Annoncør: Humanity in Action
Ansøgningsfrist: 01/12/2023
Job: Humanity in Action søger to praktikanter til arbejde med klimaretfærdighed
Klimaretfærdighed på programmet
Er du interesseret i tværfeltet mellem klima og menneskerettigheder, og hvordan vi kan omsætte viden til handling?
Så bliv vores nye praktikant og vær med til at skabe et sommerakademi, der styrker unge i at skabe den forandring, de selv ønsker at se.
Humanity in Action søger to studiepraktikanter (timetal efter aftale) til forårets kerneaktivitet – Sommerakademiet. Praktikperioden løber fra d. 1. februar – 30. juni 2024 (eller efter aftale).
I 2024 fokuserer vi på tværfeltet mellem klima, demokrati og menneskerettigheder med et særligt fokus på klimaretfærdighed. Vores deltagere kommer udover Danmark, Tyskland, Ukraine, Holland, Polen, Bosnien-Hercegovina og USA og deltager i et intensivt program, der de styrker deres interkulturelle kompetencer, og evner til at omsætte viden til handling.
Primære opgaver:
- Være med til at udvikle et mangfoldigt og interdisciplinært sommerakademi
- Være med til at udpege tendenser indenfor feltet, samt identificere aktører og organisationer, der kan bidrage med ny viden og skabe debat
- Tage kontakt til og være i dialog med oplægsholdere og samarbejdspartnere
- Finde værtsfamilier til internationale fellows
- Udarbejde kommunikationsmateriale og fysisk program
- Tage billeder, videoklip og lave SoMe-indhold
- Assistere i den praktiske planlægning af Sommerakademiet
- Muligheden for at arrangere en eller flere talks
Vi forventer:
- At du interesserer dig for menneskerettigheder og samfundsproblematikker
- At du kan arbejde tematisk, fagligt og projektorienteret
- At du arbejder selvstændigt og struktureret
- At du er initiativrig
- At du ikke er bange for at stå på gulvet og løfte de praktiske opgaver, der også er forbundet med sommerakademiet
- At du er indskrevet på en relevant universitetsuddannelse (ikke et krav)
Vi tilbyder:
- Du får adgang til et stort netværk, der kæmper for menneskerettigheder, demokrati, social retfærdighed og civilt engagement
- Indsigt i NGO-arbejde i en lille international organisation
- Stort ansvar, spændende opgaver og alsidighed
- Et sommerakademi, hvor du som praktikant også får stort udbytte af programmet med spændende oplæg, workshops, debatter og ture
- Et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og med gode muligheder for udvikling af dine idéer og kompetencer
Send din ansøgning til [email protected] senest 1. december 2023. Vedhæft ansøgning, CV, samt eventuelle anbefalinger. Hvis den rette kandidat kontakter os forbeholder vi os retten til at ansætte før deadline.
Hvis du har spørgsmål, eller gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til Program Director, Katja Buch Madsen på [email protected]
Praktikken er ulønnet.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Humanity in Action ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk tilhørsforhold, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.