1 uge siden
-
12:30
Danskerne donerede 86 millioner kroner til årets Danmarks Indsamling
Ved den årlige Danmarks Indsamling blev der lørdag doneret 86.274.864 kroner til 12 forskellige projekter ude i verden som på forskellig vis arbejder med børn i nød.
Det var 19. gang det tv-transmitterede indsamlingsshow blev afholdt, denne gang i Jysk Musikteater i Silkeborg, og det blev vist på både DR1 og TV2.
“Næsten 150 millioner børn har i 2024 haft brug for humanitær hjælp. Det er børn i nød på grund af krig, konflikt, fattigdom eller klimakatastrofer og deres historier fylder desværre ikke særligt meget i mediebilledet. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat fokus på deres virkelighed og ikke mindst får iværksat hjælp for at skabe håb og forandring,” siger Mulle Juul Korsholm, der er forperson for Danmarks Indsamling og kommunikationsrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, til DR.
De 12 udviklingsprojekter foregår i Afghanistan, Bangladesh, Etiopien, Kenya, Niger, Somalia, Sudan, Tanzania, Uganda og Yemen. De bliver varetaget af lige så mange forskellige humanitære organisationer med hovedsæde i Danmark. Du kan finde en beskrivelse af alle projekterne her.
Det indslamlede beløb er et stykke fra sidste års resultat på 102 millioner kroner, og endnu længere væk fra rekordåret i 2021, hvor det blev til hele 119 millioner kroner. Siden Danmarks Indsamling blev afholdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 1,6 milliard kroner.
Læs også: Danmarks Indsamling 2024: Tryllerier tilsat gak og gøgl
2 uger siden
-
11:35
El-bil made in Burkina Faso
Burkina Faso har lanceret sin første lokalt producerede elbil, ITAOUA. Bilen er både designet og fabrikeret i landet, skriver Business insider Africa.
Ifølge analysefirmaet Mordor Intelligence, er markedet for elektriske køretøjer i Afrika i vækst. Det forventes at gå fra en værdi på 15,8 milliarder dollars i 2024 til 25,4 milliarder dollars i 2029.
ITAOUA er et symbol på en bredere indsats for økonomisk selvstændighed og teknologisk uafhængighed.
Under ledelse af kaptajn Ibrahim Traoré og hans militærregering har Burkina Faso distanceret sig fra den tidligere kolonimagt Frankrig og søgt stærkere alliancer med ikke-vestlige aktører, men det oplyses ikke, om teknologien eller dele af den i bilen stammer fra et andet land.
Initiativet kan ses som en del af en strategi for at reducere afhængigheden af vestlige importvarer og udvikle lokale industrier, særligt inden for sektorer, hvor Afrika traditionelt har været afhængig af udenlandsk ekspertise og kapital.
2 uger siden
-
14:57
Norge giver stort millionbidrag til UNRWA
Norges regering giver et ekstra bidrag på 275 millioner norske kroner svarende til 175 danske kroner til FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge UNRWA. Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse.
“Gaza er i ruiner, og UNRWAs indsats er mere nødvendig end nogensinde. Det er meget dramatisk for Palæstina, at de israelske love, som i praksis kan forhindre UNRWA i at operere der, træder i kraft,” siger landets udenrigsminister, Espen Barth Eide.
Pengene skal gå til at hjælpe seks millioner palæstinensiske flygtninge i Palæstina, Libanon, Syrien og Jordan.
Det israelske parlament, Knesset, har 28. oktober 2024 forbudt UNRWA at operere i landet, hvilket i praksis vil gøre det umuligt for FN-organisationen at hjælpe palæstinenserne i de besatte områder.
Globalnyt har talt med den norske seniorforsker fra Fredsforskningsinstituttet Oslo, som har undersøgt de potentielle konsekvenser for særligt Gaza.
Læs også: Konsekvenserne af Israels UNRWA-forbud er “et stort trafikuheld, der venter på at ske”
-
10:20
USA åbner for “livsvigtig” amerikansk nødhjælp
En lang række amerikansk hjælpeprogrammer, der sikrer “livsvigtig nødhjælp” kan nu genoptage arbejdet. Det sker efter USA’s nye udenrigsminister, Marco Rubio, har udsendt en skrivelse, der giver dispensation i forhold til en del af Donald Trumps omfattende pause på nødhjælps- og bistandsarbejdet, skriver CNN.
Der er dog stadig meget forvirring omkring, hvem og hvad undtagelsen gælder. I et notat fra det amerikanske udenrigsministerium lyder det, at dispensationen gælder “humanitær bistand, hvilket er defineret som ‘livsvigtig medicin, sundhedsydelser, mad, ly og hjælp til forsøgelse samt forsyninger og rimelige administrationsomkostninger til at levere hjælpen’.”
