Annoncør: DIGNITY
Ansøgningsfrist: 05/12/2023
Job: Business controller
Har du lyst til at arbejde i en international menneskerettighedsorganisation i rivende udvikling? Og har du stærke kompetencer inden for udvikling af organisationers strategiske økonomistyring?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som Business Controller i vores Økonomi- og IT-afdeling.
DIGNITY blev grundlagt i 1982 som et af verdens første specialiserede torturrehabiliteringscentre. I dag er vi en ledende global aktør inden for forskningsbaseret forebyggelse af tortur og rehabilitering af traumatiserede ofre i hele verden. Vi arbejder både politisk, sundhedsfagligt, juridisk og udviklingsfagligt for en verden fri for tortur.
DIGNITYs controllere er en del af vores Økonomi- og IT-afdeling og arbejder meget tæt sammen med vores projektledere og ledergruppe om økonomistyring af internationale projekter i hele verden. Controllerne bidrager også til DIGNITYs samlede organisatoriske budgetstyring, samt til vores økonomistyring i vores klinik, som behandler ofre for tortur. Vores controllere er dermed involveret i alle dele af arbejdet i vores spændende og komplekse organisation.
Økonomi- og IT-afdelingen ledes af DIGNITYs Økonomi- og IT-chef (CFO), og økonomienheden består af 7 controllere og en bogholder.
Om stillingen
Du vil have tæt samarbejde med vores CFO og resten af DIGNITYs ledergruppe. Og så vil du indgå i et nært samarbejde med resten af medarbejderne i økonomienheden.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Understøttelse af tværgående økonomistyring, herunder:
- Drive organisationens budgetproces og budgetopfølgning
- Tværgående tilskudsstyring for mange internationale bevillinger
- Procesoptimering i samarbejde med CFO, herunder interne kontroller og arbejdsgange
- Finansiel kontrol, herunder:
- Controlling af omkostningsfordeling og fordelingsnøgler af fællesomkostninger – både løbende og ved årsafslutning
- Controlling af timepriser og projektmæssig tidsregistrering – både løbende og ved årsafslutning
- Beregninger af overheads fra bevillinger
- Indtægtsberegninger samt bogføring fra bevillinger
- Bidrag til udvikling, tilpasning og implementering af administrative rutiner og processer, der styrker fortsat effektivisering af vores økonomistyring.
Vi tilbyder dig:
- et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker
- engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring
- Spændende og varierede arbejdsopgaver i en meget vigtig funktion for DIGNITY’s drift og udvikling.
Kompetencer
Vi forventer, at du har relevant uddannelse, fx som cand merc., eller cand. polit, og at du har flerårig erfaring fra andre organisationer (gerne NGO’er) med lignende opgaver.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- Er avanceret bruger af MS Office (Særligt Excel).
- Har stor erfaring med BI/data management. Erfaring med Power BI en stor fordel.
- Har erfaring med ERP-systemer. Vi bruger Navision.
- Kan formidle økonomiske nøgletal og problemstillinger på en klar og letforståelig måde – både mundtligt og skriftligt, og på engelsk og dansk.
- Kan bidrage til udvikling af vores arbejdsprocesser på økonomiområdet og rådgive/sparre med kollegaer.
Det er desuden vigtigt, at du:
- kan arbejde analytisk, systematisk og selvstændigt med opgaverne.
- finder det naturligt at analysere problemer fra flere forskellige synsvinkler, og tager ansvar for at finde holdbare løsninger.
- har en fleksibel og positiv tilgang til din omverden og kolleger.
- er serviceminded og samarbejdsorienteret, også på tværs af forskellige fagligheder.
- udviser empati, tolerance og anerkendende adfærd over for forskellige behov og synspunkter.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs Økonomi- og IT-afdeling med reference til DIGNITYs CFO. Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø.
Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2024, eller hurtigst muligt derefter.
Stillingen forudsætter folkeregisteradresse i Danmark.
Din arbejdstid er 37 timer ugentligt.
Ansættelsen sker med udgangspunkt i relevant overenskomst, fx overenskomst for akademikere i staten, og med indplacering afhængig af kompetencer og erfaring.
Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til vores CFO, Kåre Månsson, på tlf. 31 57 35 52/mail: [email protected].
Ansøgning med CV og eksamensbevis sendes via linket og skal være modtaget hos DIGNITY senest tirsdag den 5. december 2023.
Vi forventer at afholde samtalerunde mandag den 11. december 2023, og anden samtalerunde fredag den 15. december 2023.
Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/
DIGNITY er en selvejende humanitær, politisk uafhængig organisation. DIGNITY rehabiliterer traumatiserede flygtninge i Danmark, laver international forskning inden for torturfeltet og leverer målrettet udviklingssamarbejde med organisationer og partnere i mere end tyve udviklingslande. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.