2 uger siden
-
11:24
Storbritannien fordobler nødhjælp til Sudan
Storbritanniens Labor-ledede regering har for nyligt vedtaget en ny hjælpepakke på 113 millioner pund (eller næsten en milliard kroner) til det krigsplagede Sudan. Den nye pengepose fordobler Storbritanniens hjælp til Sudan og skal sikre basale fornødenheder til 600.000 civile i konflikten samt 700.000, der er flygtet til Tchad og Sydsudan, fremgår det af en pressemeddelelse.
“Den brutale konflikt i Sudan har forårsaget utænkelige lidelser. Sudaneserne har brug for mere støtte, og derfor vil Storbritannien hjælpe med at sikre mad, ly og oplysning til de mest udsatte,” udtaler Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy.
I FN lover briterne også at arbejde for at holde den vigtige grænseovergang ved Adré åben, så nødhjælp fortsat kan blive leveret til de omkring 30 millioner sudanesere, der har brug for den. Siden krigen mellem de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og Sudans regulære hær (SAF) brød ud i april 2022, har den forårsaget verdens største fordrivelses- og sultkriser.
2 uger siden
-
14:05
EU overvejer trinvis lettelse af syriske sanktioner
Dagen efter, at EU lancerede en milliardstor hjælpepakke til Syrien og dets nabolande, overvejer unionen nu at lette de økonomiske sanktioner, som man indførte mod Syrien under Bashar al-Assads regime. Det erfarer Reuters, som er kommet i besiddelse af interne dokumenter.
EU’s sanktioner omfatter forbud mod olieimport fra Syrien, forbud mod investeringer i den syriske olieindustri og en indefrysning af syriske centralbankaktiver i EU.
Ifølge dokumenterne forventes EU’s udenrigsministre at diskutere tilbagerulningen af sanktionerne under et møde i Bruxelles 27. januar, og en køreplan er allerede lagt.
“Der er opstået bred konsensus blandt EU-medlemsstaterne om behovet for at lempe EU’s sanktionsrammer for at sende et positivt signal om støtte til overgangen og de nye myndigheder,” står der blandt andet i papirerne ifølge Reuters.
Det fremgår også, at flere EU-medlemsstater opfordrer til forsigtighed og at man bevarer “en vis indflydelse over for de nye myndigheder”, i tilfælde af at tingene ikke udvikler sig som håbet.
-
12:43
Colombia erklærer undtagelsestilstand efter angreb
Colombias præsident, Gustavo Petro, sagde mandag at han vil erklære undtagelsestilstand i landet. Beslutningen kommer efter guerillagruppen ELN i weekenden har dræbt mindst 80 borgere og har fået tusindvis til at flygte. Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.
Petro delte beslutningen i et opslag på mediet X (tidligere Twitter). Undtagelsestilstand giver regeringen midlertidigt mandat til at indføre nogle typer love uden parlamentarisk godkendelse. Landets grundlovsdomstol kan erklære undtagelsestilstanden ugyldig, og den må ikke bruges til at suspendere parlamentet eller underkende borgerrettigheder.
Petro skrev på X, at han håbede på retssystemets støtte. Han havde tidligere på dagen advaret om, at Colombias hær ville begynde en offensiv mod ELN efter weekendens angreb. I et opslag sammenlignede Petro ELNs metoder med Pablo Escobar og narkokarteller.
Landets regering har haft fredsforhandlinger med guerillagruppen siden 2022, efter et valgløfte fra Petro om at få rebellerne til at afruste. Forhandlingerne har ikke ledt til en fredsaftale, og fredag blev forhandlingerne sat på pause.
2 uger siden
-
14:17
EU sender milliardpakke til Syrien og nabolande
To uger efter, at Frankrigs og Tysklands udenrigsministre besøgte Syrien, har også EU nu lagt vejen forbi de nye syriske ledere, efter landets tidligere diktator, Bashar al-Assad, blev tvunget på flugt 8. december 2023.
På besøget annoncerede EU’s chef for krisehåndtering, Hadja Lahbib, en ny hjælpepakke på 235 millioner euro (1,75 milliarder kroner) til Syrien og nabolandene, som har taget imod millioner af syriske flygtninge siden borgerkrigen startede i 2011.
Hjælpepakken skal ifølge Lahbib dække basale behov som husly, mad, rent vand, sanitet, sundhedspleje, uddannelse og nødsituationer.
“Vi regner med, at myndighederne sikrer ubegrænset og sikker adgang for humanitære aktører til alle regioner i Syrien, inklusive dem i svært tilgængelige og konfliktramte områder i øst,” siger hun ifølge France24.
