Annoncør: Globalnyt
Ansøgningsfrist: 06/01/2025
Job: Globalnyt søger medlemsredaktør
Globalnyt søger en medlemsredaktør, der skal stå i spidsen for at skabe en stærk relation mellem vores redaktion og vores medlemmer.
Du skal sammen med redaktionen forberede lanceringen af Globalnyt som medlemsmedie i foråret 2025 og være drivkraften bag medlemsengagementet. Samtidig bliver du som redaktør for Globalnyts debatsektion et stærkt bidrag til vores journalistiske team.
Dine hovedopgaver inkluderer
• Udvikling af strategier for at nå ud til vores medlemmer.
• Ansvar for samspillet mellem Globalnyts journalister og medlemmer.
• Udvikling og organisering af medlemsevents.
• Redaktøransvar for debatsektionen.
Vi leder efter dig, der…
• Har en relevant uddannelse inden for journalistik eller kommunikation (eller andet relevant fagfelt).
• Har erfaring med et eller flere relevante fagfelter som f.eks. engagementsarbejde, medlemsservice, organisering af events eller kampagner.
• Er en empatisk og stærk kommunikator med en skarp pen og blik for god journalistik og vigtige debatter.
• Er struktureret, serviceminded og har evnen til at håndtere mange opgaver samtidig.
• Har interesse for internationale forhold og Danmarks internationale engagement.
• Har respekt for forskellighed og trives i et teamorienteret arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
• En spændende og alsidig stilling, hvor du får stor indflydelse på udviklingen af Globalnyt som medlemsmedie.
• Muligheden for at indgå i et idealistisk, vidende og velfungerende team.
• Mulighed for at være med til at bestemme, hvordan uafhængig og kritisk-kærlig journalistik om verden bedst rammer den danske offentlighed.
Arbejdssted: Globalnyts redaktion på Frederiksberg, København.
Ansøgningsfrist: den 6. januar. Samtaler afholdes i uge 3 og 4 med tiltrædelse snarest muligt derefter.
Ansættelse: Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på 30 timer ugentligt med mulighed for forlængelse udover 2025.
Løn: Globalnyt er ikke lønførende.
Globalnyt opfordrer alle, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte ansvarshavende redaktør Sven Johannesen på 61160007.
Ansøgning og CV sendes ligeledes til ansvarshavende redaktør Sven Johannesen på [email protected].
Om os
Globalnyt er et uafhængigt medie, der gennem artikler, podcasts, analyser og debatstof dækker verden og Danmarks internationale engagement.