Malis præsident er trådt tilbage efter militært oprør

gettyimages-mali_kup_bamako
Tusinder var samlet på Boulevard de l'Independance i Malis hovedstad, Bamako, tirsdag, hvor de med jubelråb mødte de soldater, der indtog byen og pågreb præsident Ibrahim Boubacar Keita og permierminister Boubou Cisse.
Foto: John Kalapo/Getty Images
Forfatter billede

19. august 2020

Malis præsident, Ibrahim Boubacar Keita, har onsdag morgen meddelt sin afgang.

“Hvis der i dag er visse elementer i vores væbnede styrker, der vil gøre en ende på dette gennem deres indgriben, har jeg så egentlig noget valg?”, sagde Keita i en meddelelse, der blev bragt på statsligt tv.

”Jeg ønsker ikke, at der skal udgydes blod for at jeg kan blive på posten”, tilføjede han.

Meddelelsen om præsidentens afgang kommer efter, at kupmagere inden for militæret tog ham og hans premierminister, Boubou Cisse, til fange tirsdag eftermiddag og bragte dem til militærlejren i Kati, der ligger omkring 15 kilometer fra hovedstaden Bamako.

Se indslag på CNN, hvor præsident Keita meddeler sin afgang

Militære ledere har dannet det, de kalder Den Nationale Komité for Folkets Redning (CNSP), som skal lede Mali gennem en politisk overgangsfase.

CNSP meddeler, at det vil holde ”troværdige” valg, og at det vil ske inden for en ”rimelig tidsramme”.

Det fremgår af en meddelelse, der onsdag er blevet læst op af CNSP-talsmand oberst Ismael Wague på den statslige tv-station ORTM, skriver blandt andet den britiske tv-station BBC.

Han siger også, at komitéen vil respektere de internationale aftaler, Mali har tilsluttet sig.

Det er uklart, hvordan komitéen er sammensat.

Lederen af Den Afrikanske Union har fordømt kuppet, ligesom blandt andre FN og en række statsoverhoveder verden over har udtrykt dyb bekymring for udviklingen i Mali i det seneste døgn.

Der er ikke meldinger om dræbte eller sårede i forbindelse med den militære magtovertagelse.

Nye magthavere lover valg og demokratisk overgang
Tv-billeder viste tirsdag soldaterne blive modtaget med jubel af de tusinder af indbyggere, der tog imod dem i hovedstaden Bamako.

Gennem flere måneder har Mali været præget af store demonstrationer mod regeringen. Dels på grund af den udbredte korrupte og formodet valgsvindel, dels fordi regeringen ikke har formået at slå det oprør ned, der har præget den nordlige del af Mali i årevis.

Den oppositionsgruppe, M5, der har stået bag demonstrationerne, afviste tirsdag aften, at der er tale om et militærkup i Mali. Det er en ”folkelig opstand”, lød det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Iagttagere udefra frygter dog, at det militære oprør reelt er et fuldbyrdet militærkup mod den civile regering, skriver magasinet Foreign Policy.

Oppositionskoalitionen M5-RFP, der blandt andet består af fremtrædende politiske ledere, udtrykker opbakning til soldaterne bag oprøret.

Et medlem af M5 professor Ramata Sissoko Cisse siger til BBC, at præsidentens afgang er godt nyt for Mali.

“Jeg mener, at det er en lettelse for det maliske folk og for alle indbyggere i Mali at endelig høre fra præsidenten, at han på grund af manglende opbakning endelig accepterer at træde tilbage og give magten tilbage til folket,” siger professor Cisse.

M5 ledes af den konservative imam Mahmoud Dicko.

De nye magthavere siger, at de vil sørge for en ”troværdig” demokratisk overgang, skriver flere internationale medier onsdag morgen.

Den 75-årige nu tidligere præsident Keita kom til magten i 2013. Han er blevet kritiseret for ikke at have formået at nedkæmpe terrortruslen i den nordlige og centrale del af landet.

Det seneste kup i Mali fandt sted i 2012 og førte til præsident Amadou Toumanis afgang. Det kup udsprang af det samme militæranlæg som tirsdagens kup.

Sideløbende gjorde tuaregerne oprør i den nordlige del af landet, hvilket førte til, at militante grupper med tilknytning til al-Qaeda overtog den nordlige del af landet.

Siden da har det vestafrikanske land, der er et af de fattigste lande i verden, været præget af dybe spændinger.

Trods tilstedeværelsen af tusindvis af franske soldater og FN-soldater er det ikke lykkedes at nedkæmpe terrorgrupperne i den nordlige del af landet.