FN-udsending tomhændet fra Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs særlige udsending i Burma, Ibrahim Gambari, forlod tirsdag landet efter en ny mission, hvor det mislykkedes for ham at overtale militærjuntaen til indrømmelser, skriver Berlingske online.

Det var oprindelig planen, at Gambari tidligere på dagen skulle have været i Naypyitaw, militærets hovedkvarter 350 km nord for hovedstaden Yangon. Men han aflyste turen, fordi han i stedet fik mulighed for at møde premierministeren, general Thein Sein, i Yangon, rapporterer det statslige tv.

På sit møde med Gambari afviste Thein Sein krav fra oppositionen i Burma om betingelser for at garantere, at et varslet valg i 2010 kan føre til politiske forandringer.

Oppositionen, som er ledet af Aung San Suu Kyi, modtager af Nobels fredspris, stillede mandag 4 betingelser for national forsoning. Suu Kyi har været i husarrest i 13 af de seneste 20 år. Hun mødtes med Gambari mandag.