Katastrofer fordriver mange flere end krige

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det er naturkatastrofer og ikke krige, der gør flest mennesker til flygtninge på verdensplan. Det viser ny rapport fra norsk humanitær organisation. Siden 1970erne er antallet af denne type flygtninge fordoblet.

Flygtningekatastroferne i Syrien og en række andre krigshærgede lande trækker med god ret mange overskrifter. Men hvis man ser på antallet af flygtninge, så er det naturkatastrofer, der er den største årsag til, at folk flygter fra deres hjem, skriver Jyllands-Posten onsdag.

Det er en ny rapport fra den norske organisation Flyktninghjelpen, der sætter fokus på området.

Naturkatastrofer fordrev tre gange så mange mennesker som krige og andre voldelige konflikter i 2013, fremgår det af rapporten.

Nærmere bestemt flygtede 22 millioner mennesker på grund af naturkatastrofer i 2013. Problemet er stigende og antallet er fordoblet siden 1970erne.

”Det er et kraftigt signal til de af verdens ledere, der kommer til mødet, om at handle. Det vil kraftigt forværres, medmindre der bliver investeret flere penge i området,” siger Jan Egeland, generalsekretær i Flyktningehjelpen ifølger avisen.

Asien er det hårdest ramte område. Flere end 80 procent af de, der er flygtet på grund af naturkatastrofer bor i denne verdensdel.

Læs mere om rapporten på Flyktninghjelpens netsted.