Rubio har været tydeligere om, hvem undtagelsen ikke gælder. Arbejdet skal nemlig ikke genoptages ved “aktiviteter, der involverer aborter, konferencer om familieplanlægning … køns- eller DEI-ideologi (initiativer til at fremme diversitet og inklusion, red.), kønsskifteoperationer eller anden hjælp, der ikke er livsvigtig”. Programmer, der skal støtte migranter, må ligeledes kun genoptages, hvis det er for at sende udlændinge tilbage til deres hjemland.
Udenrigsministeren understreger også, at alle andre programmer, der den 20. januar blev sat på 90 dages pause, kan søge om almindelig dispensation gennem udenrigsministeriet. Et hav af kritikere har advaret om, at de tre måneders pause vil koste menneskeliv ude i verden.
USA står for op mod 40 procent af verdens samlede nødhjælps- og bistandsbudgetter og er suverænt det største donorland.
-
9:45
Guinea har udryddet afrikansk sovesyge
Det er lykkedes det lille vestafrikanske land Guinea at udrydde sygdommen menneskelig afrikansk sovesyge. Det skriver Verdenssundhedsorganisation, WHO, i en pressemeddelelse.
“[Det] er både et vidnesbyrd om de globale fremskridt mod forsømte tropiske sygdomme og et fyrtårn af håb for nationer, der stadig kæmper mod menneskelig afrikansk sovesyge,” siger WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Sygdommen findes i det tropiske Afrika. I egne hvor forholdene for smitte er gunstige, er 0,1 til 2 procent af befolkningen smittet, men udbrud kan forekomme, skriver Statens Serum Institut.
Menneskelig afrikanske sovesyge opstod i 1990’erne langs Guineas kyst på grund af øget menneskelig aktivitet i mangrover. Derfor iværksatte Guinea med hjælp fra blandt andre WHO et nationalt program for at bekæmpe sygdommen i 2002 med massemedicinske screeninger for at diagnosticere og behandle tilfælde effektivt.
Foruden Guinea er syv andre lande blevet valideret af WHO for at eliminere menneskelig afrikansk sovesyge. Det gælder Togo, Benin, Elfenbenskysten, Uganda, Ækvatorialguinea, Ghana og Tchad. Alle har nedkæmpet sygdommen inden for de seneste fem år.
2 uger siden
-
15:08
Oprørsangreb skaber problemer mellem Colombia og Venezuela
En ny rapport antyder, at mindst 80 bevæbnede oprørere muligvis passerede gennem Venezuela, inden de udførte et dødeligt angreb i Colombia. Oprørerne skal have krydset grænsen via de venezuelanske stater Táchira og Zulia. Det skriver The Guardian.
Angrebet fandt sted den 20. januar i byen Tibú i det nordøstlige Colombia, hvor ni soldater blev dræbt.
Samtidig er volden i regionen eskaleret, efter at oprørsgruppen ELN angreb en rivaliserende fraktion i et forsøg på at tage kontrol over den lovløse Catatumbo-region. Mindst 80 personer er i den forbindelse blevet dræbt, og 40.000 er drevet på flugt.
Episoden har udløst diplomatisk spænding mellem Colombia og Venezuela, og den colombianske regering kræver svar på, hvordan oprørere frit kunne krydse grænsen. Regeringen i Venezuela har endnu ikke kommenteret sagen.
-
13:29
FN i Congo kræver “omgående og koordineret international handling”
Sikkerhedsrådet har i dag afholdt sit andet hastemøde på tre dage for at drøfte den eskalerende krise i det østlige DR Congo. Oprørsgruppen M23, som er støttet af nabolandet Rwanda, har efter eget udsagn indtaget regionens hovedstad, Goma, hvor to millioner mennesker bor, og som også er en regional hub for humanitær hjælp til fordrevne congolesere.
Vicechef for FN’s stabiliseringsmission i DR Congo (MONUSCO), Vivian van de Perre, understregede på mødet behovet for “omgående og koordineret international handling”, for at stoppe kampene mellem M23-oprørere og congolesiske styrker, mens de kæmper om kontrollen over byen.
Mere end 100 mennesker meldes dræbt og 1.000 sårede.
USAs nyudnævnte udenrigsminister Marco Rubio har tirsdag haft en telefonsamtale med Rwandas præsident Paul Kagame, hvor han efter sigende har krævet en “øjeblikkelig standsning af krigshandlingerne.”
Den østafrikanske samarbejdsorganisation (EAC) faciliterer i dag et møde mellem de to landes præsidenter.
