EU’s nye jernlady skal lægge arm med Trump, Putin og Xi

Kaja Kallas bliver angiveligt beskyldt for at spise russer til morgenmad. Selv mener hun bare, at hun er realistisk i sit kritiske syn på Putin.


Foto: Thierry Monasse/Getty Images)
Sven Johannesen

27. januar 2025

Den 47-årige ester Kaja Kallas sidder i dag for enden af bordet til sit andet udenrigsministermøde i Bruxelles. Jobbet er ikke blevet mindre kompliceret, efter at Donald Trump siden sidst er rykket ind i Det Hvide Hus.

Alt det betyder ikke kun nye, svære udfordringer for EU. Ser man på den lyse side, er der også døre, der åbner sig.

Trumps mål om at trække USA ud af diverse internationale organisationer som WHO og Paris-klimaaftalen og at fryse og revurdere al amerikansk udviklingshjælp giver nye muligheder for EU til at markere sig klarere med sin position som verdens største donor af udviklingshjælp.

På udenrigsministermødet i dag vil Kaja Kallas kritisere EU for at være for dårlige til bogstaveligt talt at få hejst flaget og sikre, at modtagere af EU-hjælp ved, hvem der betaler – og at det kan ses helt tydeligt ude i marken.

“Vi har endda været ude for tilfælde, hvor der er havnet kinesiske flag på EU-projekter i afrikanske lande,” lyder det fra en EU-diplomat før mødet, der kommer i en overordnet kontekst af skærpet geopolitisk konkurrence med både fjender og gamle venner.

“Målet er, at EU nu skal blive meget bedre til at brande sig selv. Den forventede tilbagerulning af amerikansk engagement giver EU nye muligheder, der skal gribes,” lyder det i Bruxelles.

Eftersøgt af Rusland

Det er slet ikke fremmed land for Kaja Kallas at lave stærke markeringer. I februar 2024 havde Kallas, der dengang var sit lands premierminister, den tvivlsomme ære at blive den første EU-statschef, der var mål for en russisk arrestordre.

Anklagen kom, efter at Kallas tog initiativ til fjernelse af sovjetiske monumenter fra Anden Verdenskrig i Estland. Kallas trak på skuldrene og kaldte det “russisk skræmmetaktik.”

Vi har endda været ude for tilfælde, hvor der er havnet kinesiske flag på EU-projekter i afrikanske lande

Anonym EU-diplomat

Den skarpe erhvervsadvokat fra det lille land på grænsen til Rusland, der har samme størrelse som Danmark, men kun 1,4 millioner indbyggere, har generelt en stor klump is i maven.

Estland genvandt først sin uafhængighed fra Rusland i 1991, og hun tilhører i dag den lille gruppe af “hvad-sagde-vi”-lande. Det vil sige de østlige og centraleuropæiske EU-lande, der før krigen i Ukraine advarede mod at stole på Moskva og i det hele taget frygtede de russiske intentioner.

Da den daværende tyske kansler Angela Merkel i juni 2021 arbejdede på at få inviteret den russiske præsident Vladimir Putin med til et kommende EU-topmøde i Bruxelles, var det Kallas, der satte en kæp i hjulet på den plan.

Hun havde kun siddet som estisk premierminister i fem måneder, da hun trådte ind i EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Foran alle EU-lederne konfronterede Kallas Europas dengang mest magtfulde leder med spørgsmålet:

“Et topmøde om hvad? Og hvorfor?” Putin er ikke til at stole på, og vi skal hverken komme ham i møde eller forsøge at føje ham, var hendes budskab. Russiske tropper var allerede dengang ved at samle sig på grænsen til Ukraine.

Lilleputten Kallas vandt armlægningen med Merkel, på trods af at den tyske kansler havde opbakning fra den franske præsident Macron.

Kallas er ikke konservativ, men fra et liberalt parti. Alligevel er hun blevet kaldt Europas nye jernlady med et nik til den barske britiske premierminister Margaret Thatcher (1979-90).

Den titel skyldes især Kallas’ hårde kurs over for Rusland. Hun var blandt de første, der var klar til at give sit hjemlands missiler til Ukraine efter den russiske invasion i 2022, og hun har advaret mod at presse den ukrainske leder Zelenskyy til fredsforhandlinger, når Putin ikke viser noget reelt ønske om at stoppe krigen.