Mødet var også forventet at fokusere på de omfattende sanktioner, som EU indførte under al-Assads mod Syrien. Men ifølge Lahbibs officielle udtalelser, vil man først se det nye styre an i forhold til, hvordan menneskerettigheder, kvinders rettigheder og retsstaten i det hele taget respekteres.
-
9:53
Afrikansk land bliver ny partner for BRICS
Nigeria bliver BRICS-gruppens niende samarbejdspartner. Og med Afrikas mest folkerige nation inde i folden repræsenterer gruppen for de store vækstøkonomier nu over halvdelen af verdens befolkning, skriver Africanews.
Brasilien, der i 2025 er formand for BRICS, har som prioritet at styrke samarbejdet mellem lande i det Globale Syd og reformere magtfordelingen i det internationale samfund. Nigeria spiller “en aktiv rolle i at styrke Syd-Syd samarbejdet”, lyder det i en pressemeddelelse fra den brasilianske regering.
Det vestafrikanske land råder over den største økonomi på kontinentet og er Afrikas største olieproducent. Nigeria er også kulturelt toneangivende med film fra Nollywood og verdenskendte musiknavne, særligt inden for afrobeats-genren.
At blive partnerland giver Nigeria muligheden for at deltage i møder, men ikke stemmeret. De otte andre BRICS-samarbejdspartnere er Belarus, Bolivia, Cuba, Kasakhstan, Malaysia, Thailand, Uganda og Usbekistan.
3 uger siden
-
10:47
Kinas befolkningstal falder for tredje år i træk
Kinas befolkning blev i slutningen af 2024 målt til 1,408 milliarder. På trods af det høje tal var befolkningsstallet alligevel faldet med næsten halvanden million – svarende til 0,08 procent. Det fortalte landets regering fredag ifølge nyhedsbureauet Associated Press.
Faldende fødselsrater er en del af en global trend, og årsagerne ligner ofte hinanden: unge udskyder på grund af stigende leveomkostninger at få børn, og prioriterer i stedet uddannelse og karriere.
Samtidig lever befolkningen længere, men blandt andet på grund af lave pensionsaldre hjælper det ikke med arbejdskraft. Kina hævede pensionsalderen i 2024, så den nu er 63 år for mænd og 58 år for kvinder med kontorjobs. Kvinder med industrijobs kan gå på pension når de fylder 55 år.
Faldet i befolkningstallet kommer efter årtier med en stram et-barns-politik, hvor en præference for drengebørn har ledt til en mangel på kvindelige borgere. Ifølge regeringen er der 104,34 mænd for hver 100 kvinder, men uafhængige grupper anslår ubalancen til at være højere. Et-barns-politikken blev afskaffet i 2016.
3 uger siden
-
13:08
Brasilien forbyder mobiltelefoner i folkeskolen
“Vi vil fortsætte med at være humanister – vi vil ikke blive til en algoritme”. Sådan lød det fra Brasiliens præsident Lula, da han den 13. januar underskrev en ny lov, der forbyder brug af mobiltelefoner i offentlige og private skoler i hele landet. Det skriver mediet Globo.
Forbuddet gælder for alle niveauer af grunduddannelsen og gymnasiet (Ensino médio) og vil træde i kraft allerede i dette skoleår.
Regeringen vil gennemføre oplysningskampagner indtil marts for at “lette” implementeringen.
Under præsident Lulas ledelse har regeringen skærpet indsatsen mod sociale medier og mobiltelefonbrug med fokus på strengere regulering af digitale platforme for at bekæmpe misinformation og øge tech-giganters ansvar.
I efteråret forbød Brasilien midlertidigt den sociale medieplatform X, fordi den havde overtrådt landets regler om hadtale og misinformation. Den 14. januar udtrykte regeringen lignende bekymring over Metas ændringer i sine retningslinjer for indholdsmoderation, skriver nyhedsbureauet Reuters.
-
12:03
Ny dansk millionstøtte på vej til nødhjælp i Gaza
Efter gårsdagens nyhed om en våbenhvile mellem Israel og Hamas, har den danske regering besluttet at give et ekstraordinært humanitært bidrag til Palæstinakrisen på 75 millioner kroner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Vores nye bidrag skal gå til akutte og livsreddende indsatser for den hårdt prøvede civilbefolkning i Gaza og støtte tidlig genopbygning i det omfang, det er muligt her i de første faser af våbenhvilen,” siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, efter han tidligere på ugen besøgte Israel, Palæstina, Jordan og Libanon.
