Hjælp til global dannelse i de danske skoler

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Sophie Rytter, Verdens Bedste Nyheder

Et rollespil kaldet Uretfærdig middag og massevis af ”genstandskufferter” skal give danske elever en forsmag på, hvordan livet ser ud i udviklingslande.

Kenya introkufferten, der beskrives således: “Kenya er et meget smukt land med en fantastisk natur og en spændende kultur. Kenya er desuden kontrasternes land, der er mange forskellige religioner, sprog, og der findes mere end 70 forskellige stammer i landet. Denne kuffert giver de yngste elever en sanselig introduktion til Kenya og indblik i, hvordan det er at være barn i dette land.” (Tekst og foto: Mundu)

Hvordan dufter der i Filippinerne? Og hvordan føles legetøj fra Kenya? Spørgsmålene kan være svære at svare på, når man sidder i en skoleklasse herhjemme i Danmark, og derfor har MUNDU – center for global dannelse taget utraditionelle metoder i brug for at styrke danske skoleelevers forståelse af verden.

Viden om krig og katastrofer

Genstandskufferter og en Uretfærdig Middag er nogle at de værktøjer, som skal gøre verden uden for Danmark mere virkelig for eleverne.

”Eleverne er meget interesserede i mere viden om verden, og i særdeleshed u-landende. Men det er ofte en udfordring, at deres nuværende viden hovedsageligt kommer fra nyhedsdækningen, hvor fokus ofte er på krig og katastrofer. Det giver ikke altid en nuanceret forståelse af, hvordan tingene forholder sig. Samtidig hører vi ofte fra lærerne, at de er bange for at videregive stereotyper om udviklingslandene til eleverne”, fortæller Susanne Pascal, sekretariatsleder i MUNDU – center for global dannelse.

En kuffert fra Kenya

En families hverdag i Vietnam eller dagliglivet i Kenyas slum er nogle af de temaer, som genstandskufferterne indeholder. Skolerne kan selv bestille en kuffert med det tema og land, der passer til deres undervisning. Det kan for eksempel være skolegang, hverdag eller religion.

”Når eleverne dufter til krydderier eller prøver en skoleuniform, sætter tingene sig bedre fast og det pirrer kreativiteten. Verden kommer tættere på, og eleverne er meget nysgerrige. Især kufferten om en skolepiges liv i Indien har været meget populær, og vi har lige modtaget en bestilling på en kuffert om Bolivia fra en skole, der vil samle penge ind til en boliviansk skole”, fortæller Susanne Pascal.

Et spil om ressourcer

Hvor kufferterne fungerer godt til de yngre klassetrin, handler rollespillet Uretfærdig Middag om de lidt mere komplekse mekanismer, der er på spil, når verdens ressourcer skal fordeles.

Eleverne bliver delt op i regioner og skal herefter diskutere og handle med de ressourcer, de på forhånd er blevet tildelt. På demokratisk vis vælger eleverne deres ledere og handelsministre som præsenterer hvert deres område.

”Elevernes nysgerrighed, empati og retfærdighedssans kommer virkelig i spil her. Nogle bliver lidt kede af det bagefter, fordi de har beholdt deres mad for dem selv, selv om de havde mad nok til også at dele med de elever, der havde fået rollen som flygtninge. Så siger de ”Men sådan er jeg jo slet ikke” og så snakker vi ud fra det om, hvad det er for nogle mekanismer, der er på spil i international politik”, fortæller Susanne Pascal

Kender ingen afrikanske politikere

Ifølge MUNDU – center for global dannelse er især de danske elevers geografiske viden stærk, og de kan uden at blinke lire de første ti lande i den region, de er blevet tildelt, af sig. Men når snakken falder på, hvad der produceres i områderne er svarene ofte mangfoldige.

”I Afrika syd for Sahara producerer de Ebola og Malaria, i Sydamerika producerer de fodboldspillere – dog mest i Brasilien – og i Asien producerer de coke”.

Svarene bliver givet med et blink i øjet, og når der spørges ind, kan eleverne dog oftest komme i tanke om andre ting som fylder mere på de respektive områders BNP.

I en undersøgelse lavet af Epinion for Timbuktu fonden i 2014, svarede 92 procent af eleverne, at de havde arbejdet med udviklingslande i folkeskolen, og over halvdelen af eleverne mente, at de vidste meget om forholdene i udviklingslandene og u-landsbistand. Men samtidig kunne 76 procent ikke nævne én nulevende aktiv afrikansk politiker og kun 31 procent havde deltaget i internationale projekter med andre skoleklasser.

”I Uretfærdig Middag får eleverne lov til at agere og reagere ud fra samme forudsætninger som i den virkelige verden. Det er problemstillinger som eleverne normalt blot ville læse om, men i Uretfærdig Middag får de lov til at opleve abstrakte ting som udviklingsbistand, statsgæld og handelsbarrierer på egen krop”, siger Susanne Pascal.

Artiklen er oprindeligt bragt på Verdens Bedste Nyheder.