• 4 uger siden

  • 11:09

    Trods våbenhvile forsætter angrebene i Gaza

    Skrevet af Jeppe Helweg-Larsen

    Trods enighed om en våbenhvile fortsætter Israels angreb i Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu har anklaget Hamas for afpresning og udtalt, at den israelske regering ikke vil godkende aftalen, før alle detaljer er på plads.

    Sådan skriver Skynews.

    Ifølge sundhedsmyndighederne er mindst 32 personer blevet dræbt i løbet af natten som følge af israelske luftangreb. Angrebene fandt sted blot få timer efter, at våbenhvilen blev annonceret.

    Qatars premierminister Mohammed bin Abdulrahman al Thani, der har spillet en central rolle i forhandlingerne, kunne i går bekræfte, at der var opnået enighed mellem parterne.

    Våbenhvilen forventes at træde i kraft søndag den 19. januar, men det præcise tidspunkt er endnu ikke fastlagt.

    Som en del af aftalen skal 33 israelske gidsler løslades over seks uger, herunder kvinder, børn og mænd over 50 år. Israel mener, at de fleste af disse gidsler stadig er i live.

    Til gengæld vil Israel frigive mellem 990 og 1.650 palæstinensiske fanger og varetægsfængslede.

    Læs også: Forsker om Løkkes Mellemøst-besøg: “Israel har aldrig accepteret en suveræn palæstinensisk stat”

  • 4 uger siden

  • 15:57

    Burkina Faso afskaffer hvide parykker i retssystemet

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Burkina Fasos præsident, Ibrahim Traoré, har forbudt dommeres brug af britiske og franske parykker med rødder i kolonitiden, for at afkolonisere landets retssystem. Det skriver Africa News.

    Traoré er leder af juntaen, der tog magten i Burkina Faso ved et militærkup i 2022, og har haft magten i landet siden. Efter kuppet indsatte juntaen en civil premiereminister og regering, men denne blev opløst i slutningen af 2024.

    I sin meddelelse lægger Traoré vægt på vigtigheden af at gøre op med koloniale traditioner og i stedet omfavne landets lokale traditioner. Forbuddet har til formål at pleje national identitet og understrege landets selvbestemmelse.

    Parykkerne er lavet med hvidt, krøllet hår, og har i lang tid været symbol på udenlandsk indflydelse i afrikanske retssystemer. Burkina Faso følger ifølge Africa News andre lande på kontinentet ved at afskaffe levn fra kolonitiden til fordel for lokale praksisser.

    Læs også: Sahel-landene på vej mod isolation, men et jerntæppe truer

  • 14:13

    USA fjerner Cuba fra terrorliste som led i fangeaftale

    Skrevet af Jeppe Helweg-Larsen

    Den amerikanske præsident Joe Biden har fjernet Cuba fra listen over stater, der ifølge USA sponsorerer terrorisme. Det sker efter en aftale, der blev muliggjort gennem mægling fra Vatikanstaten – og få dage før præsident Biden bliver afløst af Donald Trump.

    Aftalen indebærer, at Cuba “gradvist” løslader mere end 500 politiske fanger, herunder demonstranter fra protesterne i 2021 mod regeringen. Det skriver The Guardian.

    Cuba blev oprindeligt fjernet fra listen i 2015 under Obama-regeringen, men blev sat tilbage på listen i 2021 af Trump-regeringen med henvisning til landets støtte til Nicolás Maduro i Venezuela og husly for amerikanske eftersøgte.

    Terrorlisten inkluderer også lande som Iran, Syrien og Nordkorea.

  • 12:13

    Fire børn dør om dagen af ueksploderet ammunition i Syrien

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    I december sidste år blev 116 børn dræbt eller såret af ueksploderet ammunition i Syrien, oplyser UNICEF.

    Det svarer til næsten fire om dagen. Og der kan meget vel være tale om betydeligt flere, på grund af Syriens kaotiske situation, fortæller UNICEF’s kommunikationschef for nødsituationer, Ricardo Pires.

    “Det er hovedårsagen til, at børn dør i Syrien lige nu og har været det i mange år, og det vil det fortsætte med at være,” fortæller han og oplyser, at FN estimerer, at der er mere end 300.000 miner spredt over hele landet.

    Over de seneste ni år er der ifølge Syriens 14 regionale myndigheder blevet rapporteret mindst 422.000 ulykker i forbindelse med ueksploderet ammunition. Halvdelen skønnes at have slået børn ihjel.

    Risikoen for ulykker er kun øget, siden Bashar al-Assads fald 8. december, da mange våben er blevet efterladt i særligt områderne omkring Damaskus og Homs. UNICEF opfordrer derfor verdens lande til hurtigst muligt at investere i at få en landsdækkende minerydningsindsats stablet på benene i det borgerkrigshærgede land.