“Der er skabt et nyt momentum, som vi er klar til at gribe fra dansk side, og som forhåbentlig kan føre til en varig fred,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det nye bidrag kommer oven i de omkring 700 millioner kroner, Danmark i forvejen har givet i humanitær støtte til Palæstinakrisen i 2023 og 2024.
-
11:09
Trods våbenhvile forsætter angrebene i Gaza
Trods enighed om en våbenhvile fortsætter Israels angreb i Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu har anklaget Hamas for afpresning og udtalt, at den israelske regering ikke vil godkende aftalen, før alle detaljer er på plads.
Sådan skriver Skynews.
Ifølge sundhedsmyndighederne er mindst 32 personer blevet dræbt i løbet af natten som følge af israelske luftangreb. Angrebene fandt sted blot få timer efter, at våbenhvilen blev annonceret.Qatars premierminister Mohammed bin Abdulrahman al Thani, der har spillet en central rolle i forhandlingerne, kunne i går bekræfte, at der var opnået enighed mellem parterne.
Våbenhvilen forventes at træde i kraft søndag den 19. januar, men det præcise tidspunkt er endnu ikke fastlagt.
Som en del af aftalen skal 33 israelske gidsler løslades over seks uger, herunder kvinder, børn og mænd over 50 år. Israel mener, at de fleste af disse gidsler stadig er i live.
Til gengæld vil Israel frigive mellem 990 og 1.650 palæstinensiske fanger og varetægsfængslede.Læs også: Forsker om Løkkes Mellemøst-besøg: “Israel har aldrig accepteret en suveræn palæstinensisk stat”
3 uger siden
-
15:57
Burkina Faso afskaffer hvide parykker i retssystemet
Burkina Fasos præsident, Ibrahim Traoré, har forbudt dommeres brug af britiske og franske parykker med rødder i kolonitiden, for at afkolonisere landets retssystem. Det skriver Africa News.
Traoré er leder af juntaen, der tog magten i Burkina Faso ved et militærkup i 2022, og har haft magten i landet siden. Efter kuppet indsatte juntaen en civil premiereminister og regering, men denne blev opløst i slutningen af 2024.
I sin meddelelse lægger Traoré vægt på vigtigheden af at gøre op med koloniale traditioner og i stedet omfavne landets lokale traditioner. Forbuddet har til formål at pleje national identitet og understrege landets selvbestemmelse.
Parykkerne er lavet med hvidt, krøllet hår, og har i lang tid været symbol på udenlandsk indflydelse i afrikanske retssystemer. Burkina Faso følger ifølge Africa News andre lande på kontinentet ved at afskaffe levn fra kolonitiden til fordel for lokale praksisser.
Læs også: Sahel-landene på vej mod isolation, men et jerntæppe truer
-
14:13
USA fjerner Cuba fra terrorliste som led i fangeaftale
Den amerikanske præsident Joe Biden har fjernet Cuba fra listen over stater, der ifølge USA sponsorerer terrorisme. Det sker efter en aftale, der blev muliggjort gennem mægling fra Vatikanstaten – og få dage før præsident Biden bliver afløst af Donald Trump.
Aftalen indebærer, at Cuba “gradvist” løslader mere end 500 politiske fanger, herunder demonstranter fra protesterne i 2021 mod regeringen. Det skriver The Guardian.
Cuba blev oprindeligt fjernet fra listen i 2015 under Obama-regeringen, men blev sat tilbage på listen i 2021 af Trump-regeringen med henvisning til landets støtte til Nicolás Maduro i Venezuela og husly for amerikanske eftersøgte.
Terrorlisten inkluderer også lande som Iran, Syrien og Nordkorea.
-
12:13
Fire børn dør om dagen af ueksploderet ammunition i Syrien
I december sidste år blev 116 børn dræbt eller såret af ueksploderet ammunition i Syrien, oplyser UNICEF.
Det svarer til næsten fire om dagen. Og der kan meget vel være tale om betydeligt flere, på grund af Syriens kaotiske situation, fortæller UNICEF’s kommunikationschef for nødsituationer, Ricardo Pires.
“Det er hovedårsagen til, at børn dør i Syrien lige nu og har været det i mange år, og det vil det fortsætte med at være,” fortæller han og oplyser, at FN estimerer, at der er mere end 300.000 miner spredt over hele landet.
Over de seneste ni år er der ifølge Syriens 14 regionale myndigheder blevet rapporteret mindst 422.000 ulykker i forbindelse med ueksploderet ammunition. Halvdelen skønnes at have slået børn ihjel.