Læs også: DR Congo og Rwanda på kanten af krig: Derfor er konflikten så sprængfarlig
-
12:53
Engagementspulje forlænget til 2029
GLOBUS-puljen er blevet forlænget af Udenrigsministeriet, så den nu løber til og med 2029.
GLOBUS er en engagementspulje, der forvaltes i et samarbejde mellem Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og Ulandssekretariatet. Puljen blev oprettet i 2022 og var oprindeligt planlagt til at løbe indtil 2026.
Puljens formål er at skabe et globalt engagement hos danskere under uddannelse og et kendskab til det internationale udviklingssamarbejde og verdensmålene gennem indsatser iværksat mellem partnere i det globale nord og syd.
Puljen kan søges af danske uddannelsesinstitutioner og andre typer aktører i Danmark, for eksempel virksomheder eller civilsamfundsorganisationer, i samarbejde med partnere i det globale syd, der arbejder for bæredygtig udvikling.
Senest puljen blev uddelt i 2023 blev indebar de støttede projekter for eksempel at sende lærlinge fra Den Jyske Håndværkerskole og fra Aarhus Tech til Tanzania, hvor de sammen med lærlinge fra den tekniske skole i Moshi skulle arbejde med at renovere lokale folkeskoler.
2 uger siden
-
12:33
IFU investerer i solcelleenergi i Brasilien
IFU stiller 187 millioner kroner til rådighed via lån til opførelsen af et solcelleanlæg i Brasilien. Anlægget skal levere elektricitet til over 150.000 husstande og opføres af den norske virksomhed Scatec
Solcelleanlægget ligger i et afsides landområde i det nordøstlige Brasilien i staten Minas Gerais. Projektet vil skabe arbejdspladser i anlægs- og driftsfasen, herunder uddannelse og beskæftigelse af kvinder. Scatec har tidligere erfaringer med ligestillingsinitiativer fra et andet solanlæg i Brasilien, skriver IFU i en pressemeddelelse.
“Denne investering passer perfekt til IFU’s strategi, hvor Brasilien er et fokusland, og solceller er en fokussektor. Med COP29, der understreger, at den globale energiomstilling allerede er i gang, er vi stolte over at bidrage til Brasiliens udvidelse af vedvarende energikilder, som ikke er hydro-baserede, og ser frem til COP30, som Brasilien er vært for,” siger Natalia Svejgaard, investeringschef i IFU.
Projektet vil generere 307 GWh vedvarende energi om året og anslås at koste i alt 85 millioner dollars svarende til godt 600 millioner kroner.
2 uger siden
-
14:42
Syriske oprørere har henrettet 35 mennesker på tre dage
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har krigere med tilknytning til Syriens nye ledere udført 35 henrettelser i løbet af 72 timer, skriver The Guardian. De fleste af de henrettede er officerer fra Assad-regimet.
De nyindsatte repræsentanter for myndighederne udpeget af den nye syriske ledelse med HTS i spidsen, udtaler ifølge det britiske medie, at de har foretaget flere arrestationer i det vestlige Homs på grund af uspecificerede “krænkelser”.
Den britisk baserede organisation SOHR, som har et bredt netværk i Syrien, beskriver desuden, at “medlemmer af religiøse minoriteter” har lidt “ydmygelser”.
Organisationen tilføjer, at væbnede lokale grupper under den nye sunni-islamistiske koalition har udøvet “hævngerninger og afgjort gamle stridigheder med medlemmer af det alawittiske mindretal, som Bashar al-Assad tilhører, og udnyttede kaostilstanden, distributionen af våben og deres relation til de nye myndigheder”.
-
14:06
Sudans hær generobrer hovedkvarter efter næsten to år
Sudans regulære hær (SAF) har fredag taget sit hovedkvarter tilbage fra den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF). Hovedkvarteret ligger i hovedstaden Khartoums nordlige del, og SAF har nu en stærk position til at drive RSF helt ud af hovedstaden, skriver Sudan War Monitor.
Militærbasen blev belejret som noget af det første efter RSF’s overraskelsesangreb, der startede borgerkrigen mellem de to tidligere allierede tilbage i april 2023. Siden har en lille gruppe soldater holdt stand i det belejrede hovedkvarter, men efter flere ugers gradvise fremryk kontrollerer SAF-soldaterne nu kvartererne omkring basen. Forstærkninger strømmer angiveligt til den genvundne base, hvor de gør sig klar til at avancere mod RSF’s positioner i resten af Khartoum og tvillingebyen Omdurman.
