FN: Titusinder af etiopiske børn i fare for at sulte ihjel

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Op mod 170.000 børn i Etiopien er i fare for at dø af alvorlig underernæring i år, hvis ikke verdens donorlande hjælper, skriver TV 2 Online onsdag.

– Alvorlig fejlernæring blandt Etiopiens børn har nået alarmerende højder over hele landet, siger Björn Ljungqvist, landechef i Etiopien for FNs Børnefond, UNICEF. Der mangler 250 mio. kr. til at firedoble antallet af nødhjælpscentre i landet, så børn kan få a-vitamin, ormekure, vaccinationer mod mæslinger og mad.

Mangel på regn og eftervirkninger fra tørken i 2002-2003 har udløst omfattende fødevaremangel i landet.

I alt er 150 millioner i området umiddelbart syd for Sahara truet af tørke. Eksperter venter, at dette antal nødlidende vil være mere end fordoblet i 2030 på grund af befolkningstilvækst og globale klimaforandringer.