Risikoen for ulykker er kun øget, siden Bashar al-Assads fald 8. december, da mange våben er blevet efterladt i særligt områderne omkring Damaskus og Homs. UNICEF opfordrer derfor verdens lande til hurtigst muligt at investere i at få en landsdækkende minerydningsindsats stablet på benene i det borgerkrigshærgede land.
3 uger siden
-
13:02
Minearbejdere reddet efter måneder under jorden i Sydafrika
I Stilfontein, 145 km sydvest for Johannesburg, er redningsarbejdere i gang med at redde minearbejdere, der har været fanget i en nedlagt guldmine i flere måneder.
Det skriver AP News.Siden fredag er 34 overlevende blevet reddet, mens 24 omkomne er blevet bragt op. Mere end 500 minearbejdere menes stadig at være fanget under jorden, mange af dem syge og udsultede.
Situationen opstod i november, da myndighederne forsøgte at tvinge arbejderne ud ved at afskære deres forsyninger af mad og vand, en strategi, der har mødt skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper. Konfrontationen med myndighederne skyldes, at minen er blevet lukket, og at de mange minearbejdere ulovligt er trængt ind i minen og har genoptaget jagten på guld.
Redningsaktionen, der blev påbudt af en domstol i sidste uge, fortsætter nu på sin anden dag. Sydafrikas minister for politi, Senzo Mchunu, og minister for mineralressourcer, Gwede Mantashe, forventes at besøge stedet i dag, tirsdag, for at overvåge indsatsen og møde redningsholdene.
-
12:08
Erfaren diplomat og dommer skal lede Libanons nye regering
Det bliver chefen for Den Internationale Domstol (på engelsk International Court of Justice, ICJ), Nawaf Salam, der skal stå i spidsen for regeringen i Libanon. Ifølge mediet AL-Monitor har han støtte fra mindst 84 af parlamentets 128 medlemmer.
Libanon har været fanget i et politisk tomrum i årevis. I oktober 2022 udløb den daværende præsidents mandat, og det lykkedes først i sidste uge – torsdag den 9. januar – at få valgt en ny, Joseph Aoun.
Nawaf Salam er født i 1953 og er uddannet jurist. Han har blandt andet studeret på Sorbonne universitetet i Frankrig og Harvard universitetet i USA. Han har været advokat i Beirut og arbejdet for flere af landets universiteter. Fra 2007 til 2017 var han sit lands ambassadør ved FN, og i 2018 blev han dommer ved Den Internationale Domstol, som er FN’s domstol, der afgør stridigheder mellem stater. I februar 2024 blev han udpeget til formand for domstolen.
Libanon har et særligt system, der skal tilgodese landets forskellige befolkningsgrupper. Systemet foreskriver, at præsidenten skal være fra den maronitisk kristne befolkningsgruppe, premierministeren fra den sunnimuslimske befolkningsgruppe, og parlamentsforpersonen fra den shiamuslimske del af befolkningen.
3 uger siden
-
14:16
Oppositionsleder vender retur til Mozambique efter eksil
Efter to og en halv måned i eksil vendte oppositionslederen og den selverklærede vinder af præsidentvalget, Venâncio Mondlane, torsdag tilbage til Mozambique.
Det skriver Voanews.
Venâncio Mondlane vender tilbage til Mozambique midt i en tid præget af politisk uro og valgsvindelprotester for at understrege, at han “ikke forlod landet i frygt.”Som leder af partiet Podemos hævder Mondlane at have vundet valget den 9. oktober 2024, primært baseret på en parallel optælling. Frelimo – det regerende parti siden selvstændigheden i 1975 – har også erklæret sig som vinder med 70 procent af stemmerne.
EU og andre internationale observatører har rejst bekymringer om valgsvindel. Samtidig er situationen eskaleret med voldsomme protester, hvor fredelige demonstranter er blevet mødt med overdreven politibrutalitet, herunder brug af skarpe skud og tåregas.
Mindst 280 mennesker har mistet livet.Læs også: Mozambique i brand: Folket vil af med det 50-årige Frelimo-styre
Mondlane har via sin facebook-kanal opfordret befolkningen til at deltage i nye strejker fra mandag til onsdag for at “demonstrere, at folket har ansvaret.” Han understreger, at protesterne skal forblive fredelige.
Det skriver også Voanews.
Strejkerne finder sted i forbindelse med indsættelsesceremonien for det nye parlament, som begyndte klokken 10 mandag og blev ledet af præsident Filipe Jacinto Nyusi.
