”Det et dybt tragisk, at 74 mennesker omkom efter en fodboldkamp i Egypten. Jeg sender min dybeste medfølelse til det egyptiske folk og ikke mindst til ofrenes pårørende” skriver udenrigsministeren i et brev til sin egyptiske kollega.
Ifølge en pressemeddelelse fra udenrigsministeiet hedder det videre i Villy Søvndals brev: “Egypterne har allerede ofret mange menneskeliv i kampen for frihed og demokrati, og det gør mig derfor ondt at se egyptere miste livet under, hvad der burde være en glædelig sportslig begivenhed.”
Ved samme lejlighed opfordrer Villy Søvndal egypterne til ikke at lade tragedier som denne slå dem ud af deres kurs imod et demokratisk Egypten:
”Egypten befinder sig midt i en svær og skrøbelig overgangsfase, hvor det er vigtigt, at folket står sammen. Vi ved endnu ikke, hvad der ligger til grund for sammenstødene, men uanset hvad, kan vi alle samles om at fordømme gårsdagens meningsløse vold,” siger han.