Danmark fik masser af positiv omtale verden over, da statsminister Mette Frederiksen og daværende minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, på COP28 sidste år annoncerede et dansk bidrag på 175 millioner kroner til den fond for tab og skader, Danmark var med til at få besluttet på klimatopmødet i 2022. Men først nu er pengene på vej.
Det sker, efter at bevillingen i oktober var omkring Udviklingspolitisk Råd, der anbefalede bevillingen og erklærede sig enig i, at bevillingen sender et stærkt signal om Danmarks fortsatte engagement i indsatsen over for tab og skader og støtte til de mest sårbare lande og lokalsamfund. Men suppleret med en bemærkning om, at ”Rådet finder det relevant at overveje yderligere bidrag på grund af det enorme behov blandt de mest sårbare samfund og befolkningsgrupper.” En bemærkning, der ligger op ad den kritik, der har været fra flere civilsamfundsorganisationer af, at Danmark ikke har fulgt den første melding om bidrag til fonden op med yderligere bidrag.
Alle de 175 millioner kroner kommer til udbetaling i år, og der er ikke afsat penge på næste års finanslov til nye bidrag. Det skyldes – har det tidligere været fremme – at fonden endnu ikke formelt er etableret og operationel. Det er samtidig begrundelsen for, at det første danske bidrag først udbetales nu.
Rådet understregede også, at Danmark, der har en plads i bestyrelsen for den nye fond, bør arbejde for, at dens arbejdsgange ikke bliver så bureaukratiske, at det bliver unødigt vanskeligt for sårbare grupper og lande at sikre sig støtte fra fonden.
Længe undervejs
Begrebet tab og skader er forholdsvis nyt i debatten om klimaforandringer, hvor man oprindeligt talte om tilpasning (adaptation) på den ene side og afbødning/grøn omstilling (mitigation) på den anden. Det var først ved klimatopmødet på Bali i 2008, at begrebet ”tab og skader” første gang blev nævnt officielt.
Men vi skulle helt frem til COP27, klimatopmødet i 2022, før det blev besluttet – efter forarbejde af blandt andet Danmark – at etablere en særskilt fond for tab og skader, og Danmark var med annonceringen af bidraget på 175 millioner kroner, blandt de første bidragydere. Danmark sikrede sig da også en plads i bestyrelsen for den nye fond, en plads, som Danmark deler med Sverige og Finland.
Der arbejdes fortsat på at få fonden helt formelt på plads og få den gjort operationel, så den kan begynde at udbetale penge. Og dem er der hårdt brug for. Det anslås, at omkostningen ved klimaskabte tab og skader i 2030 vil løbe op i 290 milliarder dollar. Og at V20 – gruppen af de 20 mest sårbare lande over for klimaforandringer – har mistet 20 procent af deres bruttonationalprodukt de seneste 20 år på grund af klimaforandringer. Det er på den baggrund, at ønsket om yderligere bidrag til fonden – også fra Danmark – skal ses.
Danmark på ottendepladsen
De enorme behov taget i betragtning er det forholdsvis beskedne bidrag, fonden hidtil er stillet i udsigt. I april i år havde 19 lande annonceret bidrag til den nye fond på i alt 669,1 millioner dollar. De største bidrag kommer fra Frankrig og Italien med hver 108,9 millioner dollar.
På de næste pladser følger De Forenede Arabiske Emirater, Tyskland, Storbritannien, Irland og EU. Derefter – på ottendepladsen – Danmark med, hvad der svarer til 25,5 millioner dollar. Et pænt stykke foran USA med 17,5 millioner dollar.