Ceremonien er en af Nyusis sidste officielle handlinger som statsoverhoved, inden han onsdag den 15. januar overdrager magten til Daniel Francisco Chapo. -
11:08
Brand i ngo-kontor på Nørrebro mistænkes påsat
Der har i nat været brand i en bygning på Nørrebro, hvor organisationen Global Aktion har kontor. Ude foran er ordene “Stop support” og “Marocco” spraymalet i asfalten, skriver DR.
“Vi arbejder på nuværende tidspunkt ud fra, at branden er påsat, og vi har derfor igangsat en bred efterforskning, hvorfor vi vil være til stede på adressen de kommende timer,” skriver Københavns Politi på det sociale medie X klokken 9 i dag.
Global Aktion har i mange år været aktive i kampen på Vestsaharas selvstændighed og samarbejder med bevægelsen Polisario, som kæmper for at frigøre Vestsahara fra Marokko, og som af FN anerkendes som de legitime repræsentanter for Vestsaharas befolkning, saharawierne.
DR har talt med Morten Nielsen, som er politik- og kampagnekoordinator hos Global Aktion. Han fortæller, at medarbejderne er rystede over nattens hændelse, og at han tror, at det mistænkte brandforsøg har med det at gøre.
“Det er en brandbombe, der er kastet ind igennem et vindue. Hele kontoret er tiloset, og alt er gået i stykker, alle computere skal erstattes,” siger han.
Morten Nielsen oplyser til DR, at organisationen ofte har modtaget trusler, ligesom der ofte har været demonstrationer ude foran organisationens bygning på grund af deres engagement i Vestsahara. Han oplyser også, at ingen er kommet il skade.
Læs også: EU har krænket befolkningen i Vestsahara: Hvad nu?
-
10:07
Somalia og Etiopien vil genoprette diplomatiske bånd
Somalia og Etiopien er blevet enige om at genoprette diplomatiske repræsentationer i henholdsvis Addis Ababa og Mogadishu. Det skriver The Guardian.
Det sker godt et år efter, at Somalia ellers havde kappet de diplomatiske bånd til nabolandet i vest og tilmed truet med krig. Striden skyldtes, at Etiopien i begyndelsen af 2024 underskrev en aftale med Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, men ikke er anerkendt af hverken Somalia eller det bredere internationale samfund. Aftalen gav angiveligt Etiopien adgang til dele af Somalilands kystlinje mod at anerkende Somalilands selvstændighed, hvilket Somalia så som en fjendtlig handling.
Læs også: Etiopien vil etablere flådebase i Somaliland
I en fælles erklæring efter et uventet besøg af Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, i Etiopiens hovedstad forpligter begge lande sig til at “genoprette og styrke de bilaterale forbindelser gennem fuld diplomatisk repræsentation i deres respektive hovedstæder”.
Etiopiens udenrigsminister, Mesganu Arga Moach, kalder det diplomatiske skridt en “stor milepæl fremad for vores bilaterale og broderlige relation”.
Læs også: Efter et roligt valg venter store udfordringer for østafrikansk udbryderrepublik
4 uger siden
-
11:11
Libanon har valgt præsident efter mere end to år uden
Efter to stemmerunder valgte Libanons parlament torsdag militærchef Joseph Aoun som landets præsident. Det skriver Al Jazeera.
Middelhavslandet har været uden præsident siden oktober 2022, men ikke grundet mangel på forsøg. Der har været 12 tidligere afstemninger til valg af præsident, men spændinger mellem den Hizbollah-bevægelsen og dens politiske modstandere har spoleret tidligere valgforsøg.
En kandidat skal modtage to tredjedele af parlamentets 128 stemmer for at blive valgt til præsident, svarende til 86 stemmer. Aoun sikrede til torsdagens anden afstemning 99 stemmer.
Efter sejren står Aoun overfor flere udfordringer. Han skal blandt andet sikre, at våbenhvilen mellem Hizbollah og Israel overholdes, ved at indsætte libanesiske tropper i det sydlige Libanon, og udnævne en statsminister til at lede reformer, der skal lette landets værste økonomiske krise nogensinde.
Aoun er den femte militærchef der senere er valgt til præsident. De sidste fire præsidenter har alle været militærchefer.
-
9:58
2024 var varmeste år nogensinde
Verdens udledning af CO2 gør 2024 til det varmeste år, der nogensinde er registreret. Samtidig viser målinger, at klodens temperatur nu er steget mere end de 1,5 grader, som det egentlig var meningen, at vi skulle holde os under.
Det skriver The Guardian på baggrund af tal fra EU´s jordobservationsprogram Copernicus.
