I efteråret deler en række af landets førende eksperter deres viden om kinesisk kultur og samfund.
Sprogvidenskab på nettet, Kina i 1800tallet og nanoteknologi fra ’Riget i midten’: Danmarks fornemste akademiske sammenslutning, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, inviterer til stort tema om Kina i efteråret 2012.
Det sker som led i foredragsrækken Aktuelt fra forskningen, hvor selskabet indbyder offentligheden med nyt fra danske forskeres fagområder.
Der er gratis adgang men tilmelding skal ske under det enkelte foredrag på: http://www.royalacademy.dk/Offentlige-foredrag.aspx?ID=7&CalendarLocationID=1
Det er forskning der kommer ud af elfenbenstårnet.
Foredrag
Mandag den 24. september kl. 19.30
PhD Ayo Wahlberg:
“Kunstig befrugtning i etbarnspolitikkens land – nye reproduktive teknologier i Kina”
Kinas første reagensglasbarn, Zheng Mengzu, blev født i marts 1988. Siden da er brugen af nye reproduktive teknologier vokset støt. Hvordan kan det være, at et land, mest kendt for at forhindre fødsler, har oplevet et boom i reagensglasbørn? På trods af en ’svær fødsel’ er nye reproduktive teknologier i Kina blevet en industri i vækst.
Mandag den 5. november kl. 19.30
Professor, dr.phil. Stig Thøgersen:
“Hvem bestemmer i Kina? Den autoritære model og dens udfordringer”
Vi har længe spejdet efter tegn på demokratisering i Kina, men det lader til, at landet snarere er ved at udvikle sin egen autoritære model. Her kombineres benhård kontrol med al organiseret opposition med politiske mekanismer, der gør det muligt for styret at aflæse og til dels imødekomme befolkningens politiske krav. Foredraget ser på nogle af de mekanismer, som det kinesiske styre har udviklet til at kontrollere og konsultere befolkningen og diskuterer modellens fremtidsperspektiver.
Mandag den 8. oktober kl. 19.30
Professor, ph.d. Jørgen Delman:
“Fra slidt til grøn Kina-model?” Kinas vækst og dens miljømæssige udfordringer
Kina-modellen har haft ensidig fokus på vækst og modernisering. Den har skabt velstand i Kina, men den har også slidt voldsomt på landets ressourcer og miljø. På en lang række miljøparametre er Kina nu verdens største bidrager til forringelsen af klodens sundhedstilstand. Kina-modellen er derfor ikke bæredygtig mere, og den kinesiske ledelse synes at være på vej til at skifte kurs. Den aktuelle 5-årsplan indeholder mål reduceret vækst og bedre miljø, blandt andet gennem reduktion af energiforbrug og drivhusgasudledning. Foredraget ser på de faktorer, der har skabt fantomvæksten. Dernæst fokuseres der på vækstens miljø- og klimamæssige konsekvenser, og hvad der gøres for at klare dem. Endelig diskuteres fremtidsudsigterne for den nye Kina-model, herunder mulighederne for at gennemføre den ambitiøse centrale politik på lokalt plan.
Mandag den 19. november kl. 19.30
Professor Christoph Harbsmeier:
“Kinesisk sprogvidenskab på internettet”
Kinesisk regnes af mange for at være det mest udbredte sprog på internettet. Foredraget omhandler brugen af kinesisk på internettet i Kina, Hong Kong og Taiwan og kinesernes svar på Twitter og Facebook. Derudover vil foredragsholderen fortælle om brugen af internet i kinesisk sprogvidenskab, og i særdeleshed om storprojektet Thesaurus Linguae Sericae, som sætter kinesisk sproghistorie i en almen lingvistisk sammenhæng.
Mandag den 22. oktober kl. 19.30
Docent, dr. phil. Leif Littrup:
“Kina i verden: Nyere kinesisk historie og Kinas territorium.”
Kina er et stort land i verden og i regionen, regnet både i areal og befolkning. Kina havde sin største udstrækning i nyere tid ca. 1760-1860. Så fik Rusland større områder i nordøst og nordvest, og i 1900-tallet blev Mongoliet udskilt. Fra ca. 1840 kom angrebene fra Japan. De førte til ydmygende indskrænkninger, som bl.a. told og retspleje, over Kinas eget territorium. Japan opnåede kontrol over betydelige områder, som dog blev kinesiske igen i 1945. Hvad skete der? Hvilke konsekvenser havde det for Kina og verden?
Og hvilken indflydelse har det for kinesernes opfattelse af sig selv og omverdenen, og dermed af os, og af den moderne verden?
Mandag den 3. december kl. 19.30
Flemming Besenbacher:
“Nanoteknologi og nanoscience–den næste industrielle revolution?”
Nanoteknologi er udpeget af mange som en drivkraft for det 21.århundredes udvikling af nye teknologier inden for bl.a. materialer, miljø, energi og sundhed. Generelt drejer nanoscience sig om at forstå, designe, fremstille og kontrollere nye funktionelle materialer og objekter på en skala fra 0,1 til 100 nanometer. Anvendelsesområderne for nanoteknologi spænder utrolig vidt. Fra lægemidler, der doseres i kroppen fra nanobeholdere præcis på de steder, hvor der er behov, til nye katalysatorer til biler og den kemiske industri, som giver renere, miljøvenlig og mere effektiv roduktion.
Mange af disse forskningsområder er højaktuelle, da de forsøger at løse nogle af klodens store globale udfordringer. De danske forskningsmiljøer inden for nanoscience står stærkt internationalt, og der er blandt andet et meget tæt samarbejde med de stærke kinesiske forskningsmiljøer i regi af Chinese Academy of Sciences.
