Det fremgår af et baggrundspapir fra ministeren, som blev fremlagt til drøftelse onsdag i Folketingets udenrigsudvalg om den nye strategi for bistandsarbejdet, som ministeren ønsker politisk tilslutning til i efteråret.
Udspillet er formentlig indrettet på at kunne samle bred politisk opbakning.
Papiret kaldes “Foreløbige hovedspor i den nye udviklingspolitiske strategi” og kan ses her i sin helhed:
1. Danmark vil fastholde udviklingssamarbejdet som en central og aktiv del af vores globale engagement for at fremme fred, frihed og fremgang i verden. Udviklingssamarbejdet skal orienteres mod store globale udfordringer som fattigdom, voldelig konflikt og radikalisering, migration og klimaforandringer – udfordringer der også kan påvirke det danske samfund direkte.
2. De 17 verdensmål (dagsorden 2030, red.) sætter tilsammen en ambition for bæredygtig, global udvikling frem mod år 2030. Verdensmålene udtrykker på flere måder interesser og værdier, som Danmark står for og arbejder aktivt for i omverdenen.
Verdensmålene vil udgøre rammen og de nye pejlemærker for Danmarks udviklingssamarbejde. Med afsæt i danske styrkepositioner kan vi i udviklingssamarbejdet prioritere verdensmål, hvor netop Danmark kan gøre en forskel for de udfordringer og muligheder, som vores samarbejdslande, regioner og partnere står med.
3. Ud over verdensmålene udgør klimaaftalen fra Paris i december 2015 og aftalen om udviklingsfinansiering fra Addis Ababa i juli 2015 rammen om fremtidens udviklingssamarbejde. Begge aftaler udstikker retning for, hvorledes nye styrkede partnerskaber mellem offentlige og private aktører vil være afgørende for at mobilisere de ressourcer, der skal til for at komme i mål på de globale ambitioner om bæredygtig vækst og udvikling.
4. Fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder, herunder piger og kvinders rettigheder, vil fortsat være omdrejningspunkt for det danske udviklingsengagement, og den finansielle tyngde af den danske udviklingsbistand vil ligge på fattige lande og skrøbelige stater. Danmark kan forpligte sig til at leve op til det mindre kendte, men væsentlige internationale mål om at yde 0,2 pct. af BNI til verdens fattigste lande.
5. Den nye udviklingspolitiske strategi vil udgøre én samlet strategi for dansk humanitær bistand og udviklingsindsatsen. Danmark vil fortsat prioritere den humanitære indsats i nærområder til kriser og konflikt højt. Vi vil gå forrest globalt for at sikre sammenhængende indsatser mellem det humanitære og de langsigtede udviklingsindsatser for at imødegå vor tids dybe, langvarige og komplekse krise- og konfliktsituationer i skrøbelige lande og regioner.
Derved kan Danmark bidrage til at øge den samlede effekt af det internationale engagement. Vi skal strategisk og innovativt bruge vore stærke partnerskaber på området – med FN, Verdensbanken, civilsamfundet og den private sektor.
6. Håndtering af migration vil udgøre et prioriteret indsatsområde og vil indgå på tværs af strategien. Vi skal hjælpe dem, der flygter fra krig og forfølgelse og samtidig hjælpe med at opbygge samfund, der giver håb for fremtiden og som migranter og flygtninge kan vende hjem til.
7. Med de nye verdensmål rammesættes bæredygtig, grøn vækst og udvikling som pejlemærker for spirende og aktuelle vækstøkonomier, der nødvendigvis også må levere konkrete resultater og fremskridt på verdensmålene frem mod 2030.
I disse lande er det ikke tyngden af den danske bistand, der kan gøre væsensforskellen, men karakteren af indsatsen – de kompetencer, principper og værdier på bæredygtige samfundsløsninger og privatsektorfinansiering, som vi fra dansk side kan bringe i spil i stærke, fremadrettede partnerskaber med andre myndigheder, private aktører og civilsamfundet.
Det handler bl.a. om styrkede offentlige institutioner, national ressourcemobilisering, korruptions-bekæmpelse, rammebetingelser for den private sektor og instrumenter som myndighedssamarbejde, forskning, erhvervstiltag og finansiering.
8. I lyset af ovenstående kan Danmarks udviklingssamarbejde fokuseres på tre hovedkategorier, hvor hovedparten af det danske samarbejde og den finansielle tyngde vil ligge på kategori a og b:
a. Fattige og skrøbelige lande og situationer. Det handler om prioriterede indsatser i akutte kriser, fordrivelse og migration såvel som håndtering af langsigtet skrøbelighed og forebyggelse af konflikt og radikalisering. Det handler også om at støtte regionale ankre for stabilitet.
b. Fattige men stabile lande. Lande, der vil være i gradvis transition på vej fra meget fattige til potentiale for vækstøkonomi, hvor det, som landene efterspørger, er fleksible, strategisk orienterede partnerskaber med Danmark.
c. Vækstøkonomier, hvor Danmark kan forfølge den globale bæredygtighedsdagsorden ved at anvende den danske bistand som gearende, risikovillig kapital til at fremme offentlige-private partnerskaber og værdifælleskaber.
I disse tre kategorier arbejder vi for at vælge udvalgte verdensmål til, hvor Danmark kan gøre en forskel. Dette gælder også i forhold til globale offentlige goder, hvor særlige danske mærkesager kan vælges til for at prioritere og skærpe indsatsen. En første tilgang hertil er skitseret i vedlagte matrix med henblik på videre drøftelse.
9. Danmarks samarbejde med internationale organisationer er en vigtig del af, hvordan vi fra dansk side kan bidrage til at løfte globale offentlige goder som ligestilling, SRSR, klima, fred og sikkerhed.
I lyset af hvordan andre ligesindede donorer har indrettet deres multilaterale bistand og det danske ønske om at sikre gennemslag og resultater på bestemte dagsordener, hvor vi kan gøre en forskel, vil der blive set på koblingen mellem kernebidrag og målrettede bidrag til organisationerne.
Vi vil styrke den strategiske retning og yderligere fokusere vore prioriteter for det multilaterale engagement og koble det tættere til vores engagementer på temaer, lande og regioner.
10. Civilsamfundet (NGOerne, red.) er værdifulde partnere, som også spiller en vigtig rolle ift. at sikre et bredt folkeligt engagement til udviklingssamarbejdet i Danmark og til at udbrede danske kerneværdier om demokrati og menneskerettigheder i Syd. Dér, hvor vi engagerer os, skal vi have fokus på civilsamfundets vilkår for deres deltagelse i demokratiske processer.
Ministerens plan
2. maj: Taksøe-rapporten offentliggøres
Juni: Ministermøde med Udviklingspolitisk Råd om synopsis til udviklingspolitisk strategi
17. juni (9:30) Udkast til ny udviklingsstrategi offentliggøres på Folkemødet på Bornholm
Hen over sommeren skal der være forhandlinger med partierne om en endelig strategi