Samtidig udråbes den 22. juli sidste år som den varmeste dag nogensinde registreret.Eller læs: Længe ventet dansk bevilling til tab og skader er nu på vej
4 uger siden
-
11:51
Forskere vil avle giftige myg for at stoppe sygdomme
Genmodificerede myg med giftig sæd kan ifølge australske forskere være en effektiv strategi mod tropiske vektorbårne sygdomme. Det melder de ifølge South China Morning Post efter indledende prøver.
I ”giftig han-teknikken” (TMT) avler forskerne myg med giftige proteiner i sæden, som slår hunner ihjel efter parring. Forskerne går målrettet efter hunnerne fordi det kun er hunmyg der bider mennesker og derigennem spreder sygdomme som malaria og denguefeber.
Ifølge en forsker på projektet kan metoden være lige så hurtig som pesticider, men uden at skade nyttearter. Det kan derfor være en mildere og mere holdbar måde at sikre folkesundheden.
Det er dog ikke en hel risikofri metode, da myg ifølge The Guardian også er bestøvere og har en vigtig rolle i økosystemet. Her meldes det, at det ville være bedre at kontrollere myg uden at udrydde dem.
-
11:35
Zimbabwe afskaffer dødsstraf
Efter næsten 20 år uden henrettelser i Zimbabwe har regeringen i det sydøstafrikanske land nu også afskaffet dødsstraffen formelt. Kort efter nytår har landets præsident Emmerson Mnangagwa underskrevet loven, der blev enstemmigt vedtaget i parlamentet, skriver The Herald.
I samme pennestrøg har politikerne reddet 65 indsatte fra galgen. De skal nu i retten igen til en ny strafudmåling, efter parlamentet har omskrevet landets sidste fem love, der havde dødsstraf i strafferammen.
Zimbabwe er dermed det 25. land på det afrikanske kontinent, der afskaffer dødsstraf. På verdensplan har 110 lande nu officielt forbudt lovlige mord, mens yderligere 23 ikke har foretaget henrettelser i mindst 10 år.
Danmark afskaffede den civile dødsstraf i 1933, men genindførte den igen kortvarigt efter Anden Verdenskrig under den såkaldte Landsforræderlov.
-
9:44
Dansk bistand i 2023 nedjusteret en smule
Danmark ydede i 2023 0,73 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand. Det fremgår af de endelige opgørelser for 2023-bistanden fra OECD DAC, som offentliggøres i næste uge, men som Globalnyt er kommet i besiddelse af. De 0,73 procent er en smule lavere end de 0,74 procent af BNI i de foreløbige opgørelser for 2023-bistanden, som OECD DAC offentliggjorde i april 2024.
Det var baseret på et samlet tal for den danske bistand i 2023 på 3.048 millioner dollar, men i ’fintællingen’ er det tal nedjusteret med 26 millioner til 3.022 millioner dollar, og det er dét tal og de 0,73 procent af BNI, der er de endelige, og som kommer til at fremgå af de officielle statistikker i fremtiden.
Når bistanden i 2023 kom til at ligge noget over de 0,70 procent, som er regeringens mål, var det jo i øvrigt, fordi Danmark ville rette op på miseren fra 2022, hvor dansk bistand for første gang i 40 år røg under 0,7 procent-målet og røg ned på 0,67 procent. Dét efterslæb lovede daværende minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde, Dan Jørgensen, at indhente allerede i 2023, og her viser tallene altså nu, at det lykkedes – lige netop.
4 uger siden
-
13:33
FN udnævner første kvindelige militærchef fra Afrika
FN har udnævnt generalmajor Anita Asmah fra Ghana til missionschef for FNs observatørstyrker i grænseområdet mellem Syrien og Israel (UNDOF). Asmah er ifølge Africa News den første afrikanske kvinde valgt til stillingen som force commander – altså leder af en militær styrke.
FN-generalsekretær António Guterres offentliggjorde den historiske udnævnelse i slutningen af 2024, og Asmah kommer til at lede UNDOFs arbejde indenfor fredsbevarelse i Syriens Golanhøjder.
Udnævnelsen markerer ifølge det afrikanske medie et vigtigt skridt for ligestilling indenfor fredsbevaring. Samtidig understreger milepælen Ghanas øgede indflydelse indenfor global fredsbevaring, ligesom den kan inspirere en ny generation af afrikanske kvinder til at gå efter lederskabsroller, skriver mediet.
Ifølge FN er der (måske ikke overraskende) en svær overvægt af mænd i forsvarsbranchen, hvilket især kan ses i lederroller. I 2022 udgjorde kvinder mellem 12-15 procent af militærpersonale, mens omkring 97 procent af alle ledende officerer var mænd.