Munzoul Assal er professor i social antropologi ved Khartoum Universitet og har siden krigens udbrud været i eksil i Norge. Han regner stadig ikke med at vende hjem foreløbig.
“Jeg er bange for, det her ikke er et vendepunkt i krigen. Det har taget SAF næsten to år at vinde sit hovedkvarter tilbage. RSF kontrollerer stadig Darfur og det meste af Kordofan. Hvis vi køber eliternes narrativ om, at alt er godt så længe Khartoum er i sikkerhed, så er det bare opskriften på at forlænge krigen i det vestlige Sudan, der allerede har varet 20 år,” skriver han i en mail til Globalnyt.
Krigen mellem de to dele af Sudans militær, SAF og RSF, har fordrevet omkring ti millioner mennesker fra deres hjem, hvoraf langt størstedelen stadig befinder sig i Sudan. Det er verdens største fordrivelseskrise, ligesom omkring 25 millioner sudanesere står på randen af hungersnød. Sidste år erklærede FN officielt hungersnød i flygtningelejren Zamzam, der ligger tæt ved provinshovedstaden El Fasher i Darfur.
-
11:51
DR Congo: 13 fredsbevarende soldater dræbt
Konflikten mellem de Rwanda-støttede oprørsstyrker M23 og regeringsstyrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo eskalerer dag for dag. Over weekenden meldte FN, at mindst 13 soldater fra de døde fredsbevarende styrker er blevet dræbt under kampene.
M23 har ifølge nyhedsbureauet AP omringet den østlige by Goma, som har omkring to millioner indbyggere og er et regionalt knudepunkt for sikkerhed og humanitær indsats.
“Den rwandisk-støttede M23-gruppe udnytter tydeligvis præsidentskiftet i USA til at rykke frem mod Goma – og sætter flere tusinde civile i fare,” udtaler Kate Hixon, advocacy-direktør for Afrika hos Amnesty International US, til AP.
DR Congos meldte lørdag, at landets hær havde afværget en M23-offensiv mod Goma med hjælp fra sine allierede styrker, herunder FN’s fredsbevarende styrker og soldater fra den syafrikanske mission SAMIDRC.
FN’s Sikkerhedsråd har netop afholdt et hastemøde om den eskalerende konflikt. Det endte med en opfordring til Rwanda om at “stoppe støtten til M23 og trække sig tilbage fra DR Congos territorium.”
3 uger siden
-
14:18
Palæstinensisk-israelsk dokumentarfilm nomineret til Oscar
Den anmelderroste dokumentar No Other Land blev torsdag nomineret til en Oscar i kategorien bedste dokumentar, trods manglende distributionsaftale i USA. Det skriver Middle East Eye.
Filmen er instrueret af den israelske journalist Yuval Abraham og den palæstinensiske journalist Basel Adra.
Dokumentaren skildrer den israelske besættelse af Masafer Yatta på Vestbredden, hvor palæstinensiske landsbybeboere lever under konstant trussel om tvangsforflyttelse, mens den israelske hær forsøger at omdanne området til en militær træningszone.
Læs også: ’No other land’ bør ses af alle – især zionister
No Other Land har allerede modtaget flere prestigefyldte priser, blandt andet for bedste dokumentar og bedste instruktør ved IDA Awards, bedste europæiske dokumentar ved European Film Awards samt prisen for bedste dokumentar ved Berlins Internationale Filmfestival.
Dokumentarfilmen er nomineret i kategorien bedste dokumentar.
-
11:47
Tre unge i El Salvador idømt fængsel for håndtegn
Tre unge mellem 12 og 15 år er blevet sendt fem år i fængsel for at have kastet håndtegn, der har relation til banden MS-13, i El Salvador. De blev sidste år anholdt efter at de lagde en video på Tiktok, hvor de laver bande-håndtegnene inde på et skoleområde, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge politiet er håndtegnene relateret til Mara Salvatrucha (MS-13), som er en bande stiftet af salvadoranske flygtninge i 1980’ernes Los Angeles. I slutningen af 1990’erne begyndte USA at deportere kriminelle udlændinge, herunder MS-13-medlemmer, til El Salvador, Honduras og Guatemala, hvilket forstærkede bandernes tilstedeværelse i regionen. Mange ser det som et problem, USA skubbede over på El Salvador.
Under præsident Nayib Bukele har El Salvador indført en hård linje mod bander. I 2022 erklærede regeringen undtagelsestilstand og satte centrale forfatningsmæssige rettigheder ud af kraft, hvilket har ført til masseanholdelser. Indtil videre er 84.000 personer – mere end én procent af landets befolkning – blevet arresteret.
I 2023 vedtog Bukele en reform, der tillod hårdere fængselsstraffe for mindreårige: op til ti år for børn under 12 år og op til 20 år for unge over 16 år.