  • 4 uger siden

  • 13:02

    Minearbejdere reddet efter måneder under jorden i Sydafrika

    Skrevet af Jeppe Helweg-Larsen

    I Stilfontein, 145 km sydvest for Johannesburg, er redningsarbejdere i gang med at redde minearbejdere, der har været fanget i en nedlagt guldmine i flere måneder.
    Det skriver AP News.

    Siden fredag er 34 overlevende blevet reddet, mens 24 omkomne er blevet bragt op. Mere end 500 minearbejdere menes stadig at være fanget under jorden, mange af dem syge og udsultede.

    Situationen opstod i november, da myndighederne forsøgte at tvinge arbejderne ud ved at afskære deres forsyninger af mad og vand, en strategi, der har mødt skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper. Konfrontationen med myndighederne skyldes, at minen er blevet lukket, og at de mange minearbejdere ulovligt er trængt ind i minen og har genoptaget jagten på guld.

    Redningsaktionen, der blev påbudt af en domstol i sidste uge, fortsætter nu på sin anden dag. Sydafrikas minister for politi, Senzo Mchunu, og minister for mineralressourcer, Gwede Mantashe, forventes at besøge stedet i dag, tirsdag, for at overvåge indsatsen og møde redningsholdene.

  • 12:08

    Erfaren diplomat og dommer skal lede Libanons nye regering

    Skrevet af Laurits Holdt

    Det bliver chefen for Den Internationale Domstol (på engelsk International Court of Justice, ICJ), Nawaf Salam, der skal stå i spidsen for regeringen i Libanon. Ifølge mediet AL-Monitor har han støtte fra mindst 84 af parlamentets 128 medlemmer.

    Libanon har været fanget i et politisk tomrum i årevis. I oktober 2022 udløb den daværende præsidents mandat, og det lykkedes først i sidste uge – torsdag den 9. januar – at få valgt en ny, Joseph Aoun.

    Nawaf Salam er født i 1953 og er uddannet jurist. Han har blandt andet studeret på Sorbonne universitetet i Frankrig og Harvard universitetet i USA. Han har været advokat i Beirut og arbejdet for flere af landets universiteter. Fra 2007 til 2017 var han sit lands ambassadør ved FN, og i 2018 blev han dommer ved Den Internationale Domstol, som er FN’s domstol, der afgør stridigheder mellem stater. I februar 2024 blev han udpeget til formand for domstolen.

    Libanon har et særligt system, der skal tilgodese landets forskellige befolkningsgrupper. Systemet foreskriver, at præsidenten skal være fra den maronitisk kristne befolkningsgruppe, premierministeren fra den sunnimuslimske befolkningsgruppe, og parlamentsforpersonen fra den shiamuslimske del af befolkningen.

  • 4 uger siden

  • 14:16

    Oppositionsleder vender retur til Mozambique efter eksil

    Skrevet af Jeppe Helweg-Larsen

    Efter to og en halv måned i eksil vendte oppositionslederen og den selverklærede vinder af præsidentvalget, Venâncio Mondlane, torsdag tilbage til Mozambique. 

    Det skriver Voanews.

    Venâncio Mondlane vender tilbage til Mozambique midt i en tid præget af politisk uro og valgsvindelprotester for at understrege, at han “ikke forlod landet i frygt.” 

    Som leder af partiet Podemos hævder Mondlane at have vundet valget den 9. oktober 2024, primært baseret på en parallel optælling. Frelimo – det regerende parti siden selvstændigheden i 1975 – har også erklæret sig som vinder med 70 procent af stemmerne.

    EU og andre internationale observatører har rejst bekymringer om valgsvindel. Samtidig er situationen eskaleret med voldsomme protester, hvor fredelige demonstranter er blevet mødt med overdreven politibrutalitet, herunder brug af skarpe skud og tåregas.

    Mindst 280 mennesker har mistet livet.

    Læs også: Mozambique i brand: Folket vil af med det 50-årige Frelimo-styre

    Mondlane har via sin facebook-kanal opfordret befolkningen til at deltage i nye strejker fra mandag til onsdag for at “demonstrere, at folket har ansvaret.” Han understreger, at protesterne skal forblive fredelige.

    Det skriver også Voanews.

    Strejkerne finder sted i forbindelse med indsættelsesceremonien for det nye parlament, som begyndte klokken 10 mandag og blev ledet af præsident Filipe Jacinto Nyusi.

    Ceremonien er en af Nyusis sidste officielle handlinger som statsoverhoved, inden han onsdag den 15. januar overdrager magten til Daniel Francisco Chapo.

