Et år efter kuppet byder befolkningen i Myanmar stadig militæret trods

"Det eneste ægte fængsel er frygt", stod der på demonstranters skilte i Yangon den 4. december, mens de krævede Aung San Suu Kyis løsladelse. Militæret svarede igen med skarpe skud, og en lastbil kørte for fuld kraft ind i forsamlingen. Mange blev såret herunder to journalister.
Foto: Santosh Krl/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Gerd Kieffer

31. januar 2022

Den 1. februar 2021 tog militæret i Myanmar magten i det sydøstasiatiske land. Den siddende regering, anført af det tidligere demokratiikon Aung San Suu Kyi, blev afsat, og generalerne satte sig atter i spidsen for landet, som det havde gjort i 50 år, indtil det gradvise skifte til demokrati begyndte for ti år siden.

Men militæret forregnede sig.

For var der noget, dem myanmarske befolkning ikke havde tænkt sig, så var det stiltiende at se til, mens de sidste års demokratiske fremskridt blev rullet tilbage. Det første chok lagde sig hurtigt, og derpå blussede vreden op. Over hele landet gik millioner af mennesker på gaden i store, modige og fredelige demonstrationer, hvor befolkningen med slagråb, skilte og tre finger-salutten klart sagde nej til militærdiktaturet. Og det har degjort lige siden – også selvom juntaen snart sendte landets militær mod demonstranterne. 

Brutalt militær afføder mere modstand

Militæret har ikke lagt fingre imellem i sin magtudøvelse og overgreb mod en befolkning, der for alt i verden vil undgå en tilbagevenden til et liv i et militærdiktatur.

I det år, der er gået, har menneskerettighedsorganisationen Assistance Association for Political Prisoners, der er baseret i Thailand, udsendt daglige opdateringer på situationen i landet efter militærkuppet. Pr. 31. januar, dag 365 efter kuppet, fremgår det, at regimet har været skyld i drabene på 1.503 mennesker. 11.838 mennesker er blevet arresteret – de 8.835 sidder fortsat varetægtsfængslet.

Tal fra FN viser, at der i 2021 er kommet yderligere 425.400 internt fordrevne i Myanmar, mens 15.600 er flygtet til nabolande. Dertil kommer de 340.000 der allerede levede som internt fordrevne inden kuppet.

”På trods af sin brutale undertrykkelse af modstand har militærstyret ikke været i stand til at konsolidere kontrollen med landet. Det griber til stadig mere ekstrem vold for at forsøge at terrorisere befolkningen til at underkaste sig,” skriver Richard Horsey, seniorrådgiver for Myanmar hos det internationale analyseinstitut og tænketank International Crisis Group.

“Militærkuppet i Myanmar har været en tragisk fiasko – tragisk for folket og en fiasko for denne ulovlige militærjunta,” siger Debbie Stothard, aktivist og grundlægger af The Alternative ASEAN Network on Burma, til ABC News.

Hun kalder det sidste år ”helt forfærdeligt og skandaløst”, men siger, at det samtidig er inspirerende at se, hvordan befolkningen modigt og konsekvent har sat sig op mod juntaen.

Hun mener, at generalen bag kuppet, Min Aung Hlaing, totalt har undervurderet, “hvor stærkt unge mennesker i Burma følte for demokrati og frihed”, og hvor meget de elskede deres leder, Aung San Suu Kyi, der i december blev idømt fire års fængsel i den første af i alt 11 sager, hun står anklaget i. Hun nægter sig skyldig i samtlige anklager. 

Internationalt fallit

Både Horsey og Stothard vurderer, at hæren nu er fanget i sit egen spind. Hvor generalerne havde regnet med at have genvundet magten og kontrollen med befolkningen inden for et par uger, står de nu over for en ond spiral af vold og økonomisk ruin.

Læs også: Kampe fortsætter, og civilbefolkningen lider i Myanmar

Siden kuppet er landets økonomi skrumpet med henved 20 procent. Fattigdommen og fødevareusikkerheden stiger i landet, i takt med at priserne på basisfødevarer og produkter går op. Samtidig har det været svært at få penge ind i landet. Den offentlige sektor er brudt sammen, da offentligt ansatte har nægtet at arbejde under militærjuntaen, og læger, sygeplejersker og skolelærere er gået i spidsen for demonstrationerne. 

Den internationale Arbejderorganisation, ILO, vurderer, at 1,6 millioner jobs er gået tabt i Myanmar i 2021.

Internationale forsøg på at løse konflikten har ikke ført til noget. Både USA, EU og Storbritannien har kritiseret kuppet og iværksat en række sanktioner målrettet topfigurer i regimet og militærejede virksomheder, uden at dette har haft en egentlig effekt.

Samtidig har de vestlige magter ikke rigtig noget ståsted at påvirke begivenhederne fra, og FN’s sikkerhedsråd har heller ikke rykket på sagen.

”Kina har sammen med Vesten overladt mæglerrollen i konflikten til Sammenslutningen af Sydøstasiatiske lande (Asean). Ved at fastholde det stærke fokus på Asean er det lykkedes Kina at holde FN ude af konflikten på landjorden og samtidig styrke Xi Jinpings (Kinas præsident, red.) mantra om, at ’Asien er for asiater’. Indtil videre har Asean ikke bidraget til konkrete fremskridt, men tværtimod givet militærjuntaen mere tid til at fortsætte brutaliteten. Samtidig holder Kina i lyset af den uafklarede situation alle døre åbne og har kontakter til alle parter i konflikten,” skriver senioranalytiker John Nielsen og forskningsleder Helene Maria Kyed, begge fra Dansk Institut for International Studier, i et indlæg i Jyllands-Posten.

Kayin State, Myanmar, 2. december 2021: Militærtræning for medlemmer af Folkets befrielsesstyrker, PDF, der er den bevæbnede greb af skyggeregeringen NUG. PDF blev startet af unge demokratiaktivister den 5. maj 2021 – tre dage senere klassificerede militærjuntaen PDF som en terrororganisation.
Foto: Kaung Zaw Hein/SOPA Images/LightRocket via Getty Images

Samtidig er situationen i Myanmar skubbet ud af radaren af Covid-19-pandemien og kriserne i først Afghanistan, Etiopien og nu Ukraine, men det er dumt at sidde på hænderne, advarer Richard Horsey fra International Crisis Group:

”Selv om den internationale indflydelse utvivlsomt er begrænset, er der mere, som omverdenen bør gøre. Myanmars problemer vil ikke blive inddæmmet inden for landets grænser.”

Seniorrådgiveren peger blandt andet på, at udenlandske donorer bør fortsætte med at sende humanitær assistance til civilbefolkningen og støtte op om landets civilsamfundsorganisationer og medier, som militærregimet har undertrykt.

Han skriver også, at de internationale regeringer kan overveje at yde teknisk og finansiel hjælp til den administrative opbygning af Nationalsamlingsregeringen, NUG, en parallel regering dannet af folkevalgte politikere i eksil – en formel anerkendelse af NUG vil være sværere, da det med stor sandsynlighed ville betyde et stop for kommunikationen med militærjuntaen.

Imens forsøger NUG at samle modstanden mod regimet. I begyndelsen af september erklærede NUG krig mod militærjuntaen, hvilket blev vel modtaget af aktivister i Myanmar, hvoraf flere har sluttet sig til militser og bevæbnede lokale oprørsgrupper for mere direkte at bekæmpe militærstyret.

Læs også: Myanmars eksilregering kalder til folkelig kamp mod militærjunta