-
11:13
EU stiller nye krav til Tunesien efter overgreb mod migranter
Hundredvis af voldtægter, vold mod børn og aftaler med menneskesmuglere er nogle af de forbrydelser, som tunesiske sikkerhedsstyrker er mistænkt for. Og det får nu EU til at indføre skærpede krav til Tunesiens overholdelse af menneskerettighederne, inden det nordafrikanske partnerland kan modtage flere betalinger fra unionen, skriver The Guardian.
EU og Tunesien indgik i 2023 en aftale, der sendte omkring 100 millioner euro (750 millioner kroner, red.) til det nordafrikanske land, som til gengæld skulle styrke EU’s ydre grænser mod nye ‘strømme’ af migranter fra Afrika. Sidste år kunne The Guardian afdække, at nogle af EU-midlerne gik til at lønne sikkerhedsstyrker, som regelmæssigt mishandlede migranter.
At EU nu skærper kravene om at leve op til menneskerettighederne over for Tunesien, er første gang unionen har anerkendt deres nordafrikanske samarbejdspartners angiveligt manglende respekt for migranters rettigheder. EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har tidligere kritiseret Europa-Kommissionen for at tilbageholde informationer om brud på menneskerettighederne i Tunesien.
Hvordan de konkrete krav over for Tunesien skal se ud, er stadig ved at blive udformet.
3 uger siden
-
15:54
Kampe i Colombia dræber 100
Kampe mellem oprørsgrupperne FARC og ELN har efterladt 100 døde og sendt over 20.000 på flugt i Colombias bjergrige Catatumbo-region tæt på Venezuela.
Området er hjemsted for 15 procent af Colombias koka-produktion, og det er, i ifølge al Jazeera, netop kontrollen med den lukrative kokain-produktion og de tilhørende smuglerruter, der er årsagen til de voldelige sammenstød.
Colombias regering har nu erklæret undtagelsestilstand i regionen og indsat 5000 soldater for at genoprette roen. -
15:25
Centralafrikansk militærstyre udskriver valg
Gabons militærregering har annonceret, at der vil blive afholdt præsidentvalg den 12. april, hvilket markerer afslutningen på det militærstyre, der blev indført efter et kup i august 2023. Det skriver Al Jazeera.
Kuppet blev ledet af landets nuværende midlertidige præsident, Brice Oligui Nguema, og var det ottende militærkup i Vest- og Centralafrika mellem 2020 og 2023. Det satte en stopper for den mangeårige regeringsperiode under Ali Bongo Ondimba og hans familie, der i næsten 56 år havde styret det olierige, men fattige land.
Umiddelbart efter genvalget af Ali Bongo i 2023 tog en gruppe højtstående militærofficerer magten i landet med henvisning til valgsvindel. Som en del af overgangen til et nyt styre stemte befolkningen i november ja til en ny forfatning ved en folkeafstemning.
Den nye forfatning indebærer en begrænsning på maksimalt to syvårige præsidentperioder, afskaffelse af premierministerposten samt et forbud mod dynastisk magtoverførsel.
-
15:24
LGBTQ+-par kan nu blive gift i Thailand
Thailand er nu det første land i Sydøstasien, som anerkender ægteskaber for par af samme køn.
Flere hundrede LGBTQ+-par forventes at blive lovligt gift i dag, hvor en ny lov, som sidste år blev underskrevet af Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, træder i kraft.
Den nye ligestillingslov giver adoptions- og arverettigheder til par af samme køn. Samtidig gør den brug af neutrale alternativer til kønnede begreber såsom “ægtemænd” og “hustruer”.Læs også: Nu kan par af samme køn (snart) blive gift i Thailand
Så mange som 300 par forventes at blive gift under en heldagsfest i en udstillingshal i det centrale Bangkok. Det skriver AP News.
“Vi kan elske, vi kan elske ligeværdigt,” lød det fra Sappanyoo Panatkool, en thailandsk YouTuber, som i dag blev lovligt gift med sin partner af samme køn på et kontor i landets hovedstad.
3 uger siden
-
13:34
Ny lov i Irak kritiseres for at muliggøre børneægteskaber
Iraks parlament har vedtaget en lovændring, som kritiseres for i realiteten at legalisere børneægteskaber, skriver The Guardian.
Ændringerne giver islamiske domstole øget autoritet over familiesager, herunder ægteskab, skilsmisse og arv. Aktivister kritiserer den for at underminere Iraks lov om personlig status fra 1959, som i dag som udgangspunkt begrænser minimumsalderen for at indgå i et ægteskab til 18 år.