  • 11:08

    Brand i ngo-kontor på Nørrebro mistænkes påsat

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Der har i nat været brand i en bygning på Nørrebro, hvor organisationen Global Aktion har kontor. Ude foran er ordene “Stop support” og “Marocco” spraymalet i asfalten, skriver DR.

    “Vi arbejder på nuværende tidspunkt ud fra, at branden er påsat, og vi har derfor igangsat en bred efterforskning, hvorfor vi vil være til stede på adressen de kommende timer,” skriver Københavns Politi på det sociale medie X klokken 9 i dag.

    Global Aktion har i mange år været aktive i kampen på Vestsaharas selvstændighed og samarbejder med bevægelsen Polisario, som kæmper for at frigøre Vestsahara fra Marokko, og som af FN anerkendes som de legitime repræsentanter for Vestsaharas befolkning, saharawierne.

    DR har talt med Morten Nielsen, som er politik- og kampagnekoordinator hos Global Aktion. Han fortæller, at medarbejderne er rystede over nattens hændelse, og at han tror, at det mistænkte brandforsøg har med det at gøre.

    “Det er en brandbombe, der er kastet ind igennem et vindue. Hele kontoret er tiloset, og alt er gået i stykker, alle computere skal erstattes,” siger han.

    Morten Nielsen oplyser til DR, at organisationen ofte har modtaget trusler, ligesom der ofte har været demonstrationer ude foran organisationens bygning på grund af deres engagement i Vestsahara. Han oplyser også, at ingen er kommet il skade.

    Læs også: EU har krænket befolkningen i Vestsahara: Hvad nu?

  • 10:07

    Somalia og Etiopien vil genoprette diplomatiske bånd

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Somalia og Etiopien er blevet enige om at genoprette diplomatiske repræsentationer i henholdsvis Addis Ababa og Mogadishu. Det skriver The Guardian.

    Det sker godt et år efter, at Somalia ellers havde kappet de diplomatiske bånd til nabolandet i vest og tilmed truet med krig. Striden skyldtes, at Etiopien i begyndelsen af 2024 underskrev en aftale med Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, men ikke er anerkendt af hverken Somalia eller det bredere internationale samfund. Aftalen gav angiveligt Etiopien adgang til dele af Somalilands kystlinje mod at anerkende Somalilands selvstændighed, hvilket Somalia så som en fjendtlig handling.

    Læs også: Etiopien vil etablere flådebase i Somaliland

    I en fælles erklæring efter et uventet besøg af Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, i Etiopiens hovedstad forpligter begge lande sig til at “genoprette og styrke de bilaterale forbindelser gennem fuld diplomatisk repræsentation i deres respektive hovedstæder”.

    Etiopiens udenrigsminister, Mesganu Arga Moach, kalder det diplomatiske skridt en “stor milepæl fremad for vores bilaterale og broderlige relation”.

    Læs også: Efter et roligt valg venter store udfordringer for østafrikansk udbryderrepublik

  • 1 måned siden

  • 11:11

    Libanon har valgt præsident efter mere end to år uden

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Efter to stemmerunder valgte Libanons parlament torsdag militærchef Joseph Aoun som landets præsident. Det skriver Al Jazeera.

    Middelhavslandet har været uden præsident siden oktober 2022, men ikke grundet mangel på forsøg. Der har været 12 tidligere afstemninger til valg af præsident, men spændinger mellem den Hizbollah-bevægelsen og dens politiske modstandere har spoleret tidligere valgforsøg.

    En kandidat skal modtage to tredjedele af parlamentets 128 stemmer for at blive valgt til præsident, svarende til 86 stemmer. Aoun sikrede til torsdagens anden afstemning 99 stemmer.

    Efter sejren står Aoun overfor flere udfordringer. Han skal blandt andet sikre, at våbenhvilen mellem Hizbollah og Israel overholdes, ved at indsætte libanesiske tropper i det sydlige Libanon, og udnævne en statsminister til at lede reformer, der skal lette landets værste økonomiske krise nogensinde.

    Aoun er den femte militærchef der senere er valgt til præsident. De sidste fire præsidenter har alle været militærchefer.

  • 9:58

    2024 var varmeste år nogensinde

    Skrevet af Sven Johannesen

    Verdens udledning af CO2 gør 2024 til det varmeste år, der nogensinde er registreret. Samtidig viser målinger, at klodens temperatur nu er steget mere end de 1,5 grader, som det egentlig var meningen, at vi skulle holde os under.

    Det skriver The Guardian på baggrund af tal fra EU´s jordobservationsprogram Copernicus.

    Samtidig udråbes den 22. juli sidste år som den varmeste dag nogensinde registreret.

