Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Får jeg frihed i de her sko? Foredrag med sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen i Herning

TID: Fredag d. 18. januar kl. 15.30 og kl. 16.30

STED: Centertorvet i HerningCentret, Merkurvej, 7400 Herning

Får jeg frihed i de her sko? Foredrag med sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen i Herning


TID: Fredag d. 18. januar kl. 15.30 og kl. 16.30

STED: Centertorvet i HerningCentret, Merkurvej, 7400 Herning

Får jeg frihed i de her sko? Foredrag med sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen i Herning

Sociolog, trendrådgiver og CARE ambassadør Emilia van Hauen fortæller om moderne kvindeliv i Danmark og i Afrika. Hør hendes bud på, hvordan kvinder kan bruge deres udseende og fremtoning til at opnå deres drømme i HerningCentret fredag den 18. januar 2013.

Danske og afrikanske kvinder har meget til fælles. En indre styrke. Drømmen om det gode liv. Ansvaret for familien. Men danske kvinder har noget, som mange afrikanske kvinder kun lige er begyndt at smage på: Friheden til selv at vælge.

’Hver morgen kan jeg for eksempel vælge, om jeg vil tage bukser og sneakers på, eller om jeg vil iføre mig stiletter og pencilskirt. En bagatel af en rettighed, men når det bliver lagt sammen med, at jeg selv har valgt min uddannelse, mit job, min mand, mine venner, og at min sociale status ikke afhænger af min mand, sætter det mit og mine medsøstres liv i perspektiv i forhold til de kvinder, jeg møder i Afrika,’ siger Emilia van Hauen, som man kan møde i HerningCentret.

Emilia van Hauen er sociolog og trendrådgiver og har som CARE-ambassadør rejst i Niger, Ghana og Tanzania. Derigennem har hun fået et indblik i mange afrikanske kvinders liv.

’I Niger for eksempel råder kvinderne ikke over deres eget liv; de kan ikke selv vælge med hvem og hvornår de skal giftes, om de skal i skole og om de vil have børn. I vores kultur står kvinderne overfor et så massivt udbud af valg, at det jævnligt er mere stressende end forløsende, siger Emilia Van Hauen og fortsætter:

’Men alligevel har vi kvinder i Danmark noget til fælles med eksempelvis Masai-kvinderne i Tanzania og Hausa-kvinderne i Niger. Vi bruger vores udseende og fremtoning til at udtrykke os og til at påvirke den måde, andre ser os på. Det er en frihed, vi kvinder kan og bør tage os, for den hjælper os med at opnå det, vi drømmer om i livet,’ siger Emilia van Hauen.

CARE er en af verdens største humanitære hjælpeorganisationer. I 2011 fik 122 millioner mennesker i 84 lande hjælp til at ruste sig mod morgendagens svære udfordringer.

CARE i Danmark har specialiseret sig i at hjælpe verdens mest udsatte mennesker med dels at bekæmpe fattigdommen og dels at tilpasse sig klimaforandringerne. Læs mere om CARE på www.care.dk.

Kontaktinformation:
Liv Helstrup Østergaard, [email protected], 31 10 26 83