Den nye lovændring lader imamer afgøre sager i henhold til deres fortolkning af islamisk lov, som for nogen netop indebærer at tillade ægteskaber med piger i deres tidlige teenageår – eller helt ned til ni år ifølge Jaafari-loven, som mange shiamuslimske autoriteter i Irak anser som korrekt.
Det er primært konservative shia-parlamentarikere, der støtter ændringen, som de ser som et middel til at tilpasse loven til islamiske principper og reducere vestlig indflydelse på irakisk kultur.
Lovændringen kommer på ryggen af en anden kontroversiel lov, som Iraks parlament vedtog i 2024, nemlig en kriminalisering af homoseksualitet.
-
12:37
Oprørere i Demokratiske Republik Congo erobrer vigtig by
Oprørsgruppen M23 har erobret byen Minova i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Byen er ifølge myndighederne et kritisk punkt i forsyningsruten til Goma, hovedstad i provinsen South Kivu. Det skriver Africa News.
Provinsens guvernør, Jean-Jacques Purusi, bekræftede overtagelsen, og tilføjede at oprørsgruppen har erobret flere andre byer i regionen. M23 har også erobret en by i den naboliggende provins North Kivu. Det congolesiske militær har endnu ikke bekræftet tabet.
M23, som står for marts 23-bevægelsen, er en militant gruppe bestående af tutsier, der brød med den congolesiske hær i 2012. Dengang erobrerede gruppen Goma, provinsens hovedstad og den største by i den østlige del af landet.
M23 er én ud af omkring 100 bevæbnede grupper, der alle kæmper om det mineralrige østlige DR Congo i en konflikt, der har strækket sig over flere årtier. Konflikten har ledt til en af verdens største humanitære kriser, hvor flere end syv millioner er blevet fordrevet.
DR Congo, USA, og FN-eksperter har anklaget nabolandet Rwanda for at støtte M23, men Rwanda afviser anklagen.
Ifølge FNs flygtningeorganisation er mere end 237.000 mennesker flygtet fra det østlige DR Congo siden begyndelsen af året.
-
11:24
Storbritannien fordobler nødhjælp til Sudan
Storbritanniens Labor-ledede regering har for nyligt vedtaget en ny hjælpepakke på 113 millioner pund (eller næsten en milliard kroner) til det krigsplagede Sudan. Den nye pengepose fordobler Storbritanniens hjælp til Sudan og skal sikre basale fornødenheder til 600.000 civile i konflikten samt 700.000, der er flygtet til Tchad og Sydsudan, fremgår det af en pressemeddelelse.
“Den brutale konflikt i Sudan har forårsaget utænkelige lidelser. Sudaneserne har brug for mere støtte, og derfor vil Storbritannien hjælpe med at sikre mad, ly og oplysning til de mest udsatte,” udtaler Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy.
I FN lover briterne også at arbejde for at holde den vigtige grænseovergang ved Adré åben, så nødhjælp fortsat kan blive leveret til de omkring 30 millioner sudanesere, der har brug for den. Siden krigen mellem de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og Sudans regulære hær (SAF) brød ud i april 2022, har den forårsaget verdens største fordrivelses- og sultkriser.
3 uger siden
-
14:05
EU overvejer trinvis lettelse af syriske sanktioner
Dagen efter, at EU lancerede en milliardstor hjælpepakke til Syrien og dets nabolande, overvejer unionen nu at lette de økonomiske sanktioner, som man indførte mod Syrien under Bashar al-Assads regime. Det erfarer Reuters, som er kommet i besiddelse af interne dokumenter.
EU’s sanktioner omfatter forbud mod olieimport fra Syrien, forbud mod investeringer i den syriske olieindustri og en indefrysning af syriske centralbankaktiver i EU.
Ifølge dokumenterne forventes EU’s udenrigsministre at diskutere tilbagerulningen af sanktionerne under et møde i Bruxelles 27. januar, og en køreplan er allerede lagt.
“Der er opstået bred konsensus blandt EU-medlemsstaterne om behovet for at lempe EU’s sanktionsrammer for at sende et positivt signal om støtte til overgangen og de nye myndigheder,” står der blandt andet i papirerne ifølge Reuters.
Det fremgår også, at flere EU-medlemsstater opfordrer til forsigtighed og at man bevarer “en vis indflydelse over for de nye myndigheder”, i tilfælde af at tingene ikke udvikler sig som håbet.
-
12:43
Colombia erklærer undtagelsestilstand efter angreb
Colombias præsident, Gustavo Petro, sagde mandag at han vil erklære undtagelsestilstand i landet. Beslutningen kommer efter guerillagruppen ELN i weekenden har dræbt mindst 80 borgere og har fået tusindvis til at flygte. Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.