    Læs også: Danmark og andre vestlige lande svigter deres ansvar, når det gælder klimakrisens største uretfærdighed

    Eller læs: Længe ventet dansk bevilling til tab og skader er nu på vej

  • 1 måned siden

  • 11:51

    Forskere vil avle giftige myg for at stoppe sygdomme

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Genmodificerede myg med giftig sæd kan ifølge australske forskere være en effektiv strategi mod tropiske vektorbårne sygdomme. Det melder de ifølge South China Morning Post efter indledende prøver.

    I ”giftig han-teknikken” (TMT) avler forskerne myg med giftige proteiner i sæden, som slår hunner ihjel efter parring. Forskerne går målrettet efter hunnerne fordi det kun er hunmyg der bider mennesker og derigennem spreder sygdomme som malaria og denguefeber.

    Ifølge en forsker på projektet kan metoden være lige så hurtig som pesticider, men uden at skade nyttearter. Det kan derfor være en mildere og mere holdbar måde at sikre folkesundheden.

    Det er dog ikke en hel risikofri metode, da myg ifølge The Guardian også er bestøvere og har en vigtig rolle i økosystemet. Her meldes det, at det ville være bedre at kontrollere myg uden at udrydde dem.

  • 11:35

    Zimbabwe afskaffer dødsstraf

    Skrevet af Søren Steensig

    Efter næsten 20 år uden henrettelser i Zimbabwe har regeringen i det sydøstafrikanske land nu også afskaffet dødsstraffen formelt. Kort efter nytår har landets præsident Emmerson Mnangagwa underskrevet loven, der blev enstemmigt vedtaget i parlamentet, skriver The Herald.

    I samme pennestrøg har politikerne reddet 65 indsatte fra galgen. De skal nu i retten igen til en ny strafudmåling, efter parlamentet har omskrevet landets sidste fem love, der havde dødsstraf i strafferammen.

    Zimbabwe er dermed det 25. land på det afrikanske kontinent, der afskaffer dødsstraf. På verdensplan har 110 lande nu officielt forbudt lovlige mord, mens yderligere 23 ikke har foretaget henrettelser i mindst 10 år.

    Danmark afskaffede den civile dødsstraf i 1933, men genindførte den igen kortvarigt efter Anden Verdenskrig under den såkaldte Landsforræderlov.

  • 9:44

    Dansk bistand i 2023 nedjusteret en smule

    Skrevet af Jesper Heldgaard

    Danmark ydede i 2023 0,73 procent af vores bruttonationalindkomst (BNI) i udviklingsbistand. Det fremgår af de endelige opgørelser for 2023-bistanden fra OECD DAC, som offentliggøres i næste uge, men som Globalnyt er kommet i besiddelse af. De 0,73 procent er en smule lavere end de 0,74 procent af BNI i de foreløbige opgørelser for 2023-bistanden, som OECD DAC offentliggjorde i april 2024.

    Det var baseret på et samlet tal for den danske bistand i 2023 på 3.048 millioner dollar, men i ’fintællingen’ er det tal nedjusteret med 26 millioner til 3.022 millioner dollar, og det er dét tal og de 0,73 procent af BNI, der er de endelige, og som kommer til at fremgå af de officielle statistikker i fremtiden.

    Når bistanden i 2023 kom til at ligge noget over de 0,70 procent, som er regeringens mål, var det jo i øvrigt, fordi Danmark ville rette op på miseren fra 2022, hvor dansk bistand for første gang i 40 år røg under 0,7 procent-målet og røg ned på 0,67 procent. Dét efterslæb lovede daværende minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde, Dan Jørgensen, at indhente allerede i 2023, og her viser tallene altså nu, at det lykkedes – lige netop.

  • 1 måned siden

  • 13:33

    FN udnævner første kvindelige militærchef fra Afrika

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    FN har udnævnt generalmajor Anita Asmah fra Ghana til missionschef for FNs observatørstyrker i grænseområdet mellem Syrien og Israel (UNDOF). Asmah er ifølge Africa News den første afrikanske kvinde valgt til stillingen som force commander – altså leder af en militær styrke.

    FN-generalsekretær António Guterres offentliggjorde den historiske udnævnelse i slutningen af 2024, og Asmah kommer til at lede UNDOFs arbejde indenfor fredsbevarelse i Syriens Golanhøjder.

    Udnævnelsen markerer ifølge det afrikanske medie et vigtigt skridt for ligestilling indenfor fredsbevaring. Samtidig understreger milepælen Ghanas øgede indflydelse indenfor global fredsbevaring, ligesom den kan inspirere en ny generation af afrikanske kvinder til at gå efter lederskabsroller, skriver mediet.

    Ifølge FN er der (måske ikke overraskende) en svær overvægt af mænd i forsvarsbranchen, hvilket især kan ses i lederroller. I 2022 udgjorde kvinder mellem 12-15 procent af militærpersonale, mens omkring 97 procent af alle ledende officerer var mænd.

