i et på den tid svimlende resultat på 12 mio. kr. (som siden blev doblet op af staten).
Som kuriosum kan nævnes, at man i forbindelse med landsindsamlingen fik organiseret den første u-landsjulekalender i TV med motiver fra 24 u-lande. Selv om resultatet ikke i først omgang indbragte så mange midler som forventet, viste ideen sig, som bekendt, at være langtidsholdbar.
Efter Mellemfolkelig Samvirke fulgte seks år i FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), hvor Keld Juul bl.a. var involveret i Second World Food Congress under FAOs Freedom from Hunger Campaign og andre former for diplomatisk arbejde på de bonede gulve i henholdsvis Geneve og Rom.
En kendt forstander i Holte
Herefter vendte han hjem med sin familie, der nu inkluderede fire børn, og slog sig ned i København, hvor han blev forstander på Danidas kursuscenter Bakkerne, der dengang var placeret i Holte, lige nord for København. Her ledede han fra 1969 til 1983 Danidas sprog- og orienteringskurser, hvorfor mange u-landsfolk vil huske ham fra den tid.
Han udviste stort engagement i at forberede de fremtidige u-landsarbejdere på den virkelighed og det ansvar, de skulle ud og bestride. Han var på flere ture ude i verden for at besøge sine tidligere kursister for bedre at forstå den virkelighed, som ’eksperterne’ skulle ud og virke i.
Arbejdet i udviklingslandene optog ham så meget, at han i 1983 søgte og fik jobbet som administrative advisor på et læreruddannelsesprojekt i Somalia. Mødet med Somalia var meget varmt i mere end én forstand.
Han var begejstret for sine lokale og danske kolleger på projektet og for de lange og strabadserende ture til flygtningelejrene inde i landet, som læreruddannelsen specielt var rettet imod, ligesom han var glad for at kunne gøre brug af sin praktiske sans, når det drejede sig om pakning af lastbilerne med skolemøbler osv.
Danida, Karnataka – og arkiverne
Efter fire år vendte han tilbage til Danmark og blev ansat som bistandsråd i Danida, hvor han havde stor fornøjelse af at hjælpe journalister og andre ansøgere til Danidas oplysningsbevilling.
Han sluttede sin karriere af med tre år som administrator på et fiskeriprojekt i Karnataka i det sydlige Indien. Også her gjorde han meget ud af samarbejdet med de lokale fiskere og ikke mindst fiskerkonerne, der knoklede med at sælge fisk på havnen.
Trods en del skærmydsler med de lokale og danske myndigheder endte projektet som en succes, hvor fiskerne ved hjælp af jernkuttere og GPS blev i stand til at navigere på dybere og mere fiskerige vande.
Efter sin pensionering har Kjeld Juul delt tiden mellem skrivebordet og arkiverne. Med enorm flid har han gennemtrawlet dokumenter om dansk u-landsbistands tidligste aktiviteter, noget der gik helt tilbage til de danske kvækersamfund og Fredsvennernes Hjælpearbejde under 2. verdenskrig.
Bogen om bistandens barndom
Arbejdet resulterede i en tyk og uhyre detaljeret, men også underholdende bog, med titlen: ”Mod Nye Grænser, Fra europæisk genopbygning til u-landssamarbejde 1943-1963.”
Bogen spænder fra minutiøse skildringer af de allerførste frivillige, der kastede sig ud i hjælpearbejde og genopbygning i Tyskland, Polen, Finland og Norge bl.a. ved hjælp af rationeringsmærker de selv havde indsamlet, frem til dannelsen af Danida og organisationens første arbejde.
Bogen havde forord af den kendte u-landsjournalist Knud Vilby og udkom i 2002 på Mellemfolkeligt Samvirkes forlag.
En begejstret lektør
Søren Brunbech skrev i en lektørudtalelse bl.a.:
"På baggrund af omfattende studier i organisationens arkiv skildrer han Mellemfolkeligt Samvirke (MS) fra stiftelsen i januar 1944 under navnet Fredsvenners Hjælpearbejde (det nuv. navn kom til i 1949, red.) og helt frem til 1963.
Se også her om 50-året for udsendelse af de første u-landsfrivillige i 1963 på http://globalnyt.dk/content/de-forste-u-landsfrivillige
Stifterne havde en vision om at et folkeligt engagement i genopbygningen af Europa kunne bidrage til at skabe forsoning mellem folkeslagene. I de første år var det da også projekter inden for Europas grænser organisationens hjælpere blev sendt ud til, fx sygepleje i Norge, suppestationer i Polen, bespisningsprogrammer i Slesvig-Holsten eller skolebyggeri i Grækenland.
Men allerede fra begyndelsen af 50'erne rettes opmærksomheden mod u-landene, og både ved sit oplysningsarbejde og ved udsendelsen af frivillige til projekter verden over får MS en vigtig rolle i tilblivelsen af dansk u-landspolitik.
Kjeld Juuls kronologiske gennemgang af alle de projekter, organisationen var involveret i perioden igennem, giver et levende indtryk af vilkårene for efterkrigstidens mellemfolkelige arbejde, og bogen giver et interessant indblik i tilblivelsen af dansk u-landspolitik efter krigen, og af det folkelige engagement der har båret den."
Se hans egen præsentation af bogen og dens temaer i 2002 i Kristeligt Dagblad.
Se også Juuls karske anmeldelse af første kapitel i bogen "Idealer og Realiteter – Dansk Udviklingspolitiks Historie 1945-2005”, der udkom i 2008.
Anmeldelsen gælder første afsnit, side 24 – 115: Spiren til dansk udviklingspolitik 1945-62, skrevet af Sune Kaur-Pedersen – præcis de år Juul vidste så meget om.
Netop denne bog var udråbt til at være det "autoritative (endegyldige) værk" om dansk bistand – dét var der flere end Juul, der pænt sagt ikke mente.
Halvtolv og børnebørnenes kælenavn
I dag er Kjeld Juul bosat i bebyggelsen Halvtolv på Holmen i det ydre Christianshavn på Amager, hvor også to af hans børn bor. Han har stadig sin gang på Rigsarkivet og er aktiv på sin computer.
Teksterne er både rettet mod det hjemlige, idet han har skrevet om sin mors historie og om sin opvækst på landet, og mod udlandet, med tekster om den familie, han blev knyttet til under sit Fullbright ophold i USA og de to bistandsprojekter, han har været involveret i.
Dertil har han søgt at optrævle historien om en diplomat han mødte gennem FAO, der viste sig at være mere end almindelig impliceret i 2. verdenskrigs krigsforbrydelser.
Undervejs har han også været en tur omkring sin barndoms kirker på Lolland, hvilket, pga. hans utrættelige studier på Rigsarkivet også kom til at handle om en strid mellem Reventlow og Moltke om beskatning af bønderne og hvem der skulle sikre deres kirkevej.
Han interesserer sig stadig livligt for dansk og international politik og hans skarpe holdninger har gjort, at hans børnebørn kærligt omtaler ham som "vores no-future bedstefar".
Selv har han fire voksne børn. Det er Ida Juul, lektor, PhD i erhvervspædagogik på DPU/ Aarhus universitet, Kristine Juul, lektor, PhD i udviklingsgeografi på Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, Ivar Juul, Program vice President i administrative software i KMD og Jakob Juul, der er kontorchef i Energistyrelsen