Petro delte beslutningen i et opslag på mediet X (tidligere Twitter). Undtagelsestilstand giver regeringen midlertidigt mandat til at indføre nogle typer love uden parlamentarisk godkendelse. Landets grundlovsdomstol kan erklære undtagelsestilstanden ugyldig, og den må ikke bruges til at suspendere parlamentet eller underkende borgerrettigheder.
Petro skrev på X, at han håbede på retssystemets støtte. Han havde tidligere på dagen advaret om, at Colombias hær ville begynde en offensiv mod ELN efter weekendens angreb. I et opslag sammenlignede Petro ELNs metoder med Pablo Escobar og narkokarteller.
Landets regering har haft fredsforhandlinger med guerillagruppen siden 2022, efter et valgløfte fra Petro om at få rebellerne til at afruste. Forhandlingerne har ikke ledt til en fredsaftale, og fredag blev forhandlingerne sat på pause.
3 uger siden
-
14:17
EU sender milliardpakke til Syrien og nabolande
To uger efter, at Frankrigs og Tysklands udenrigsministre besøgte Syrien, har også EU nu lagt vejen forbi de nye syriske ledere, efter landets tidligere diktator, Bashar al-Assad, blev tvunget på flugt 8. december 2023.
På besøget annoncerede EU’s chef for krisehåndtering, Hadja Lahbib, en ny hjælpepakke på 235 millioner euro (1,75 milliarder kroner) til Syrien og nabolandene, som har taget imod millioner af syriske flygtninge siden borgerkrigen startede i 2011.
Hjælpepakken skal ifølge Lahbib dække basale behov som husly, mad, rent vand, sanitet, sundhedspleje, uddannelse og nødsituationer.
“Vi regner med, at myndighederne sikrer ubegrænset og sikker adgang for humanitære aktører til alle regioner i Syrien, inklusive dem i svært tilgængelige og konfliktramte områder i øst,” siger hun ifølge France24.
Mødet var også forventet at fokusere på de omfattende sanktioner, som EU indførte under al-Assads mod Syrien. Men ifølge Lahbibs officielle udtalelser, vil man først se det nye styre an i forhold til, hvordan menneskerettigheder, kvinders rettigheder og retsstaten i det hele taget respekteres.
-
9:53
Afrikansk land bliver ny partner for BRICS
Nigeria bliver BRICS-gruppens niende samarbejdspartner. Og med Afrikas mest folkerige nation inde i folden repræsenterer gruppen for de store vækstøkonomier nu over halvdelen af verdens befolkning, skriver Africanews.
Brasilien, der i 2025 er formand for BRICS, har som prioritet at styrke samarbejdet mellem lande i det Globale Syd og reformere magtfordelingen i det internationale samfund. Nigeria spiller “en aktiv rolle i at styrke Syd-Syd samarbejdet”, lyder det i en pressemeddelelse fra den brasilianske regering.
Det vestafrikanske land råder over den største økonomi på kontinentet og er Afrikas største olieproducent. Nigeria er også kulturelt toneangivende med film fra Nollywood og verdenskendte musiknavne, særligt inden for afrobeats-genren.
At blive partnerland giver Nigeria muligheden for at deltage i møder, men ikke stemmeret. De otte andre BRICS-samarbejdspartnere er Belarus, Bolivia, Cuba, Kasakhstan, Malaysia, Thailand, Uganda og Usbekistan.
4 uger siden
-
10:47
Kinas befolkningstal falder for tredje år i træk
Kinas befolkning blev i slutningen af 2024 målt til 1,408 milliarder. På trods af det høje tal var befolkningsstallet alligevel faldet med næsten halvanden million – svarende til 0,08 procent. Det fortalte landets regering fredag ifølge nyhedsbureauet Associated Press.
Faldende fødselsrater er en del af en global trend, og årsagerne ligner ofte hinanden: unge udskyder på grund af stigende leveomkostninger at få børn, og prioriterer i stedet uddannelse og karriere.
Samtidig lever befolkningen længere, men blandt andet på grund af lave pensionsaldre hjælper det ikke med arbejdskraft. Kina hævede pensionsalderen i 2024, så den nu er 63 år for mænd og 58 år for kvinder med kontorjobs. Kvinder med industrijobs kan gå på pension når de fylder 55 år.
Faldet i befolkningstallet kommer efter årtier med en stram et-barns-politik, hvor en præference for drengebørn har ledt til en mangel på kvindelige borgere. Ifølge regeringen er der 104,34 mænd for hver 100 kvinder, men uafhængige grupper anslår ubalancen til at være højere. Et-barns-politikken blev afskaffet i 2016.
