Annoncør: Mercy Ships

Ansøgningsfrist: 26/11/2023

Job: Rekrutteringsmanager der ønsker at gøre en forskel i Afrika ved at finde danskere, som ønsker at rejse ud som frivillig bemanding af Mercy Ships hospitalsskibe



Om Mercy Ships Danmark – en forening i rivende vækst og udvikling
Mercy Ships er en global trosbaseret hjælpeorganisation, der ejer og driver verdens to største civile hospitalsskibe. Vi har næstekærligheden som kompas, og tilbyder gratis lægehjælp og operationer til nogle af verdens fattigste i Afrika uden stillingtagen til etnicitet, køn og religion – fordi alle syge fortjener lægehjælp. Begge vores to hospitalsskibe er bemandet af professionelle.

Vi er en del af en international organisation, med reference til hovedkontor i henholdsvis Schweiz og USA. Foreningen i Danmark blev grundlagt i 2010. Vi er i rivende vækst og udvikling og i 2024 skal begge vores to skibe give håb og helbredelse i Afrika. Det betyder vi har brug for dobbelt så mange frivillige, derfor søger vi en rekrutteringsmanager, der vil have til opgave at få flere danskere ud på vores skibe som frivillige.

Jobbeskrivelse:

Som Rekrutteringsmanager vil du blive ansvarlig for at finde danske frivillige, som ønsker at rejse ud på vores to skibe både ”short term” og ”long term”  blandt andet ved genaktivering af tidligere udsendte. Gennem samtaler og online verificering får du til opgave at sikre at ansøgerne har de rette kvalifikationer til at bemande vores hospitalsskibe til hjælp for patienter i Afrika.

Du vil være kontaktperson i hele forløbet fra at tiltrække ansøgere til at sende dem godt afsted og følge op, når de kommer hjem. Undervejs er du med i ansøgningsprocessen med vejledning og analyse og du vil være den, der vurderer om ansøgeren er egnet til at komme afsted eller ej. Du vil have til ansvar at dokumentere alle forløb til vores globale koordineringsansvarlige. Dertil vil det også blive den opgave at lave danske rekrutteringsevents.

Du er vores ansigt udadtil i forhold til rekruttering og arbejder direkte og opsøgende med at gøre opmærksom på muligheden for at rejse ud som frivillig både overfor privatpersoner og i samarbejde med uddannelsessteder, på messer, konferencer, i kirker og til foredrag og andre events rundt i landet, for at øge kendskabet til Mercy Ships og dermed skabe nye muligheder for vores arbejde i Afrika.

Du arbejder i samspil med foreningens generalsekretær, og vores frivillige HR-vejledere som tidligere har været udsendt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kollegaer i både Europa og USA, så en del af rollen er også at opbygge relationer i Mercy Ships internationalt.

Nøgleopgaver

  • Finde leads som ønsker at rejse ud som frivillig: Det er en nødvenlighed for Mercy Ships at tiltrække frivillige til at bemande vores skibe. Vi er stolte af at det ene af vores skibe er den gamle storebæltsfærge Dronning Ingrid, som blev bygget Danmark. Derfor har vi et særligt fokus på at bemande tekniske stillinger ombord fra Danmark. Du vil bruge tid på messer, studiesteder, i kirker og til møder hos virksomheder, samt afholde egne events for at finde de rette leads.
  • Støtte og analyse af ansøgninger med endelig afgørelse: Det bliver din opgave at sikre at alle får en god oplevelse med at søge om at komme ud lige meget om det ender med et nej eller et ja. Du vil i ansøgningsprocessen kunne følge alle ansøgere og sikre at de lever op til vores uddannelses-, sikkerheds- og sundhedskrav og er indforstået med vores værdisæt. Dette er en blanding af dokumentgennemgang, internationale koordineringsmøder, e-mails og telefonsamtaler.
  • Støttefunktion for danskere ombord: Du vil være den person som udsendte frivillige kan henvende sig til, hvis der skulle være noget ombord de har brug for hjælp til. Du vil også være med til at sikre en god stemning til vores danskere ombord ved at sende fødselsdagskort, julehilsner og lignende.
  • Koordinering og pleje af vores Alumnis: Når frivillige er kommet hjem fra tjeneste, vil det være din opgave at sikre en god off boarding. Det bliver din opgave at vedligeholde en god kontakt med vores alumnis, da de er vores ambassadører og skal holdes opdateret om det globale arbejde og genaktiveres til udsendelse – hvis de ønsker det.
  • Koordinering og ledelse af frivillige: Mercy Ships har flere superdedikerede frivillige medarbejdere som du vil samarbejde med og som du kan lære meget af. Det vil blive dit ansvar at koordinere arbejdet med disse, da flere hjælper til i ansøgningsprocessen og andre hjælper med at arrangere events.

Kvalifikationer:

  • Støtter Mercy Ships mission og vision og forpligter sig til vores kerneværdier. Forstå og anvende tjenende lederskab, arbejde sammen med integritet og udvise ansvarlighed. Tidligere erfaring indenfor Mercy Ships eller andre ngo’er er en fordel, dog ikke et krav.
  • Min. Bachelorgrad i HR, Business, Marketing eller et andet relevant område, eller en blanding af uddannelse og min. to års erfaring med rekruttering (maritim rekruttering er et plus).
  • Du har veludviklede kommunikationsevner (gerne erfaring med SoMe) og formår at kommunikere professionelt på både dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt, og du kan forklare komplekse løsninger på et letforståeligt sprog. Du er lyttende og nysgerrig, evner at sætte dig ind i andres behov og kan styre en dialog frem mod en beslutning. Evne til at kommunikere med respekt og situationsfornemmelse i forhold til kultur, omstændigheder og erfaring.
  • Du er udadvendt, opsøgende, positiv og god til at bygge relationer ved at udvise oprigtig interesse, bygge fælles forståelse og tillid.
  • Du er dygtig til koordinering og administration og formår at dokumentere, se muligheder og udvikling vores arbejde.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og meningsfyldt fuldtidsjob (37 timer), som bidrager med at skabe håb og helbredelse i Afrika
  • Stort ansvar, alsidige opgaver og gode kollegaer
  • Et dynamisk arbejdsmiljø præget af samarbejde på tværs af ansatte, frivillige og bestyrelse
  • Et bredt internationalt netværk af stærkt engagerede kolleger
  • Tæt samarbejde med Generalsekretæren, der udstikker strategi og budget for indsatsen
  • Fleksibel arbejdstid for at skabe sund balance mellem privat- og arbejdsliv, med mulighed at arbejde hjemmefra efter behov.
  • NGO-løn tilsvarende en lærerløn

Du bliver en del af sekretariatet i Mercy Ships Danmark hvor vi er seks ansatte og fem frivillige som arbejder sammen med foreningens professionelle frivillige bestyrelse og ambassadører.

Yderligere information og ansøgningsproces

Stillingen er på vores kontor i Rødovre – Storkøbenhavn med op til rejsedage om måneden.

Send dit motiverede CV og ansøgning senest d.  26. november til Generalsekretær Vibeke Hauge Førrisdahl på [email protected] som også kan kontaktes m. spørgsmål på 2065 7943. Samtaler vil blive afholdt i starten af december. Opstart hurtigst muligt herefter. Læs mere på:  www.mercyships.dk