De vestlige hovedstæder bør i stedet sikre sig, at deres tale om sikkerhedsgarantier til Kiev ikke bliver “tomme løfter.”

“Vi kan ikke tale om fredsbevarende styrker, når der ikke er fred. Og hvorfor er der ingen fred? Fordi Rusland ikke ønsker fred,” sagde Kallas for nylig til den britiske avis Financial Times.


Kallas begyndte jobbet som EU’s udenrigsminister i december 2024 og skal være hele EU’s topdiplomat. Men hun har en udtalt hang til at være udiplomatisk, når hun mener, der er brug for det.

Om det vil blive hendes styrke eller svaghed, vil tiden vise.

Jobbet som EU’s udenrigsminister er en notorisk svær og meget delikat balancegang. For udenrigspolitikken er et af de få EU-områder, hvor medlemslandene har beholdt deres enekompetence. Her er ingen regler om flertalsafstemninger.

Kallas’ rolle bliver ikke at løbe forud med stafetten og råbe højt på EU’s vegne. Uden solid dækning fra EU-landene risikerer hun at blive en tom figur. Hun skal derfor først arbejde tålmodigt i kulissen.

Gennem en blanding af pres, dialog og forhandling skal hun gøde jorden før de faste månedlige udenrigsministermøder, så EU-landene kan vise fælles front i de centrale spørgsmål.

Allerede før dagens møde i Bruxelles har Ungarn slået sig i tøjret og sået tvivl om, hvorvidt Budapest vil stemme for den næste EU-sanktionspakke mod Rusland, der kræver opbakning fra alle 27 EU-lande.

Nye toner fra USA

En af Kallas’ andre centrale opgaver bliver forholdet til USA og den løbende kontakt til den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio.

Det vil ske i en stemning af konfrontation, fordi Trump ser EU som en konkurrent, ikke som USA’s medspiller og partner. For ham er EU en samling lande, der ikke betaler nok til egne forsvarsudgifter i NATO.

Kallas har allerede forsøgt at tale til den gamle ånd af partnerskab mellem USA og EU: “Hvis vi ser på historien, så har isolationisme aldrig fungeret godt for USA. Hvis Amerika er bekymret for Kina, burde man først være bekymret for Rusland.”

Kallas er dog grundlæggende enig med Trump i, at EU bør bruge væsentligt mere på forsvar: “Folk siger, at jeg er en ‘Rusland-høg’. Jeg mener simpelthen, at jeg er realistisk med hensyn til Rusland,” har Kallas sagt.

Hun har dog heller ikke tøvet med at sige Trump midt imod, når han har påstået, at det er USA, der finansierer modstand mod Ruslands krig i Ukraine.

“På min konto har vi givet mere end 134 milliarder euro til Ukraine. Det gør os til den største internationale donor,” udtalte Kallas til Reuters i et interview.

Her sagde Kallas også, at det er vigtigt, at Europa bliver inkluderet, når der finder forhandlinger sted om at afslutte krigen.

EU-embedsmænd har udtrykt frygt for, at Trump vil forsøge at indgå en aftale direkte med Putin. Men Kallas har insisteret.

“Uanset hvilken forhandling eller aftale, der måtte komme mellem Rusland og Ukraine, så vedrører det også Europa. Så her gælder det: ‘intet om Europa uden Europa’.”

Global gateway

Kaja Kallas kommer også til at arbejde tæt sammen med EU-kommissæren for internationale partnerskaber, Jozef Sikela, blandt andet omkring EU’s Global Gateway-projekter, som er tænkt som en rival til Kinas ambitiøse Belt and Road-initiativ.

Om Global Gateway sagde Kallas under høringen i Europa-Parlamentet i efteråret:

“Global Gateway er forankret i respekt og fremme af retsstatsprincipper, menneskerettigheder og de internationale normer og standarder. Støtte til demokrati og god regeringsførelse er også en rød tråd i vores bilaterale samarbejde.”

“Global Gateway støtter infrastrukturprojekter, men samtidig skal vi sikre, at partnerlandene overholder retsstatsprincippet og opretholder høje standarder for menneskelige, sociale og arbejdernes rettigheder. Især når disse projekter påvirker lokalsamfund som i tilfælde af mine- og udvindingsindustrier.”


Globalnyts EU-dækning er støttet af Europa-Nævnet og undersøger unionens fremtid på den globale scene.