4 uger siden
-
13:08
Brasilien forbyder mobiltelefoner i folkeskolen
“Vi vil fortsætte med at være humanister – vi vil ikke blive til en algoritme”. Sådan lød det fra Brasiliens præsident Lula, da han den 13. januar underskrev en ny lov, der forbyder brug af mobiltelefoner i offentlige og private skoler i hele landet. Det skriver mediet Globo.
Forbuddet gælder for alle niveauer af grunduddannelsen og gymnasiet (Ensino médio) og vil træde i kraft allerede i dette skoleår.
Regeringen vil gennemføre oplysningskampagner indtil marts for at “lette” implementeringen.
Under præsident Lulas ledelse har regeringen skærpet indsatsen mod sociale medier og mobiltelefonbrug med fokus på strengere regulering af digitale platforme for at bekæmpe misinformation og øge tech-giganters ansvar.
I efteråret forbød Brasilien midlertidigt den sociale medieplatform X, fordi den havde overtrådt landets regler om hadtale og misinformation. Den 14. januar udtrykte regeringen lignende bekymring over Metas ændringer i sine retningslinjer for indholdsmoderation, skriver nyhedsbureauet Reuters.
-
12:03
Ny dansk millionstøtte på vej til nødhjælp i Gaza
Efter gårsdagens nyhed om en våbenhvile mellem Israel og Hamas, har den danske regering besluttet at give et ekstraordinært humanitært bidrag til Palæstinakrisen på 75 millioner kroner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Vores nye bidrag skal gå til akutte og livsreddende indsatser for den hårdt prøvede civilbefolkning i Gaza og støtte tidlig genopbygning i det omfang, det er muligt her i de første faser af våbenhvilen,” siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, efter han tidligere på ugen besøgte Israel, Palæstina, Jordan og Libanon.
“Der er skabt et nyt momentum, som vi er klar til at gribe fra dansk side, og som forhåbentlig kan føre til en varig fred,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det nye bidrag kommer oven i de omkring 700 millioner kroner, Danmark i forvejen har givet i humanitær støtte til Palæstinakrisen i 2023 og 2024.
-
11:09
Trods våbenhvile forsætter angrebene i Gaza
Trods enighed om en våbenhvile fortsætter Israels angreb i Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu har anklaget Hamas for afpresning og udtalt, at den israelske regering ikke vil godkende aftalen, før alle detaljer er på plads.
Sådan skriver Skynews.
Ifølge sundhedsmyndighederne er mindst 32 personer blevet dræbt i løbet af natten som følge af israelske luftangreb. Angrebene fandt sted blot få timer efter, at våbenhvilen blev annonceret.Qatars premierminister Mohammed bin Abdulrahman al Thani, der har spillet en central rolle i forhandlingerne, kunne i går bekræfte, at der var opnået enighed mellem parterne.
Våbenhvilen forventes at træde i kraft søndag den 19. januar, men det præcise tidspunkt er endnu ikke fastlagt.
Som en del af aftalen skal 33 israelske gidsler løslades over seks uger, herunder kvinder, børn og mænd over 50 år. Israel mener, at de fleste af disse gidsler stadig er i live.
Til gengæld vil Israel frigive mellem 990 og 1.650 palæstinensiske fanger og varetægsfængslede.Læs også: Forsker om Løkkes Mellemøst-besøg: “Israel har aldrig accepteret en suveræn palæstinensisk stat”
4 uger siden
-
15:57
Burkina Faso afskaffer hvide parykker i retssystemet
Burkina Fasos præsident, Ibrahim Traoré, har forbudt dommeres brug af britiske og franske parykker med rødder i kolonitiden, for at afkolonisere landets retssystem. Det skriver Africa News.
Traoré er leder af juntaen, der tog magten i Burkina Faso ved et militærkup i 2022, og har haft magten i landet siden. Efter kuppet indsatte juntaen en civil premiereminister og regering, men denne blev opløst i slutningen af 2024.
I sin meddelelse lægger Traoré vægt på vigtigheden af at gøre op med koloniale traditioner og i stedet omfavne landets lokale traditioner. Forbuddet har til formål at pleje national identitet og understrege landets selvbestemmelse.
Parykkerne er lavet med hvidt, krøllet hår, og har i lang tid været symbol på udenlandsk indflydelse i afrikanske retssystemer. Burkina Faso følger ifølge Africa News andre lande på kontinentet ved at afskaffe levn fra kolonitiden til fordel for lokale praksisser.
Læs også: Sahel-landene på vej mod isolation, men et jerntæppe truer
