Mauritius – østaten øst for Madagascar – møder i disse dage Storbritannien ved den internationale domstol i Haag med et krav om at ø-gruppen Chagos-øerne retteligt tilhører Mauritius og ikke Storbritannien.
Chagos-øerne består af 60 øer med et samlet landareal på godt 56 km2. Den største – og mest kendte – af øerne er Diego Garcia, som huser en amerikansk militærbase med stor strategisk betydning, fordi den ligger midt i det Indiske Ocean.
Langtrækkende bombefly kan herfra nå Afghanistan. Søværnet bruger blandt andet øens lagune som havn for et antal fragtskibe, der indeholder forsyninger af ammunition og andet militært udstyr. Hvert skib har ammunition og materiel og ammunition nok til at understøtte en enhed fra marinekorpset i 30 dage. Endelig menes øen at huse et større antal soldater,
Befolkningen blev deporteret
Storbritannien udlejede Diego Garcia til USA i 1966 og de omkring 1.500 indbyggere på øen blev deporteret til Mauritius i årene mellem 1968 og 1973.
I 2016 forlængede Storbritannien lejekontrakten indtil 2026.
Diego Garcia og resten af Chagos-øerne var i mange år en del af den britiske koloni Mauritius men i 1965 blev øerne gjort til en selvstændig enhed, Britisk Indian Ocean Territory og i 1968 blev Mauritius selvstændigt.
Det er omstændighederne omkring opsplitningen af Mauritius og Chagos-øerne i 1965 som i disse dage er i centrum af sagen i den hollandske by Haag.
Mauritius’ delegation følte sig truet
Ifølge Mauritius’ regering blev øens repræsentanter presset af den britiske regering til at sige ja til opsplitningen og det var et brud på FN’s resolution 1514, der i 1960 forbød opsplitningen af kolonier før de fik deres selvstændighed.
På den første dag i retten fortalte Anerood Jugnauth, der er Mauritius’ forsvarsminister og en veteran i landets politiske liv, at den britiske regering truede med at stoppe Mauritius’ selvstændighedsproces, hvis ikke øens ledere godkendte opsplitningen. Det rapporterer den sydafrikanske avis Mail & Guardian.
Storbritannien afvise kravet fra Mauritius og siger, at aftalen om opsplitningen blev indgået efter alle regler og at de to lande senere – i 1982 – underskrev en traktat, hvor der blev sat punktum i sagen. Landets udenrigsministerium mener, at uenigheden skal klarer internt mellem de to lande og at de er upassende, at blande den internationale domstol ind i sagen.
Det er FN’s generalforsamling, der har besluttet at den internationale domstol skal komme vurdere sagen. I juni 2017 stemte 94 af FN’s medlemmer for at sende sagen til domstolen i Haag. 15 lande stemte imod og 65 afstod fra at stemme.
International støtte til parterne
Udover de to parter deltager 20 lande deltager i retsmøderne. Tre lande, USA, Australien og Israel forventes at støtte Storbritannien mens 17 lande vil tale til støtte for Mauritius’ krav. Desuden vil den Afrikanske Union – som Mauritius er medlem af – komme med et indlæg i landets favør.
De 17 lande, som støtter Mauritius er: Argentina, Belize, Botswana, Brasilien, Cypern, Guatemala, Indien, Kenya, Marshall-øerne, Nicaragua, Nigeria, Serbien, Sydafrika, Thailand, Tyskland, Vanuatu og Zambia.
Når der kommer en afgørelse fra dommerne ved den internationale domstol er den ikke juridisk bindende.
.jpg){kind=link}