  • 11:43

    USA anklager RSF for folkemord i Sudan

    Skrevet af Søren Steensig

    I december 2023 anklagede USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, de paramilitære RSF-tropper for at begå forbrydelser mod menneskeheden og etniske udrensninger under krigen i Sudan. I en pressemeddelelse skruer Blinken nu yderligere op for retorikken og siger, at RSF står bag et decideret folkemord.

    “RSF og allierede militser har systematisk myrdet mænd og drenge – endda spædbørn – på grund af deres etnicitet og har bevidst voldtaget kvinder og piger fra specifikke etniske grupper og udsat dem for brutal seksuel vold. De samme militser er gået efter civile, har myrdet uskyldige mennesker på flugt fra vold og har forhindret tilbageblevne civile fra at få adgang til livsnødvendige forsyninger,” lyder det fra Antony Blinken.

    “På den baggrund konkluderer jeg nu, at medlemmer af RSF og allierede militser har begået folkemord i Sudan.”

    Anklagerne har i sig selv ingen juridisk betydning, men USA har samtidig indført sanktioner mod RSF’s leder, Mohammed Hamdan ‘Hemedti’ Dagalo og syv selskaber i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), som ifølge USA’s finansministerium er under RSF’s kontrol. Et af de sanktionerede selskaber er guldimportøren AZ Gold, der sandsynligvis har opkøbt ulovligt guld fra de RSF-kontrollerede miner i Sudan, lyder det i en pressemeddelelse.

    Krigen mellem RSF og deres tidligere allierede, regeringstropperne SAF, brød ud i april 2023 og anses for at være skyld i verdens nu værste humanitære krise med omkring 10 millioner fordrevne sudanesere. UAE er siden kort efter krigens udbrud blevet beskyldt for at forsyne de primært arabiske RSF-krigere fra landets vestlige Darfur-provins med våben.

  • 1 måned siden

  • 11:07

    Diplomatisk is mellem Venezuela og Paraguay

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Venezuela brød mandag sine diplomatiske bånd til Paraguay, efter landets præsident, Santiago Peña, viste støtte til Venezuelas opposition. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Venezuelas opposition har offentliggjort detaljerede stemmeoptællinger der viser oppositionskandidaten Edmundo González’ sejr. Stemmeoptælingen peger i den stikmodsatte retning af de udmeldinger, der er kommet fra landets valgmyndigheder og højesteret, der uden offentliggørelse af detaljerede valgresultater begge udpegede Maduro som vinder.

    Peña talte søndag med Venezuelas oppositionspolitikere og González, som lever i eksil efter valget. Peña delte sin støtte til González på det sociale medie X (tidligere Twitter), hvor han skrev, at Paraguay fortsat vil arbejde for at anerkende valgsejren og genindsætte demokrati i Venezuela.

    Venezuelas regering afviste i en udtalelse Peñas kommentarer, og meddelte at landet vil bryde diplomatiske bånd til Paraguay. Efter denne udmelding har Paraguay givet venezuelanske diplomater 48 timer til at forlade landet.

    Det venezuelanske præsidentvalg blev afholdt d. 28. juli 2024, hvor Maduro blev udnævnt som vinder blot få timer efter stemmeurnerne lukkede. Sejren blev kaldt før alle stemmer var talt op, og det endelige valgresultat er stadig ikke udgivet fra valgmyndighedernes side.

    Maduro bliver svoret ind til sin tredje præsidentperiode på fredag.

  • 10:42

    Indonesien slutter sig til BRIKS-samarbejdet

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Indonesien er blevet optaget som fuldgyldigt medlem af BRIKS-samarbejdet efter at have været kandidatland siden august 2023. Det oplyser Brasiliens udenrigsministerium, som har gruppens formandskab for 2025 ifølge nyhedsbureauet AP.

    “Med den største befolkning og økonomi i Sydøstasien deler Indonesien med andre medlemmer en forpligtelse til at reformere globale institutioner og bidrager positivt til at uddybe Syd-Syd-samarbejdet,” lyder det fra den brasilianske regering.

    Indonesien er verdens fjerde mest folkerige nation. Ifølge landets udenrigsministerium afspejler indmeldelsen i BRIKS Indonesiens stadig mere aktive rolle i globale spørgsmål og landets forpligtelse til at styrke det multilaterale samarbejde.

    BRIKS blev dannet af Brasilien, Rusland, Indien og Kina i 2009, og Sydafrika blev tilføjet i 2010. Deraf akronymet BRIKS. Sidste år udvidede alliancen sig til at omfatte Iran, Egypten, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater. Og med Indonesien er BRIKS-samarbejdet nu 10 lande høj. Saudi-Arabien er også blevet inviteret til at deltage, men har endnu ikke sluttet sig til.

