Nyt dansk kultursamarbejde med Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Afrikansk og dansk kultur skal hjælpe diplomater og erhvervsfolk. Det Danske Kulturinstitut lancerer Africa Denmark Rally.

Asia House er bygget som hovedsæde for Østasiatisk Kompagni, ØK, en af Danmarks største erhvervssucceser i den ikke-vestlige verden. I sidste uge slog huset dørene op for et nyt dansk virksomhedseventyr uden for Europa, men i en ny tid hvor profit og kultur går hånd i hånd.

Det Danske Kulturinstitut (DKI) var vært for en række afrikanske ambassadører og diplomater, danske erhvervsledere og internationale gæster ved opstarten af Africa Denmark Rally. Initiativet sker i samarbejde med ambassaderne, og målet er at forene Danmark og de afrikanske lande om forretning, forskning og kunst.

Til stede var Egyptens ambassadør Nabil Habashi, Ugandas ambassadør Joseph Tomusange, rådgiver ved DKI Aziz Fall, Sydafrikas ambassadør Samkelisiwe Mhlanga, Sébastien Durand, Couselor Minister ved Benins ambassade, Algeriets ambassadør Abdelhamid Boubaziwe, seniorrådgiver ved DKI Olaf Gerlach-Hansen, DKIs Generalsekretær Finn Andersen og Marokkos ambassadør Raja Ghanam.

Der ligger endnu ingen detaljer for det konkrete samarbejde. Men forventningerne er store. Kulturen er valgt som omdrejningspunkt, fortæller Kulturinstituttet i en pressemeddelelse, fordi den kan forene befolkningerne i Afrika og Danmark om ” a mutually beneficial collaboration” – et gensidigt fordelagtigt samarbejde.

Tilbage i februar stod Kulturinstituttet bag åbningen af ‘India Today Copenhagen Tomorrow’. Siden har danskerne mødt indisk kultur på gallerier, museer og i biografen. Måske byder de næste år på ugandisk film i København og sydafrikansk kunst på Arken?