-
11:43
USA anklager RSF for folkemord i Sudan
I december 2023 anklagede USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, de paramilitære RSF-tropper for at begå forbrydelser mod menneskeheden og etniske udrensninger under krigen i Sudan. I en pressemeddelelse skruer Blinken nu yderligere op for retorikken og siger, at RSF står bag et decideret folkemord.
“RSF og allierede militser har systematisk myrdet mænd og drenge – endda spædbørn – på grund af deres etnicitet og har bevidst voldtaget kvinder og piger fra specifikke etniske grupper og udsat dem for brutal seksuel vold. De samme militser er gået efter civile, har myrdet uskyldige mennesker på flugt fra vold og har forhindret tilbageblevne civile fra at få adgang til livsnødvendige forsyninger,” lyder det fra Antony Blinken.
“På den baggrund konkluderer jeg nu, at medlemmer af RSF og allierede militser har begået folkemord i Sudan.”
Anklagerne har i sig selv ingen juridisk betydning, men USA har samtidig indført sanktioner mod RSF’s leder, Mohammed Hamdan ‘Hemedti’ Dagalo og syv selskaber i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), som ifølge USA’s finansministerium er under RSF’s kontrol. Et af de sanktionerede selskaber er guldimportøren AZ Gold, der sandsynligvis har opkøbt ulovligt guld fra de RSF-kontrollerede miner i Sudan, lyder det i en pressemeddelelse.
Krigen mellem RSF og deres tidligere allierede, regeringstropperne SAF, brød ud i april 2023 og anses for at være skyld i verdens nu værste humanitære krise med omkring 10 millioner fordrevne sudanesere. UAE er siden kort efter krigens udbrud blevet beskyldt for at forsyne de primært arabiske RSF-krigere fra landets vestlige Darfur-provins med våben.
1 måned siden
-
11:07
Diplomatisk is mellem Venezuela og Paraguay
Venezuela brød mandag sine diplomatiske bånd til Paraguay, efter landets præsident, Santiago Peña, viste støtte til Venezuelas opposition. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Venezuelas opposition har offentliggjort detaljerede stemmeoptællinger der viser oppositionskandidaten Edmundo González’ sejr. Stemmeoptælingen peger i den stikmodsatte retning af de udmeldinger, der er kommet fra landets valgmyndigheder og højesteret, der uden offentliggørelse af detaljerede valgresultater begge udpegede Maduro som vinder.
Peña talte søndag med Venezuelas oppositionspolitikere og González, som lever i eksil efter valget. Peña delte sin støtte til González på det sociale medie X (tidligere Twitter), hvor han skrev, at Paraguay fortsat vil arbejde for at anerkende valgsejren og genindsætte demokrati i Venezuela.
Venezuelas regering afviste i en udtalelse Peñas kommentarer, og meddelte at landet vil bryde diplomatiske bånd til Paraguay. Efter denne udmelding har Paraguay givet venezuelanske diplomater 48 timer til at forlade landet.
Det venezuelanske præsidentvalg blev afholdt d. 28. juli 2024, hvor Maduro blev udnævnt som vinder blot få timer efter stemmeurnerne lukkede. Sejren blev kaldt før alle stemmer var talt op, og det endelige valgresultat er stadig ikke udgivet fra valgmyndighedernes side.
Maduro bliver svoret ind til sin tredje præsidentperiode på fredag.
-
10:42
Indonesien slutter sig til BRIKS-samarbejdet
Indonesien er blevet optaget som fuldgyldigt medlem af BRIKS-samarbejdet efter at have været kandidatland siden august 2023. Det oplyser Brasiliens udenrigsministerium, som har gruppens formandskab for 2025 ifølge nyhedsbureauet AP.
“Med den største befolkning og økonomi i Sydøstasien deler Indonesien med andre medlemmer en forpligtelse til at reformere globale institutioner og bidrager positivt til at uddybe Syd-Syd-samarbejdet,” lyder det fra den brasilianske regering.
Indonesien er verdens fjerde mest folkerige nation. Ifølge landets udenrigsministerium afspejler indmeldelsen i BRIKS Indonesiens stadig mere aktive rolle i globale spørgsmål og landets forpligtelse til at styrke det multilaterale samarbejde.
BRIKS blev dannet af Brasilien, Rusland, Indien og Kina i 2009, og Sydafrika blev tilføjet i 2010. Deraf akronymet BRIKS. Sidste år udvidede alliancen sig til at omfatte Iran, Egypten, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater. Og med Indonesien er BRIKS-samarbejdet nu 10 lande høj. Saudi-Arabien er også blevet inviteret til at deltage, men har endnu ikke sluttet sig til.