    Læs også: En BRIKS-valuta kan ryste dollarens dominans

  • 10:18

    Det Danske Institut i Damaskus genåbner

    Efter små 13 års nedlukning på grund af den syriske borgerkrig genåbner Det Danske Institut i Damaskus. Det skriver Forskerforum.

    Instituttet blev etableret ved årtusindeskiftet som en bro mellem danske forskere og deres kollegaer i Mellemøsten. Det holder til i en 2000 år gammel og efter sigende ganske smuk bygning, som er sluppet enddog ganske nådigt fra landets altødelæggende borgerkrig.

    Bestyrelsesformand for instituttet, Ingolf Thuesen, er svært begejstret for genåbningen, og han forventer, at man snart vil byde gæster velkommen igen, forudsat at sikkerhedssituationen ikke forværres.

    Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne at blive svigtet af verden igen

  • 1 måned siden

  • 14:30

    Brasiliens oprindelige befolkning søger mod byerne

    Skrevet af Laurits Holdt

    Når man taler om den oprindelige befolkning i Brasilien, tænker mange nok automatisk på landsbyer i Amazonas. Men ifølge avisen Folha de São Paulo bor mere end halvdelen af landets oprindelige befolkning nu i byområder. Mere præcist er det 54 procent af befolkningsgruppen. Det svarer til 914.700 personer, skriver avisen.

    Tallet bygger på data fra 2022 og viser en væsentlig udvikling siden den seneste lignende opgørelse fra 2010. Her viste data, at 36,2 procent af den oprindelige befolkning boede i byerne.

    Ifølge avisen består Brasiliens oprindelige befolkning af 1,7 millioner mennesker.

    Fra landets statistiske bureau lyder der dog advarende ord om ikke at overfortolke tallene, for der er en vis sandsynlighed for, at tallene fra 2010 ikke er nær så præcise som dem fra 2022, da der i mellemtiden er blevet indført metodiske ændringer, der skulle garantere bedre data.

  • 14:12

    International styrke i Haiti får forstærkninger fra Mellemamerika

    Skrevet af Laurits Holdt

    I weekenden ankom 150 militærpolitifolk fra Guatemala til Haiti, hvor de skal indgå i den kenyansk-ledede mission, der skal hjælpe Haitis myndigheder med at skabe ro i landet, skriver Miami Herald.

    I de seneste år har bevæbnede bander taget magten i store dele af hovedstaden, Port-au-Prince, og skabt et rædselsregime med vilkårlige drab og kidnapninger – og med store humanitære omkostninger for befolkningen. Eksempelvis er sundhedssystemet på randen af kollaps – blot 37 procent af byens klinikker og hospitaler er fortsat i funktion, skriver avisen videre.

    Læs også: I Haiti opstod og døde håbet hurtigt igen: “Det er gået fra slemt til værre”

    Da myndighederne juleaften ville genåbne et hospital, som tidligere var blevet angrebet af en bande, blev det igen angrebet, og denne gang midt under et pressemøde, hvilket resulterede i, at en politibetjent og to journalister blev dræbt.

    Planen er, at den internationale styrke, som er godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, skal op på 2.500. Kenya har sendt 400, mens Jamaica og Belize har sendt mindre bidrag. Fredag ankom otte soldater fra El Salvador som en fortrop for en større gruppe, der skal være med til at transportere dræbte og sårede soldater og politifolk fra den internationale mission.

    Det var amerikanske militærfly, som transporterede militærfolkene fra El Salvador og Guatemala til Haiti. Amerikanske fly har ifølge avisen i den seneste måned afleveret mindst 22 ladninger udstyr til den internationale styrke, herunder pansrede køretøjer.

  • 13:09

    Ghanesisk stof anerkendt som UNESCO-kulturarv

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Ghanas kente-stof blev i slutningen af 2024 skrevet på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv. Listen hører under FNs konvention til sikring af immateriel kulturarv fra 2003. Anerkendelsen af kente-stoffet belyser ifølge Africa News stoffets kulturelle og historiske vigtighed.

    Stoffet har sine rødder hos Ghanas asante og ewe samfund, og er verdenskendt for sit unikke udtryk med stærke farver og indviklede mønstre. Det håndvævede stof inkluderer symbolske betydninger, som ifølge Africa News er et udtryk for det ghanesiske folks kreativitet og identitet.

    Ministeriet for Turisme, Kunst og Kultur (MoTAC) i Ghana udtrykte taknemmelighed for anerkendelsen, og lagde vægt på ministeriets mål om at promovere og bevare landets rige kulturarv.

    UNESCOs liste over immateriel kulturarv bliver opdateret årligt, og indeholder på nuværende tidspunkt 788 kulturelle praksisser fra 150 lande.

