Små syriske piller holder kedsomheden på afstand for Saudi-Arabiens unge

Mange unge i Saudi-Arabien keder sig, for der er ikke mange muligheder for at feste og more sig, som vi kender det i vores del af verden.  Det får mange til at eksperimentere med stoffer.


Foto: Sean Gallup/Getty Images
Laurits Holdt

1. november 2022

Lyt til artiklen oplæst af Laurits Holdt

Selvom alkohol er forbudt i Saudi-Arabien, og der er skrappe regler for samkvem mellem kønnene og i det hele taget udbredt social kontrol, er de unge ikke voldsomt anderledes end unge i andre lande.

Hjemlige sysler og caféhygge er for de fleste saudiere ikke nok til at holde kedsomheden for døren, når der er restriktioner på alkohol, rygning, musik og dans.

Så søger de andre stimulanser. For eksempel stoffer.

De mest populære stoffer i Saudi-Arabien er amfetamin, hash og khat, og det vælter altsammen ind over grænserne.

Fire ud af ti indbyggere i Saudi-Arabien er under 25 år, og det giver en stor ungdomsgeneration blandt landets godt 36 millioner indbyggere. Til sammenligning er godt en fjerdedel af den danske befolkning under 25 år.

“Vores måde at komme af med stress og depression”

Så med en ungdomsgeneration, der lever et liv, hvor de med danske øjne ’ikke må noget som helst’ kombineret med et enormt undergrundsmarked af narkotika til overkommelige priser, er det ikke underligt, at det amerikanske nyhedsmedie CNN i september udråbte landet til Mellemøstens narkohovedstad.

“Der er masser af ting, vi ikke kan gøre i kongeriget. Jeg tror, at den mest almindelige måde at slappe af på er at snakke med sine venner på en café. Det er kedeligt. At tage stoffer er vores måde at komme af med stress og depression. Hvis der var andre muligheder ville vi måske ikke ryge hash… Jeg kan godt lide at ryge hash, mens jeg ser Facebook- eller Twitter-videoer. Det er sjovt. Mange videoer handler om at tage stoffer… Det er så sjovt, og folk sender dem altid til hinanden… for os er det en måde at slappe af,” siger en af de unge mænd, som forskerne bag den videnskabelige artikel Drugs behind the veil of Islam: a view of Saudi youth talte med i 2021.

I undersøgelsen har forskerne udelukkende talt med unge mænd. Derfor ved vi meget lidt om stofmisbrug blandt Saudi-Arabiens unge kvinder, og det problem går igen i det meste af den sparsomme forskning på området.

Men det er ikke kun for underholdningens skyld, at unge saudiarabere tyer til stoffer. Ifølge lokale medier er der en stigende tendens til, at elever på ungdomsuddannelser og universiteter tager forskellige typer stoffer for at kunne koncentrere sig til eksamen.

Lokkende halvmåner

Hash – som den unge mand i forskningsartiklen er glad for – er det meste udbredte stof i landet. Ifølge artiklen er det så udbredt, at mange rent faktisk tror, at det er lovligt.

Beslaglagte Captagon-tabletter i Italien.


Foto: Guardia de Finanzia
Beslaglagte Captagon-tabletter i Italien.
Foto: Guardia de Finanzia

Men det stof, som i de seneste år er løbet med overskrifterne er Captagon, som forskerne mener, er det mest udbredte blandt Saudi-Arabiens unge.

Captagon kommer i form af små hvide tabletter med to c’er på den ene side. De ligner halvmåner, og har derfor fået tilnavnet ’Abu Hilalain’, som betyder ’de to halvmåners far’, skriver Rufaidah Dabbagn fra King Saud Universitetet i Saudi-Arabien og Richard Rawson fra University of Vermont i USA i artiklen Captagon Use in Saudi Arabia: What Do we Know?.

Siden 2019 har Saudi-Arabien været det land, hvor der blev beslaglagt mest af netop det stof.

Men hvad er Captagon?

Det blev oprindeligt skabt til at behandle for eksempel ADHD og blev først produceret i det tidligere Vesttykland i 1961. Tyve år senere blev det kategoriseret som narkotika, og i dag er det forbudt i det meste af verden.

Det psykoaktive stof i Captagon var fenethyllin, som et mildere alternativ til amfetamin. Men ifølge Rufaidah Dabbagh og Richard Rawson er den Captagon, som i dag produceres og forbruges i især Mellemøsten i virkeligheden bare et mix af blandt andet amfetamin, methamfetamin og koffein. Navnet har dog hængt ved, fordi det er blevet et brand. Det er blevet kendt på gaden, og derfor bruges som markedsføring.

47 millioner amfetamintabletter beslaglagt

Under Anden Verdenskrig blev amfetamin brugt af begge sider til at skærpe soldaterne. Det tyske militær delte til at begynde med ud af det med rund hånd. Men efterhånden som man blev opmærksom på bivirkninger, kom der restriktioner på. På de allieredes side var stoffet også udbredt. Det blev for eksempel delt ud til piloterne på bombefly, så de kunne holde sig vågne og opmærksomme i længere tid.

Under Kuwait-krigen i 1991 og Afghanistan-krigen fra 2001 til 2021 blev stoffet angiveligt også brugt en del af amerikanske piloter.