-
10:18
Det Danske Institut i Damaskus genåbner
Efter små 13 års nedlukning på grund af den syriske borgerkrig genåbner Det Danske Institut i Damaskus. Det skriver Forskerforum.
Instituttet blev etableret ved årtusindeskiftet som en bro mellem danske forskere og deres kollegaer i Mellemøsten. Det holder til i en 2000 år gammel og efter sigende ganske smuk bygning, som er sluppet enddog ganske nådigt fra landets altødelæggende borgerkrig.
Bestyrelsesformand for instituttet, Ingolf Thuesen, er svært begejstret for genåbningen, og han forventer, at man snart vil byde gæster velkommen igen, forudsat at sikkerhedssituationen ikke forværres.
Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne at blive svigtet af verden igen
i dag
-
14:30
Brasiliens oprindelige befolkning søger mod byerne
Når man taler om den oprindelige befolkning i Brasilien, tænker mange nok automatisk på landsbyer i Amazonas. Men ifølge avisen Folha de São Paulo bor mere end halvdelen af landets oprindelige befolkning nu i byområder. Mere præcist er det 54 procent af befolkningsgruppen. Det svarer til 914.700 personer, skriver avisen.
Tallet bygger på data fra 2022 og viser en væsentlig udvikling siden den seneste lignende opgørelse fra 2010. Her viste data, at 36,2 procent af den oprindelige befolkning boede i byerne.
Ifølge avisen består Brasiliens oprindelige befolkning af 1,7 millioner mennesker.
Fra landets statistiske bureau lyder der dog advarende ord om ikke at overfortolke tallene, for der er en vis sandsynlighed for, at tallene fra 2010 ikke er nær så præcise som dem fra 2022, da der i mellemtiden er blevet indført metodiske ændringer, der skulle garantere bedre data. -
14:12
International styrke i Haiti får forstærkninger fra Mellemamerika
I weekenden ankom 150 militærpolitifolk fra Guatemala til Haiti, hvor de skal indgå i den kenyansk-ledede mission, der skal hjælpe Haitis myndigheder med at skabe ro i landet, skriver Miami Herald.
I de seneste år har bevæbnede bander taget magten i store dele af hovedstaden, Port-au-Prince, og skabt et rædselsregime med vilkårlige drab og kidnapninger – og med store humanitære omkostninger for befolkningen. Eksempelvis er sundhedssystemet på randen af kollaps – blot 37 procent af byens klinikker og hospitaler er fortsat i funktion, skriver avisen videre.
Læs også: I Haiti opstod og døde håbet hurtigt igen: “Det er gået fra slemt til værre”
Da myndighederne juleaften ville genåbne et hospital, som tidligere var blevet angrebet af en bande, blev det igen angrebet, og denne gang midt under et pressemøde, hvilket resulterede i, at en politibetjent og to journalister blev dræbt.
Planen er, at den internationale styrke, som er godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, skal op på 2.500. Kenya har sendt 400, mens Jamaica og Belize har sendt mindre bidrag. Fredag ankom otte soldater fra El Salvador som en fortrop for en større gruppe, der skal være med til at transportere dræbte og sårede soldater og politifolk fra den internationale mission.
Det var amerikanske militærfly, som transporterede militærfolkene fra El Salvador og Guatemala til Haiti. Amerikanske fly har ifølge avisen i den seneste måned afleveret mindst 22 ladninger udstyr til den internationale styrke, herunder pansrede køretøjer.
-
13:09
Ghanesisk stof anerkendt som UNESCO-kulturarv
Ghanas kente-stof blev i slutningen af 2024 skrevet på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv. Listen hører under FNs konvention til sikring af immateriel kulturarv fra 2003. Anerkendelsen af kente-stoffet belyser ifølge Africa News stoffets kulturelle og historiske vigtighed.
Stoffet har sine rødder hos Ghanas asante og ewe samfund, og er verdenskendt for sit unikke udtryk med stærke farver og indviklede mønstre. Det håndvævede stof inkluderer symbolske betydninger, som ifølge Africa News er et udtryk for det ghanesiske folks kreativitet og identitet.
Ministeriet for Turisme, Kunst og Kultur (MoTAC) i Ghana udtrykte taknemmelighed for anerkendelsen, og lagde vægt på ministeriets mål om at promovere og bevare landets rige kulturarv.
UNESCOs liste over immateriel kulturarv bliver opdateret årligt, og indeholder på nuværende tidspunkt 788 kulturelle praksisser fra 150 lande.