  • 2 måneder siden

  • 13:06

    Over 140 Facebook-moderatorer fra Kenya diagnosticeret med svær PTSD

    Skrevet af Hedi Nermin Aziz

    I Kenya er over 140 Facebook-moderatorer blevet diagnosticeret med svær posttraumatisk stress (PTSD) efter at have været udsat for ekstremt grafisk indhold som mord, selvmord, seksuelt misbrug og terrorisme.

    De kenyanske moderatorer blev betalt otte gange mindre end deres amerikanske kolleger og måtte arbejde op til ti timer om dagen. De mange PTSD-diagnoser er blevet en del af en større retssag mod Meta og firmaet Samasource Kenya, som udfører moderator-opgaven for Meta med mennesker fra mange forskellige afrikanske kande.

    I søgsmålet hævdes det, at moderatorerne blev udsat for ekstremt traumatiske billeder og videoer, der har haft alvorlige konsekvenser for deres mentale helbred. Flere har udviklet et alkohol- og stofmisbrug, mens andre frygter for deres liv på grund af deres arbejde med at fjerne indhold fra terrorgrupper. Det skriver The Guardian.

    Meta har ikke kommenteret på sagen, men hævder, at de tilbyder støtte og ordentlige arbejdsforhold for deres moderatorer.

  • 10:47

    Danmark vil tage kontakt til det nye styre i Syrien straks efter nytår

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    I begyndelsen af 2025 vil Danmarks ambassadør til Syrien, som har kontor i Libanon, rejse til Damaskus for at indlede en dialog med det nye styre i landet.

    Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under en spørgetime i Folketingssalen i et svar til Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup, der spurgte ind til, hvornår Danmark vil genetablere diplomatiske forbindelser til Syrien for at starte en proces med at hjemsende syrere med midlertidigt ophold.

    Lars Løkke kalder det “et enormt dilemma”, at HTS’ leder Abu Mohammed al-Jolani, der har en al-Qaeda fortid og er terrorlistet af FN, EU og USA, nu de facto leder landet. Men at Jolani samtidig har udtrykt sig på en måde, som bringer håb om bedre tider.

    “De skal jo holdes fast på det her med åbenhed transparens, integration, ligestilling, minoritetsbeskyttelse, men vi kan ikke blive siddende og vente på, at de indfrier alt det, før vi tager kontakt til dem,” siger Lars Løkke Rasmussen.

    “Vi regner med, at vores ambassadør […] altså straks i det nye år også tager til Damaskus og prøver at engagere sig. Og det er jo for at fremme en situation, hvor vi kan bidrage til at stabilisere Syrien, og det er jo forudsætningen for at nogle flygtninge nogen steder fra, kan rejse hjem.”

    HTS har siden indtagelsen af Damaskus etableret en såkaldt transitionsregering, udpeget en midlertidig premierminister frem 1. marts 2025.

    Læs også: Danmarks tidligere repræsentant i Syrien: “Jeg tøver ikke med at konkludere, at vi har byggeklodserne”

  • 2 måneder siden

  • 16:10

    Ghanas højesteret rydder vejen for anti-LGBT-lov

    Ghanas højesteret afviste onsdag to separate sager, der beskylder ​​en af ​​Afrikas mest restriktive lovforslag over for LGBT-personer for at være i strid med landets forfatning. Dermed er vejen nu banet for, at præsidenten Nana Akufo-Addo kan underskrive lovforslaget.

    Det vestafrikanske lands parlament godkendte tilbage i februar enstemmigt lovforslaget, der yderligere kriminaliserer homoseksualitet. Sex mellem mennesker af samme køn er allerede i dag strafbart med op til tre års fængsel. Med lovforslaget kan det også koste op til fem års fængsel, hvis man gør sig skyldig i “forsætlig promovering, sponsorering eller støtte til LGBTQ+ aktiviteter”.

    Læs også: Kontroversielt lovforslag skaber frygt hos Ghanas queer-personer og ravage i det politiske miljø

    Præsident Nana Akufo-Addo undlod dog at underskrive loven indtil højesteret havde taget stilling. Ghanas finansminister har advaret, om at loven kan bringe en finansieringspakke fra Verdensbanken på 3,8 milliarder dollars samt et lån på 3 milliarder fra IMF i fare.

  • 2 måneder siden

  • 14:49

    Drabsmand på kenyansk LGBTQ+-aktivist idømt 50 års fængsel

    For to år siden fandt man den kenyanske LGBTQ+-aktivist Edwin Chilobas lemlæstede lig på en vejside i en metalkasse. I dag er hans tidligere sambo blevet ikendt 50 års fængsel i byretten for drabet, der gik verden rundet, skriver The Guardian.