Captagon er altså ikke et stof i sig selv, men et brand, som producenter bruger på deres amfetamin-tabletter. Derfor optræder ordet ’Captagon’ ikke altid, når der bliver rapporteret om nye fangster af narkotika. Men når der opsnappes sendinger af amfetamin i Mellemøsten, så er der for det meste tale om tabletter med Captagon-logoet på, skriver FN’s organisation til bekæmpelse af narkotika og kriminalitet, UNODC.

Den hidtil største fangst i Saudi-Arabien fandt sted i september, hvor myndighederne beslaglagde omkring 47 millioner amfetamintabletter, som var skjult i jernbanevogne med mel.

En forretning for Islamisk Stat

Captagon fremstilles så vidt vides ikke i Saudi-Arabien, men smugles ind fra især Libanon og Syrien.

I Syrien fik Captagon luft under vingerne da Islamisk Stat begyndte at dele de små tabletter ud til sine soldater, så de kunne holde sig i gang i længere tid – ligesom tyskerne og de allierede under Anden Verdenskrig og de amerikanske piloter senere hen gjorde det.

Den islamiske bevægelse fik en produktion op at køre på kemiske fabrikker, som lå i de områder den havde erobret, og udover at producere til eget forbrug blev der også produceret til eksport, hvilket var en god indtægtskilde for bevægelsen.

Men produktionen stoppede ikke da Islamisk Stat blev nedkæmpet. I dag menes flere ledere i Syriens militær og statsapparat at stå bag en omfattende produktion, der ifølge New York Times har været med til at holde landets økonomi kørende under den mere end ti år lange borgerkrig. Skal man tro avisen, så var Captagon landets største eksportvare i slutningen af 2021.

Ifølge UNODCs World Drug Report 2022 (pdf) tyder meget på, at produktionen af Captagon i Syrien er i nærmest eksponentiel vækst.

Europa var kilden til Captagon

Det kan meget vel have været Islamisk Stat, der fik gang i Captagon-produktionen i Syrien. Men allerede før borgerkrigen brød ud i 2011 og Islamisk Stat kom til verden, var Captagon et alvorligt problem i Mellemøsten, lyder det fra UNODC.

I 2008 blev der ifølge FN-organisationen beslaglagt flere end 13,4 millioner tabletter. Den dengang største enkelte fangst skete i Yemen, hvor toldere fandt 2,3 millioner tabletter skjult i vandvarmere. De menes at være på vej til Saudi-Arabien. Samme år opsnappede myndighederne i Jordan millioner af tabletter fra Bulgarien, Tyrkiet og Syrien på vej mod Saudi-Arabien, skriver organisationen. Det var store mængder dengang, men tallene blegner i forhold til fangsten på 47 millioner tabletter i september.

Bulgarien og andre lande i det sydøstlige Europa virker til at have været kilden til Captagon i de år, men produktionen rykkede tættere på markedet. Det illustreres blandt andet ved, at myndighederne i Libanon i 2007 arresterede tre bulgarske statsborger, som havde smuglet udstyr til fremstilling af stoffet, ind i landet.

I de seneste år er produktionen skudt endnu mere i vejret. Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på mængden af beslaglagte tabletter, skriver UNODC. Det skyldes blandt andet, at store områder i flere mellemøstlige lande, især Syrien, i årevis har været mere eller mindre lovløse og derfor har været perfekte steder at producere stoffet. Og så er det også tættere på de store og pengestærke markeder i Golf-staterne.

Pisk og meget få gulerødder

Lovene er strenge, når det handler om narkotika i Saudi-Arabien. Handler man med stoffer, eller bliver man taget med stoffer flere gange, så risikerer man dødsstraf, skriver Rufaidah Dabbagn og Richard Rawson i den tidligere nævnte artikel ’Captagon Use in Saudi Arabia: What Do we Know?’.

Første gang man bliver taget med stoffer, kan man blive idømt piskeslag og fængsel. Vanda Felbab-Brown fra den amerikanske tænketank Brookings Institution, der har beskæftiget sig indgående med narkotika i Mellemøsten, siger til CNN, at landene i regionen hænger fast i at bekæmpe narkotikaproblemer med hårde straffe, mens mange af verdens andre lande i dag forsøger sig med andre metoder.

I de senere år er der dog dukket alternativer frem, skriver CNN. Men indtil videre er der ikke mange af dem, og dem der findes, er der stor efterspørgsel på, fortæller Khalid Al Mashari, der er direktør Qaweem – en privat afvænningsklinik.

At den slags steder har fået lov at åbne i det stærkt regulerede land er et tegn på, at myndighederne erkender, at behandling også er en mulighed, mener han.

Myndighedernes erkendelse af, at der er alternativer til hårde straffe kan være en udløber af de forandringer som landets leder, kronprins Mohammed bin Salman, har indført i de senere år.

Og her ser Vanda Felbab-Brown fra Brooking Institution et håb. For med mere frihed kan landets unge få lov at lave andet end at hænge ud med vennerne på cafeer og tage amfetamin i det skjulte. Og det kan være med til at knække det ellers stødt stigende forbrug af Captagon.