    Drabet på den 25-årige aktivist skabte øget opmærksomhed omkring homoseksuelles rettigheder i det konservative østafrikanske land, hvor præsidenten, William Ruto, har afvist at homoseksuelles rettigheder er et problem og at sex mellem mænd er ulovligt.

    Læs også: Seriemorder på flugt er billedet på den totale tillidskrise i Kenya: Men nok ikke på den måde, du tror

    Chiloba var kendt for sin aktivisme mod diskrimination i Kenyas LGBTQ+-miljø, som over de seneste år har hævet stemmen for at fordømme diskrimination og overfald. Politiet har dog udelukket muligheden for, at drabet var en hadforbrydelse.

    Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer

  • 14:43

    Filippinerne og Japan indgår forsvarspagt

    Filippinerne har vedtaget en ny forsvarspagt med Japan, som tillader de to landes militær at blive udstationeret på hinandens territorium. Det sker i lyset af en række landes øgede regionale spændinger med Kina, særligt i Det Sydkinesiske Hav.

    Det skriver Al Jazeera English

    Det filippinske senat annoncerede ratificeringen i en erklæring mandag og sagde, at aftalen vil øge samarbejdet mellem japanske og filippinske styrker.

    Kina har ikke kommenteret aftalen mellem de to lande.

  • 8:46

    Norge med rekorddonation til Brasilien og Indonesiens regnskove

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    Norge har godkendt donationer for i alt 1,86 milliarder norske kroner (1,2 milliarder kroner) til Brasilien og Indonesien i år, skriver Development Today.

    Det rekordstore beløb i norsk kontekst er en belønning for, at landene med henholdsvist verdens største og tredje største regnskov har reduceret emissioner forårsaget af skovrydning betragteligt.

    Norge har nemlig en resultatbaseret bistandsordning, udbetalt på baggrund af emissionsreduktioner i udviklingslandenes skove.

    For Brasilien anerkender fonden et fald på 30 procent i afskovning, som særligt skyldes præsident Lulas prioritering af området i løbet af det seneste år. Indonesiens belønning sker på baggrund af resultater, skabt for flere år siden.

    Læs også: Alle vil redde Amazonas: Men hvorfor taler ingen om verdens næststørste regnskov?

  • 2 måneder siden

  • 14:56

    Sahels militærjuntaer får ECOWAS-tidsfrist

    Skrevet af Ingeborg Buch Jensen

    Vestafrikas økonomiske samarbejdsorganisation, ECOWAS (Economic Community of West African States), har sat en tidsfrist for Burkina Faso, Mali, og Nigers udtrædelse af samarbejdet. Udmeldingsperioden vil løbe i seks måneder fra den 29. januar til den 29. juli 2025, skriver Africa News.

    Tidsfristen for udtrædelse kommer i hælene på godt et års mediering, da de tre lande i januar meldte ud, at de ville forlade organisationen på grund af blandt andet sanktioner i forbindelse med de tre landes militærkup.

    ECOWAS-medlemskabet indebærer handelsmæssige fordele og fri rejse for borgere mellem landene. Det er endnu uvist, hvordan de tre landes udmeldelse vil påvirke dette.

    Militærregeringerne fra Niger, Mali, og Burkina Faso har ifølge ECOWAS afvist forsøg på forsoning, og de tre lande har istedet dannet deres egen alliance (AES), som ligesom ECOWAS både omfatter handels- og sikkerhedssamarbejde.

  • 12:16

    FN-udsending har mødt Syriens nye leder

    Skrevet af Morten Scriver Andersen

    FN’s særlige udsending til Syrien, Geir O. Pedersen, har i weekenden mødt den nye syriske leder, Ahmed al-Sharaa, som står i spidsen for den toneangivne oprørsgruppe, HTS, da landets mangeårige diktator Bashar al-Assad blev væltet i sidste uge.

    Den norske topdiplomat har i flere år arbejdet på at få parterne i den syriske borgerkrig til at indgå en politisk aftale og blive enige om en ny grundlov. Men forhandlingerne kørte fast for flere år siden, skriver norske Panorama Nyheter.

    Pedersen mener, at det er nødvendigt at starte en politisk proces, som inkluderer alle syrere og som “selvfølgelig skal ledes af syrerne selv,” siger han ifølge en pressemeddelelse fra FN.

    Han understregede også vigtigheden i, at de syriske institutioner for blandt andet sikkerhed og offentlige ydelser opretholdes, og at økonomien hurtigt genopbygges.

    “Vi håber at se en hurtig afslutning på sanktionerne, så vi reelt kan se et fælles fodslag omkring genopbygningen af ​​Syrien.”

    Læs også: Danmarks tidligere repræsentant i Syrien: “Jeg tøver ikke med at konkludere, at vi har byggeklodserne”